-0.6 C
Copenhagen
torsdag, november 21, 2024

Rekordmange passagerrejser over Øresund i årets 3. kvartal

EU

Rejser og trafik over Øresund er fortsat i vækst, med undtagelse af godstrafik. Når det gælder antallet af passagerrejser over sundet, var det på det hidtil højeste niveau, der er registreret i  Øresundsindex’ samlede trafikstatistik helt tilbage fra 2015. I årets 3. kvartal blev der hver dag i gennemsnit foretaget 125.207 passagerrejser i bil og tog over Øresundsbron og med færge mellem Helsingborg og Helsingør. På Øresundsbron blev der sat flere trafikrekorder i juli. Øresundsindex’ trafikstatistik udarbejdes kvartalsvis af det uafhængige Øresundsinstituttet på vegne af Øresundsbro Konsortiet og med Øresundslinjen, DSB, Skånetrafiken og Trafikverket som faktapartnere.

I 3. kvartal 2023 blev der foretaget:
125.207 passagerrejser over Øresund (enkeltrejser), hvilket er en stigning på 5,0 pct. i forhold til samme kvartal sidste år og en stigning på 4,7 pct. i forhold til 2019. Næsten halvdelen af passagerrejserne over Øresund foregår i bil over broen, mens næsten hver tredje rejse foregår med tog og hver femte med færge.
16.224 pendlerrejser over Øresund (enkeltrejser), hvilket er en stigning på 10,0 pct. i forhold til samme kvartal i 2022 og et fald på 5,6 pct. i forhold til 2019. Det er især togpendling, der stiger. I 3. kvartal i år var antallet af pendlerrejser med tog 15,5 pct. højere end i samme kvartal sidste år. Trafikken med Øresund udgør to tredjedele af antallet af pendlerrejser over Øresund.
3.226 godstransporter med lastbil, varevogn og jernbanevogn over Øresund. Det er et fald på 13 pct. i forhold til samme kvartal i rekordåret 2022, og godstrafikken er nu på nogenlunde samme niveau som 3. kvartal 2019.

- Advertisement - Oresunds Deals DK

Mere

- Advertisement - Oresunds Deals

Seneste artikel