11 C
Copenhagen
mandag, oktober 7, 2024

Det undersøges nu, om manglende konkurrence betyder, at de svenske fødevarepriser stiger mere end i det øvrige Norden

EU

De svenske fødevarepriser stiger kraftigt og også mere end i andre nordiske lande. Den svenske statslige myndighed Konkurrensverket undersøger nu, om de høje fødevarepriser skyldes for svag konkurrence mellem fødevarekæderne. Det skriver SVT. I Sverige dominerer nogle få store kæder dagligvarehandlen, herunder ICA Group, Coop, Axfood og Lidl. Det øger ifølge Konkurrensverket risikoen for, at priserne bliver holdt oppe.

“Vi bliver som konkurrencemyndighed altid bekymrede, hvis der er et marked med få aktører, og vi samtidig ser priserne stige. Vi ønsker at se et marked med mange aktører, så der er mulighed for, at forbrugeren kan skifte selskab, hvis en aktør hæver prisen,” siger Martin Bäckström, enhedschef i Konkurrensverket til SVT.

Hvorfor fødevarepriserne stiger mere i Sverige end i de andre nordiske lande, er uklart. I denne undersøgelse ønsker den svenske konkurrencemyndighed at klarlægge, hvordan fordelingen af omkostninger ser ud i de forskellige led i fødevarekæderne, og om forbrugerne er blevet udsat for urimelige prisstigninger. Repræsentanter fra fødevarekæderne ICA, Coop og Axfood siger til Dagens Nyheter, at fødevarepriserne sandsynligvis vil fortsætte med at stige i fremover.

- Advertisement - Oresunds Deals DK

Mere

- Advertisement - Oresunds Deals

Seneste artikel