Kommissionen fremlægger i dag et initiativ med konkrete tiltag på nationalt plan og EU-plan til yderligere at styrke og fremme den sociale dialog. Det bekræfter vores stærke engagement i social dialog som en hjørnesten i EU’s sociale markedsøkonomi og konkurrenceevne. Initiativet gør det muligt for den sociale dialog at tilpasse sig et arbejdsmarked i forandring og nye tendenser på arbejdsmarkedet på baggrund af omstillingen til en digital og klimaneutral økonomi og fremkomsten af nye beskæftigelsesformer.
Forhandlingerne mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer (arbejdsmarkedets parter) gennem social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger bidrager til at forbedre leve- og arbejdsvilkår, f.eks. løn, arbejdstid, ferie, forældreorlov, uddannelse samt sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger. Forhandlingerne spiller også en afgørende rolle med hensyn til at tilpasse sig ændrede økonomiske og sociale forhold og opnå de produktivitetsgevinster, der er nødvendige for at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne. Alt dette bidrager til at sikre social retfærdighed og demokrati på arbejdspladsen og styrke Europas velstand og modstandsdygtighed.
Arbejdsmarkedets parter spiller også en afgørende rolle i krise- eller omstillingsperioder. F.eks. hjalp arbejdsmarkedets parter hurtigt med at tilrettelægge sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger på arbejdspladserne under covid-19-pandemien, og de hjalp også med tilrettelæggelse af arbejdsfordelingsordninger. Arbejdsmarkedets parter hjælper også med at finde afbalancerede løsninger til at tilpasse arbejdsmarkedet til den digitale tidsalder. Et tæt samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere er også afgørende for at sikre en effektiv tilrettelæggelse af produktion i industrien og for at udstyre arbejdsstyrken med grønne og digitale færdigheder.
Graden og kvaliteten af inddragelsen af arbejdsmarkedets parter varierer dog betydeligt fra land til land. Samtidig er fagforeningsmedlemskabet og andelen af arbejdstagere, der er omfattet af kollektive overenskomster på nationalt plan, faldende (fra et EU-gennemsnit på ca. 66 % i 2000 til ca. 56 % i 2019). Nyere beskæftigelsesformer, såsom platformsarbejde, og visse grupper, såsom unge, er også mindre tilbøjelige til at være repræsenteret, idet nogle sektorer som f.eks. plejesektoren oplever et næsten totalt fravær af kollektive forhandlinger.
I den forbindelse foreslår Kommissionen en henstilling fra Rådet, som beskriver, hvordan EU-landene kan yderligere styrke den sociale dialog og de kollektive overenskomstforhandlinger på nationalt plan. Kommissionen fremlægger også en meddelelse om styrkelse og fremme af social dialog på EU-plan. Arbejdsmarkedets parter var tæt involveret i udarbejdelsen af disse initiativer.
Den sociale dialog skal kunne trives på nationalt plan
I Kommissionens forslag til Rådets henstilling anbefales det, at EU-landene:
- hører arbejdsmarkedets parter om udformningen og gennemførelsen af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker i overensstemmelse med national praksis
- tilskynder arbejdsmarkedets parter til at se på nye former for arbejde og atypisk beskæftigelse og til at kommunikere bredt om fordelene ved social dialog og om eventuelle kollektive overenskomster, der er indført
- gør det muligt at øge arbejdstagernes og arbejdsgiverorganisationernes kapacitet, f.eks. ved at sikre, at de har adgang til relevante oplysninger, og sikre støtte fra de nationale regeringer.
Forslaget til Rådets henstilling er lavet i fuld respekt for nationale traditioner og arbejdsmarkedsparternes autonomi. Gennem forslaget får EU-landene mulighed for, under hensyntagen til deres egne særlige omstændigheder, at afgøre, hvordan disse mål bedst kan nås.
Inddragelse af arbejdsmarkedets parter på EU-plan skal fremmes
For yderligere at fremme arbejdsmarkedsparternes rolle i EU’s politikudformning og styrke den sektorspecifikke sociale dialog på EU-plan foreslår Kommissionen en række foranstaltninger for at:
- styrke den europæiske sektorspecifikke sociale dialog ved at modernisere rammerne herfor i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter i EU, eventuelt gennem en revision af de nuværende regler
- fortsætte med at støtte aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, navnlig gennem administrativ støtte og juridisk rådgivning
- styrke inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i EU’s politiske beslutningsproces, f.eks. ved at indsamle synspunkter fra de europæiske tværfaglige arbejdsmarkedsparter om EU’s politiske prioriteter forud for Kommissionens arbejdsprogram
- gøre EU’s tekniske og finansielle støtte til arbejdsmarkedets parter mere effektiv. Kommissionen vil f.eks. i samarbejde med arbejdsmarkedets parter oprette et forskningsnetværk til overvågning og fremme af EU’s sociale dialog.
Desuden opfordrer Kommissionen arbejdsmarkedets parter til at forhandle og indgå flere aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og forbedre medlemskab og repræsentativitet af både fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.
Kommissionen vil også fortsat fremme den sociale dialog på internationalt plan gennem regelmæssigt samarbejde med Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling m.fl. Kommissionen opfordrer EU-landene til fortsat at ratificere ILO-konventionerne og gennemføre dem.
De næste skridt
Kommissionen vil i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter følge op på de foreslåede foranstaltninger på EU-plan, der er anført i meddelelsen.
EU-landene vil drøfte Kommissionens forslag til Rådets henstilling med henblik på Rådets vedtagelse heraf. Når forslaget er vedtaget, opfordres EU-landene til at forelægge Kommissionen en række foranstaltninger, som er blevet drøftet med arbejdsmarkedets parter, med henblik på at gennemføre denne henstilling. Gennemførelsen af tiltagene vil blive overvåget inden for rammerne af det europæiske semester.
Baggrund
Social dialog og inddragelse af arbejdstagerne er et centralt princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder og en integreret del af det sociale Portotilsagn fra 2021. Kommissionen bebudede i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, at den ville fremlægge et initiativ til støtte for den sociale dialog på EU-plan og nationalt plan, hvilket Kommissionens formand Ursula von der Leyen også understregede på det sociale trepartstopmøde i 2022.
Kommissionen forberedte dette initiativ med tæt inddragelse af arbejdsmarkedets parter og afholdt drøftelser med Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Initiativet vedrørende den sociale dialog, som også nævnes i Kommissionens meddelelse “Konference om Europas fremtid — Fra vision til konkret handling” fra juni 2022, yder et væsentligt bidrag til opfølgningen af konferencen. Initiativet vedrørende den sociale dialog bidrager også til det europæiske år for færdigheder 2023 og industriplanen for den grønne pagt, da arbejdsmarkedets parter spiller en central rolle med hensyn til at støtte kvalificering, jobomstilling og EU’s konkurrenceevne.
