4.9 C
Copenhagen
søndag, december 22, 2024

Europa-Parlamentet kræver handling for at forbedre trafiksikkerheden

EU

  • Sikre hastighedsgrænser – max 30km/t i beboelsesområder/tæt bebyggelse
  • Nultolerance over for spirituskørsel
  • Oprettelsen af et europæisk agentur for transport som skal understøtte sikker og smart transport

Mere håndfaste tiltag til forbedring af trafiksikkerheden, såsom hastighedsgrænser på 30km/t samt nultolerance for spirituskørsel, er nødvendig for at nå målet om nul trafikdrab i 2050.

Betænkningen om EU’s trafiksikkerhedspolitiske rammer som blev vedtaget onsdag med stemmerne 615 for, 24 imod og 48 hverken/eller bemærker, at der hvert år sker 22 700 trafikdrab på europæiske veje, dertil kommer yderligere 120 000 slemt til skade. Fremskridt inden for reduceringen af dødsulykker i trafikken er stagneret i de seneste år, og EU har ikke formået at nå målet om halvering af antallet af trafikdrab i perioden 2010-2020 (man opnåede en samlet reducering på 36%).

I følge de seneste tal findes EU’s sikreste veje i Sverige (med 18 dødsfald pr. million indbyggere), mens tallene fra Rumænien, som lyder på 85 dødsfald pr. million indbyggere, er unionens højeste. EU-gennemsnittet ligger på 42 dødsfald pr. million indbyggere. I Danmark er tallet 27 dødsfald pr. million indbyggere.

Sikker hastighedsgrænse

Fart er en hovedårsag i omkring 30% af de færdselsuheld, der har fatale konsekvenser, bemærkes det af MEP’erne. De opfordrer Europa-Kommissionen til at implementere en mere sikker hastighedsgrænse på maksimalt 30km i timen i beboelsesområder, samt i områder med mange cyklister og fodgængere. MEP’erne insisterer ydermere på en nultolerance over for spirituskørsel, hvortil det bemærkes, at førerne har indtaget alkohol i 25% af alle trafikdrab.

Sikkerhedsincitamenter

MEP’erne anmoder Kommissionen om at overveje mulighederne for at udstyre førernes mobile og elektroniske enheder med en ”sikker kørsel-tilstand” som værktøj til at mindske mængden af distraktionerne under kørslen. Det tilføjes, at der bør være skatte- og forsikringsmæssige fordele ved at købe og gøre brug af køretøjer med de bedste sikkerhedsstandarder.

Bedre infrastruktur og mere koordinering

MEP’er ønsker flere investeringer i infrastruktur som kan bidrage til at øge trafiksikkerheden, i de områder som har de højeste ulykkestal.

For at opnå de bedste resultater af implementeringen af de næste faser af EU’s trafiksikkerhedspolitik, opfordrer MEP´erne Kommissionen til at etablere et europæisk agentur for transport, som skal understøtte bæredygtig, sikker og smart transport.

Citat

EP ordføreren Elena Kountoura (The Left, EL) udtalte: ”Alt for længe, har vi europæere måtte leve med uacceptabelt høje dødstal på vores veje. Det er realistisk at sigte efter en halvering i antallet af trafikdrab, givet at EU og dets medlemslande forpligter sig til at opnå bedre trafiksikkerhed samt støtter målet med politisk velvilje og finansiering. Vi ved allerede hvad de store dræbere på vejene er, og det er derfor vi opfordrer Kommissionen og medlemslandenes regeringer til at implementere de nødvendige initiativer for at opnå disse målsætninger. Heriblandt lavere hastighedsgrænser med max 30km/t i byer, større fokus på skiftet til andre transportformer, samt oprettelsen af et nyt europæisk agentur for transport ”.

Källa: Europa-Parlamentet

- Advertisement - Oresunds Deals DK

Mere

- Advertisement - Oresunds Deals

Seneste artikel