Tøj, fodtøj og husholdningstekstiler er ansvarlige for vandforurening, drivhusgasemissioner og deponering. Se mere i vores infografik.
Hurtig mode — det konstante udbud af ny tøjstil til meget lave priser — har ført til en voksende produktion af tøj, der alt for hurtigt smides væk.
For at imødegå miljøvirkningerne heraf vil EU fremskynde udviklingen i retning af en cirkulær økonomi.
I marts 2020 vedtog Kommissionen en ny handlingsplan for en cirkulær økonomi, der omfatter en EU-strategi for tekstiler, der tager sigte på at udvikle innovation og fremme genbrug inden for denne sektor. Parlamentet skal stemme om en initiativbetænkning om den cirkulære økonomi tidligt i 2021.
Læs om definitionen af en cirkulær økonomi, dens betydning og dens fordele.
“Cirkularitetsprincipperne skal gennemføres i alle faser af en værdikæde, hvis den cirkulære økonomi skal blive til en succes. Fra design til produktion, hele vejen til forbrugeren.”
Jan Huitema (Forny Europa, Holland)
ENVI-udvalgets ordfører for handlingsplanen for den cirkulære økonomi
Vandforbrug
Tekstilfremstilling er forbundet med et stort vandforbrug og kræver store arealer af landbrugsjord til dyrkning af bomuld og andre fiberafgrøder. Det skønnes, at den globale tekstil- og beklædningsindustri brugte 79 milliarder kubikmeter vand 2015 – mens behovet i hele EU’s økonomi udgjorde 266 milliarder kubikmeter i 2017. Til fremstilling af en enkelt bomulds-t-shirt går der efter skøn 2 700 liter ferskvand svarende til en enkelt persons drikkevandsbehov i 2,5 år.
Vandforurening
Tekstilproduktionen skønnes at være ansvarlig for omkring 20% af den globale vandforurening på grund af farvning og færdigbehandling af produkter.
Vask af syntetiske tekstiler forårsager udslip af 0,5 millioner ton mikrofibre i havet årligt.
Vask af syntetisk beklædning tegner sig for 35% af den primære mikroplast, der udledes i miljøet. En enkelt vask af polyestertøj kan resultere i udledning af 700,000 mikroplastfibre, der kan ende i fødekæden.
Drivhusgasemissioner
Det anslås, at modeindustrien tegner sig for 10% af de globale CO2-emissioner — mere end internationale flyvninger og søtransport tilsammen.
Ifølge Det Europæiske Miljøagentur genererede indkøb af tekstiler i EU i 2017 ca. 654 kg of CO2-emissioner pr. person.
Tekstilaffald i deponeringsanlæg
Den måde, hvorpå folk skaffer sig af med uønsket tøj, har også ændret sig, idet de kasserer tøjet i stedet for at donere det.
Siden 1996 er den mængde af tøj, der købes i EU pr. person, steget med 40% efter et kraftigt fald i priserne, hvilket har reduceret beklædningsgenstandens levetid. Europæerne forbruger næsten 26 kg og kasserer omkring 11 kg tekstiler hvert år. Brugt tøj kan eksporteres til lande uden for EU, men det bliver for det meste (87%) forbrændt eller deponeret.
Globalt set genanvendes mindre end 1 % af tøjet som beklædning, til dels på grund af utilstrækkelig teknologi.
Håndtering af tekstilaffald i EU
Den nye strategi har til formål at imødegå hurtig mode og udstikke retningslinjer for at opnå et højt niveau for særskilt indsamling af tekstilaffald.
I henhold til affaldsdirektivet, der blev godkendt af Europa-Parlamentet i 2018, vil EU-landene være forpligtet til at indsamle tekstiler separat senest i 2025. Kommissionens nye strategi omfatter også foranstaltninger til støtte for cirkulære materialer og produktionsprocesser, håndtering af tilstedeværelsen af farlige kemikalier og hjælp til forbrugerne med at vælge bæredygtige tekstiler.
EU har et EU-miljømærke, som producenter, der overholder miljøkriterierne, kan anvende produkter, hvilket sikrer en begrænset anvendelse af skadelige stoffer og reduceret vand- og luftforurening.
EU har også indført en række foranstaltninger for at afbøde virkningerne af tekstilaffald på miljøet. Horisont 2020 finansierer RESYNTEX, et projekt, der involverer kemisk genanvendelse, og som kan levere en forretningsmodel for den cirkulere økonomi for tekstilindustrien.
Mere om affald i EU
“Europa befinder sig i en uhørt sundhedskrise og økonomisk krise, der viser, hvor sårbare vores globale forsyningskæder er. […] Fremme af nye innovative forretningsmodeller vil skabe nye økonomisk vækst og de jobmuligheder, som Europa har brug for for igen at kunne komme på fode.”
Jan Huitema (Forny Europa, Holland)
