Energipriser: Kommissionen foreslår nødindgreb på markedet for at reducere europæernes regninger

Foto: Pexels/ Mikhail Nilov

Kommissionen foreslår et nødindgreb på Europas energimarkeder for at gribe ind mod de seneste dramatiske prisstigninger. EU står over for virkningerne af et alvorligt misforhold mellem energiefterspørgsel og -udbud, hovedsagelig fordi Rusland fortsat bruger sine energiressourcer som våben. For at lette det øgede pres, som de europæiske husholdninger og virksomheder derved pålægges, tager Kommissionen nu endnu et skridt for at håndtere problemet ved at foreslå ekstraordinære foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter elektricitet, som vil bidrage til at reducere elomkostningerne for forbrugerne, og foranstaltninger med henblik på at omfordele energisektorens overskydende indtægter til slutkunderne. Dette kommer som en opfølgning på de tidligere aftalte foranstaltninger vedrørende gasoplagring og reduktion af gasefterspørgslen som forberedelse til den kommende vinter. Kommissionen arbejder også videre på at forbedre likviditeten for markedsoperatørerne, sænke prisen på gas og reformere elmarkedets udformning på længere sigt. 
Det første svar på problemet med de høje priser er at mindske efterspørgslen. Dette kan påvirke elpriserne og generelt dæmpe markedet. For at sætte direkte ind mod elforbruget i de dyreste timer, hvor gasfyret elproduktion har en betydelig indvirkning på prisen, foreslår Kommissionen en forpligtelse til at reducere elforbruget med mindst 5 % i bestemte spidsbelastningsperioder. Medlemsstaterne vil skulle kortlægge de 10 % af timerne, hvor den forventede pris er højest, og reducere efterspørgslen i disse spidsbelastningsperioder. Kommissionen foreslår også, at medlemsstaterne sigter mod at reducere den samlede efterspørgsel efter elektricitet med mindst 10 % indtil den 31. marts 2023. De kan vælge passende foranstaltninger til at opnå denne reduktion af efterspørgslen, som evt. kan omfatte finansiel kompensation. En reduktion af efterspørgslen i spidsbelastningsperioder vil føre til et fald i gasforbruget på 1,2 mia. m³ i vinterens løb. Øget energieffektivitet er også en vigtig del af opfyldelsen af vores klimaforpligtelser i henhold til den europæiske grønne pagt.

Kommissionen foreslår også et midlertidigt indtægtsloft for “inframarginale” elproducenter, dvs. teknologier med lavere omkostninger, såsom vedvarende energi, kernekraft og lignit, som leverer elektricitet til nettet med omkostninger, der ligger under det prisniveau, der fastsættes af de dyrere “marginale” producenter. Disse inframarginale producenter har haft ekstraordinære indtægter med relativt stabile driftsomkostninger, eftersom de dyre gaskraftværker har hævet deres engrospris for elektricitet. Kommissionen foreslår at fastsætte loftet for inframarginalindtægterne til 180 EUR/MWh. Dette vil gøre det muligt for producenterne at dække deres investerings- og driftsomkostninger uden at hæmme investeringerne i ny kapacitet i overensstemmelse med vores energi- og klimamål for 2030 og 2050. Indtægter over loftet vil blive opkrævet af medlemsstaternes regeringer og anvendt til at hjælpe energiforbrugerne med at reducere deres regninger. Medlemsstater, der handler med elektricitet, opfordres til i en ånd af solidaritet at indgå bilaterale aftaler om at dele en del af de inframarginale indtægter, som den producerende stat opkræver, til fordel for slutbrugere i medlemsstater med lav elproduktion. Sådanne aftaler skal indgås inden den 1. december 2022, hvis en medlemsstats nettoimport af elektricitet fra et naboland udgør mindst 100 %.

For det tredje foreslår Kommissionen også et midlertidigt solidaritetsbidrag for overskydende fortjenester fra aktiviteter i olie-, gas-, kul- og raffinaderisektoren, som ikke er omfattet af loftet for inframarginalindtægter. Dette tidsbegrænsede bidrag skal bidrage til at opretholde incitamenterne til at investere i den grønne omstilling. Den vil blive opkrævet af medlemsstaterne af fortjenester i 2022, som er over 20 % højere end de gennemsnitlige fortjenester i de foregående tre år. Indtægterne vil blive opkrævet af medlemsstaterne og omdirigeret til energiforbrugere, navnlig sårbare husholdninger, hårdt ramte virksomheder og energiintensive industrier. Medlemsstaterne kan også finansiere grænseoverskridende projekter i overensstemmelse med REPowerEU-målene eller anvende en del af indtægterne til fælles finansiering af foranstaltninger til beskyttelse af beskæftigelsen eller fremme af investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet.

I forbindelse med et yderligere indgreb i reglerne for elmarkedet foreslår Kommissionen også at udvide den værktøjskasse for energipriser, der er tilgængelig for at hjælpe forbrugerne. I disse forslag vil der for første gang tillades regulerede elpriser, der ligger under kostprisen, samtidig med at de regulerede priser også kommer til at omfatte små og mellemstore virksomheder. 

