Hvorfor reagerer vi ikke altid, når der er en klar økonomisk fordel ved at gøre det?
Et studie fra forskere ved CEBI på Københavns Universitet og Danmarks Nationalbank viser, at økonomisk passivitet ikke nødvendigvis hænger sammen med bestemte personlige egenskaber. Situationen ser ud til at spille en større rolle.
Studiet bygger på omfattende danske registerdata og undersøger to typer økonomiske beslutninger: ændringer i pensionsindbetalinger efter reformerne i 2010 og 2012 samt omlægning af fastforrentede realkreditlån i perioden 2009–2016.
Resultaterne viser, at 79 procent af boligejere med et klart økonomisk incitament til at omlægge deres lån ikke gjorde det. Samtidig reagerede 65 procent ikke på ændringerne i pensionssystemet.
Forskerne beregner, at den typiske husstand kan miste omkring 3 procent af sin årlige disponible indkomst i det første år, hvis den ikke reagerer på de økonomiske incitamenter. Over flere år kan tabet blive betydeligt.
Situationen har stor betydning
Studiet viser samtidig, at personer, der er passive i forbindelse med pensionsbeslutninger, ikke nødvendigvis også er passive, når det gælder boliglån.
Inden for pensionsområdet fandt forskerne en vis sammenhæng: omkring 35 procent af variationen i reaktionerne på de to reformer kunne forklares med individuelle forskelle. Den samme sammenhæng fandtes ikke på tværs af pensions- og boliglånsbeslutninger.
Resultaterne peger derfor på, at den konkrete beslutningssituation kan være vigtigere end stabile personlige karaktertræk. Forskerne vurderer, at det taler for at gøre økonomiske beslutninger enklere og mere synlige frem for alene at rette information mod bestemte grupper.
Studiet er udgivet som et working paper med titlen Are people systematically inactive across financial decisions? Linking evidence from mortgage and retirement saving decisions.
Kilde: Københavns Universitet, Økonomisk Institut, 3. december 2025. Læs den originale artikel hos Københavns Universitet
