Organisationen Danske Torpare jublede, da den svenske Riksdagen i slutningen af sidste år besluttede at indføre såkaldte stærkte samordningsnumre. De giver f.eks. udenlandske sommerhusejere og grænsependlere, der arbejder i Sverige, forudsætninger for digital interaktion med svenske myndigheder og virksomheder – om alt fra at søge om byggetilladelse til at tegne forsikringer eller tjekke pensionsopsparinger. Men der er stadig en hindring: For at kunne udstede bank-ID (svarer nogenlunde til et MitID) til disse personer, kræver bankerne også, at det svenske skattevæsen får tilladelse til at udstede et fysisk svensk ID-dokument til dem.
Fra 1. september i år kan danskere, der bor i Danmark, men ejer et sommerhus eller arbejder i Sverige, få et stærkt samordningsnummer. Kravet er, at de identificerer sig over for det svenske skattevæsen, som derefter kan registrere dem i folkeregistret. Tanken er, at de stærkte samordningsnummer skal fungere i samfundet på samme måde som personnumre, der ofte er nødvendige for at komme i kontakt med både virksomheder og myndigheder.
Men for at bankerne kan udstede et svensk bank-ID, er det ikke nok, at en person identificerer sig med f.eks. et dansk pas eller ID-dokument hos det svenske skattevæsen og har fået et stærkt samordningsnummer. Bankernes krav er de samme til personer med et samordningsnummer som til personer med et svensk personnummer: De skal kunne fremvise et svensk fysisk ID-dokument.
– Bankerne bestemmer selv, hvordan processen skal se ud, og hvem der kan få et bank-ID. Grundlæggende skal der være tillid til identifikationsprocessen i samfundet, og grundlaget for at udstede en e-identifikation er altid et fysisk ID-dokument. Uden et fysisk dokument, som man kan røre ved og kontrollere, er der ikke noget, der knytter personen til oplysningerne i folkeregistret. Og der er ingen mulighed for, at banken i Sverige kan foretage en dybdegående kontrol af f.eks. et dansk pas, mens et svensk pas eller nationalt ID-kort kan kontrolleres hos den svenske politimyndighed, siger Peter Göransson, seniorrådgiver i den svenske bankforening, til News Øresund.
Kravet om et fysisk ID-dokument knyttet til de stærkte samordningsnumre blev også fremhævet af den svenske bankforening i undersøgelsen og høringssvaret til den nye lov, der blev vedtaget i november sidste år.
– Det er ikke for at skabe unødvendig irritation blandt folk, men det handler om at sikre, at der er tillid til identifikationsprocessen; der er store tillidsværdier på spil. I dag sætter 6.500 virksomheder og myndigheder i Sverige deres lid til den identifikation, som svenske banker udfører. Desuden skal intentionerne i hvidvaskloven opfyldes, og tillidsrammerne for svensk e-identifikation skal opfyldes, siger Peter Göransson.
Hvis Skatteverket skal kunne udstede fysiske ID-dokumenter baseret på de stærkte samordningsnummer, kræver det en ny rigsdagsbeslutning, men Peter Göransson er fortrøstningsfuld med hensyn til at få det løst.
– Jeg tror ikke, det er et stort spørgsmål, for der er et stort momentum i spørgsmålet, og det kan justeres ret nemt. Det store har været at opnå denne proces med stærkte samordningsnumre, hvilket er en stor opgave for det svenske samfund. Formålet med samordningsnumre har aldrig tidligere været, at enkeltpersoner skulle kunne bruge dem, men det kommer de til nu. Jeg synes, det er et godt og rigtigt initiativ i princippet, men vi mangler at komme til den sidste del med et fysisk ID-dokument, siger han.
Fakta: Svenske grænsependlere kan få et dansk MitID
Siden den 12. januar i år har det været muligt for svenskere og personer med andre nationaliteter, der for eksempel arbejder i Danmark, at få et dansk MitID ved at scanne chippen i deres pas med deres mobiltelefon. MitID svarer nogenlunde til et svensk bank-ID.