Som Kommissionens formand, Ursula von der Leyenbebudede onsdag den 7. september, vil Kommissionen også fortsat undersøge andre muligheder for at sænke priserne for de europæiske forbrugere og den europæiske industri og lette presset på markedet. Kommissionen vil uddybe sine drøftelser med medlemsstaterne om de bedste metoder til at sænke gaspriserne, hvor man også analyserer forskellige idéer til prislofter og en styrket rolle for EU’s energiplatform med hensyn til at fremme aftaler om lavere priser med leverandører gennem frivillige fælles indkøb. Kommissionen vil også fortsat arbejde på værktøjer til at forbedre likviditeten på markedet for energiforsyningsvirksomheder og revidere de midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtte for at sikre, at de fortsat sætter medlemsstaterne i stand til at yde nødvendig og forholdsmæssig støtte til økonomien, samtidig med at der sikres lige vilkår. På det ekstraordinære møde i Rådet (energi) den 9. september godkendte medlemsstaternes energiministre Kommissionens igangværende arbejde på disse områder.

Baggrund

Kommissionen har i det seneste år arbejdet på at håndtere problemet med de stigende energipriser, og medlemsstaterne har på nationalt plan gennemført mange foranstaltninger, som Kommissionen har givet mulighed for via energiprisværktøjskassen, der blev vedtaget i oktober 2021 og udvidet i foråret 2022 med meddelelsen om indgreb på energimarkedet på kort sigt og forbedringer af elmarkedets udformning på længere sigt og REPowerEU-planen. Situationen på energimarkedet er blevet betydeligt forværret siden Ruslands invasion af Ukraine og dets fortsatte brug af sine energiressourcer som et middel til at afpresse Europa, hvilket har forværret en allerede stram forsyningssituation efter covid-19-pandemien. Kommissionen har allerede foreslået nye minimumsforpligtelser med hensyn til gasoplagring og mål for reduktion af efterspørgslen for at lette balancen mellem udbud og efterspørgsel i Europa, og medlemsstaterne vedtog hurtigt disse forslag inden sommeren.

Da Rusland fortsat har manipuleret med gasforsyningerne og afbrudt leverancerne til Europa af uberettigede årsager, er markederne blevet strammere og mere nervøse. Priserne er steget yderligere i løbet af sommermånederne, som også har været præget af ekstreme vejrforhold forårsaget af klimaændringer. Især har tørke og ekstrem varme haft en indvirkning på elproduktionen drevet af vandkraft og atomkraft, hvilket har reduceret forsyningen yderligere. Det er grunden til, at Kommissionen i form af en rådsforordning baseret på traktatens artikel 122 nu foreslår et nødindgreb på elmarkedet med fælles europæiske redskaber til at tackle høje priser og afhjælpe ubalancer i systemet mellem elleverandører og slutbrugere, samtidig med at det indre energimarkeds overordnede funktion bevares, og risici for forsyningssikkerheden forebygges.  

Udtalelser fra medlemmer af kommissærkollegiet

Kommissionsformand Ursula von der Leyen udtaler: “Den russiske aggression og manipulation påvirker de globale og europæiske energimarkeder, og vi er nødt til at være resolutte i vores reaktion. Kommissionen fremlægger i dag yderligere forslag, som medlemsstaterne hurtigt kan vedtage og gennemføre for at lette presset på husholdninger og virksomheder. Vi står fortsat sammen over for Putins brug af gas som våben og sikrer, at vi minimerer de høje gasprisers indvirkning på vores elomkostninger i disse ekstraordinære tider.”

Ledende næstformand Frans Timmermans udtaler: “Disse hidtil usete foranstaltninger er en nødvendig reaktion på den mangel på energiforsyning og de høje energipriser, der påvirker Europa. For at sikre, at disse foranstaltninger som helhed lykkes, er det afgørende at begrænse efterspørgslen: det vil mindske energiregningerne, standse Putins mulighed for at bruge sine energiressourcer som våben, reducere emissionerne og bidrage til at genskabe balancen på energimarkedet. Et loft over uforholdsmæssigt høje indtægter vil skabe solidaritet mellem energiselskaber med unormalt høje fortjenester og deres vanskeligt stillede kunder. Frem for alt understreger denne krise imidlertid, at tiden med billige fossile brændstoffer er forbi, og at vi er nødt til at fremskynde overgangen til vores egen vedvarende energi.”

Energikommissær Kadri Simson udtaler: “Vi indfører i dag et nødindgreb i udformningen af vores elmarked, idet vi begrænser indtægterne hos elproducenter med lavere omkostninger og tillader ekstraordinære foranstaltninger til regulering af priser for virksomheder og husholdninger. Dette vil sætte medlemsstaterne i stand til at øge og omdirigere indtægter til dem, der har behov for det i denne vanskelige tid, uden at markedets funktion på lang sigt undermineres.”

Kommissær med ansvar for økonomi, Paolo Gentiloni, udtaler: “Vores forslag om et solidaritetsbidrag fra industrier, der anvender fossile brændstoffer, vil sikre, at vi håndterer den nuværende energikrise på en retfærdig måde. I disse usædvanligt vanskelige tider for så mange har virksomheder, der anvender fossile brændstoffer, haft unormalt høje udbytter. Derfor er det vigtigt, at de betaler deres rimelige andel for at støtte sårbare husholdninger og hårdt ramte sektorer og bidrager til de kolossale investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet, der ligger forude. For i lyset af Putins brug af energi som våben har vi brug for en kollektiv solidaritetsindsats for at opbygge et mere sikkert og bæredygtigt Europa.

Annonce