Alexandra Zancs liv blev vendt på hovedet, da hun valgte at flytte til kærligheden i Malmø og forlade finansjobbet, lejligheden og trygheden i Rumænien. Hun oplever, at hun sad fast i det svenske bureaukrati og ikke fik hjælp til at komme ind i det svenske samfund. Ti måneder senere har hun på egen hånd skaffet et rengøringsjob i København og er lykkedes med at få plads i to forskellige introduktionsprogrammer med målet om at bygge en ny tilværelse i regionen.
Alexandra Zanc er ikke en person, som giver op. Det er hendes egne ord, hendes forklaring på, hvorfor hun blev i Sverige på trods af, at meget talte for, at hun skulle genoptage sit gamle liv i den rumænske by Cluj-Napoca.
– Jeg gør, hvad der kræves, for at få det, jeg vil. Ganske vist har jeg haft øjeblikke, hvor jeg sagde, at nu vil jeg ikke kæmpe mere, men det var bare øjeblikke. Siden har jeg tænkt: Hvad kan jeg gøre for at opnå det, jeg vil, siger hun.
Den grå himmel hænger tungt over bydelen Hyllie, og den fugtige kulde trængen ind i marven, som så ofte i Malmø i november. Alexandra Zanc har været nødt til at købe en tyk vinterjakke for at klare det nordiske klima, men den her dag begik hun fejlen ved at glemme den derhjemme. I snart et år har hun boet i Hyllie sammen med sin kærlighed, en dansk mand som allerede boede her. De mødtes, da han arbejdede med et projekt i Rumænien og blev forelsket.
– Først forsøgte vi at klare det på distance. Men så sagde vi, at hvis vi skal få den her relation til at fungere, må vi prøve at bo sammen. Vi besluttede, at jeg skulle flytte hertil, for han er skilt og har tre børn i Malmø, som han vil være tæt på, siger hun.
I Cluj-Napoca arbejdede Alexandra Zanc i familiefirmaet, et bageri som hun en dag skulle overtage. Hun er universitetsuddannet, og arbejdede med alt fra administration og indkøb til kvalitetssikring, holdbarhed og kundekontakter. Hun havde lejlighed og egen bil, men valgte at forlade alt for at starte på ny i Sverige.
Som EU-borger havde hun ingen større bekymring ved at blive en del af det svenske samfund, men hun oplevede, at bureaukratiet var mere besværligt, end hun havde ventet. Tre gange fik hun afslag på sin ansøgning om svensk personnummer blandt andet fordi, at hun ansøgte om den forkerte slags opholdstilladelse og ikke havde boet sammen med sin kæreste i tiltrækkelig lang tid. Svenskundervisning, SFI, fik hun ikke startet på, da hun manglede personnummer.
Efter et halvt år fik Alexandra Zanc opholdstilladelse og derefter, i fjerde forsøg, også det eftertragtede personnummer.
– Da jeg åbnede brevet for Skatteverket og så, at der stod ”tillykke, her er dit personnummer”, græd jeg, siger hun.
Det indebar dog ikke, at alt løste sig. På Arbetsförmedlingen i Sverige fik Alexandra Zanc at vide, at hun som europæisk borger måtte klare sig selv.
– Jeg var chokeret, da jeg kom ud derfra. Jeg kommer fra et andet land og ved ikke, hvordan det fungerer her. Jeg har brug for råd fra nogen, som ved, hvordan det svenske arbejdsmarked fungerer, og hvad der kræves i forhold til hvilke kompetencer, som efterspørges, CV og interviews, siger hun.
På anden vis kom Alexandra Zanc videre på egen hånd. Danmark viste sig at være en måde at få fodfæste i regionen, og via Facebook fandt hun et job som rengøringsmedarbejder på et firestjernet hotel i København. Det var ganske vist langt fra, hvad hun havde tænkt sig, og det tog en måned, inden hun formåede at fortælle det til sine forældre, men det gjorde, at hun kom ud af lejligheden og indså, at hun ikke var så ensom i situationen. En kollega var tidligere jurist i Argentina, en anden havde arbejdet med bogføring i Rumænien.
