5.3 C
Copenhagen
mandag, december 2, 2024

Dansk økonomi kom med uventet stærk slutspurt i 2022 – vækst i medicinalindustrien var afgørende

EU

Væksten i dansk økonomi oversteg i 2022 forventningerne. I fjerde kvartal steg Danmarks BNP med 1,1 pct, hvilket betød, at den årlige vækst endte på 3,4 pct. for 2022. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det stærke kvartalstal kommer i høj grad fra industrien; særligt medicinalindustrien, der alene i december øgede sin produktion med 46,2 pct. Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, mener derfor, at væksttallene skal tages med forbehold.

“Konkret steg produktionen i medicinalindustrien med svimlende 46,2 procent i december. En fremgang, der formentlig skal ses i sammenhæng med opkøb af et patent til 17 milliarder kroner, der har flyttet en eksisterende produktion over på danske hænder”, siger han i en kommentar til Berlingske.

Der er stor optimisme i medicinalindustrien i Danmark. Over de næste fem år vil Life Science-virksomheder i Østdanmark investere mere end 45 mia. kr. i at udvide deres produktionsanlæg og FoU-projekter samt faciliteter i regionen. Disse investeringer forventes at skabe 4000 nye arbejdspladser. Det fremgår af analysen Life Science in Medicon Valley, udviklet af Øresundsinstituttet som en del af Interreg-projektet Greater Copenhagen Life Science Analysis Initiative.

- Advertisement - Oresunds Deals DK

Mere

- Advertisement - Oresunds Deals

Seneste artikel