Hun kom med på to introduktionsprogrammer for udenlandske medborgere, som hun selv har taget kontakt til, dels via organisationen Mine i Malmø, dels via initiativet International Citizen Hub i Lund. Gennem dem fik hun en mentor, som sidder i en svensk virksomhedsledelse, og hun går til forelæsninger om, hvordan ting og sager fungerer i Norden. Nu planlægger Alexandra Zanc for alvor at søge arbejde, helst inden for administration eller udvikling af bæredygtige og sunde fødevarer.
Hun har også lagt mærke til fænomener, som hun værdsætter i Sverige og Danmark.
– Mennesker tænker på en anden måde her, og de udviser mere tillid. De nyder livet og finder en balance mellem job og familie og fritid. Folk ser ud, som om de ikke har nogen bekymringer. Desuden er luften frisk, mens Rumænien er meget forurenet, siger hun.
Alexandra Zanc er begyndt at opdage forskelle mellem landene, ikke mindst gennem det hun hører til foredrag og af personer, hun møder.
– I Sverige er det svært at tage beslutninger, og man vil have enighed på arbejdspladsen. Sådan er det ikke i Danmark og endnu mindre i Rumænien. Der er det chefen, som bestemmer, og næsten ingen taler med chefen, siger hun.
Endnu har hun ikke stødt på nogen konkrete eksempler på forskellene mellem det svenske og danske i sit arbejdsliv, eftersom de fleste af hendes kollegaer kommer fra andre dele af verden, men hun mener, at det vil ske gennem samtaler og møder. Og Alexandra Zanc foretrækker den danske direkthed frem for det, hun opfatter som svensk konfliktskyhed.
Da hun startede med at lære sin kæreste at kende, blev hun fascineret over, at han kunne tale dansk og alligevel blive forstået i Sverige. Efter dårlig erfaring med et privatkursus i svensk, er hun nu i stedet begyndt at lære dansk.
I løbet af foråret, inden hun fik sit personnummer, var hun undertiden handlingslammet og brugte meget tid på at se tv-serier. Men Alexandra Zancs kæreste har været en støtte og givet hende motivation til at fortsætte.
– Han er en vældig god og rar mand. I ham har jeg fundet både kommunikation og tillid, og det kan ikke sammenlignes med noget. Det er det vigtigste for mig, siger hun.
Til trods for at livet bliver lidt bedre, er der lang vej endnu, inden hun har skabt sig en tilværelse som lignede den, hun efterlod i Rumænien. Hun føler en vis bitterhed og uforståenhed med hensyn til, at de mennesker, der kommer til Sverige og Danmark, ikke får mere hjælp til at blive en del af samfundet.
– Når jeg har været med til seminarer, der var organiseret af Greater Copenhagen, Mine eller International Citizen Hub i Lund har alle fra det svenske og danske arbejdsmarked sagt til os: ”Vi har brug for jer! Vi har brug for internationale talenter.” Men mit spørgsmål er: Hvad gør I, for at få os til at blive? For det virker som om, at I gør alt, hvad I kan, for at få os til at give op. I taler om integration, men hvor er den? siger Alexandra Zanc.
News Øresund – Anna Palmehag
Interviewserie i News Øresund – Øresundsbroen 20 år
I år fylder Øresundsbroen 20 år. News Øresund sætter fokus på dette jubilæum, med en serie interviews med personer som lever og er aktive i regionen, eller som har spillet en vigtig rolle i dens udvikling.
De fleste af interviewsne indgår også i bogen ”Checkpoint 2020 – mennesker, grænser og visioner i Øresundsbrons tid” (Makadam förlag), der udgives af Øresundsinstituttet og Centrum för Öresundsstudier ved Lunds universitet i foråret 2020.
