-0.8 C
Copenhagen
torsdag, november 21, 2024

Bekæmpelse af skadeligt og ulovligt indhold online: Her er Parlamentets ideer

EU

Find ud af hvordan MEP’erne vil adressere skadeligt og ulovligt indhold online samtidig med, at ytringsfriheden opretholdes.

EU arbejder på en akt for Digitale Tjenester til at forme den hurtigt voksende digitale økonomi på EU-niveau og fastsætte standarderne for resten af verden. En af de grundlæggende problemstillinger, som MEP’erne ønsker at adressere, er beskyttelsen af brugerne mod skadeligt eller ulovligt indhold. Læs mere her om hvad Parlamentet foreslår i tre rapporter, der blev vedtaget den 20. oktober.

Klar forskel på ulovligt og skadeligt indhold

Parlamentet vil have en klar adskillelse mellem ulovligt og skadeligt indhold. Nogle typer af indhold, f.eks. benægtelse af Holocaust, kan være ulovligt i nogle medlemslande og ikke i andre. Skadeligt indhold, som f.eks. hadtale eller spredning af misinformation, er ikke altid ulovligt. Der er behov for en skarp adskillelse, da disse to typer af indhold kræver forskellige tilgange – ulovligt indhold skal fjernes, mens skadeligt indhold kan tackles på andre måder.

Fjernelse af ulovligt indhold, mens man passer på rettigheder og friheder

MEP’erne siger, at platformenes egne løfter ikke er nok. De vil have klare EU-regler for styringen af indholdet og vil sætte en ‘varsel og handlings’-mekanisme i gang. Reglerne for mekanismen skal sikre, at den:
• er effektiv – brugerne skal let kunne advare platformene om potentielt ulovligt indhold online, så de hurtigt kan fjerne det.
• ikke kan misbruges – i tilfælde af at indhold fjernes skal de berørte brugere have mulighed for at appellere beslutningen til en national myndighed.
• respekterer brugernes rettigheder og friheder, som f.eks. ytringsfriheden og informationsfriheden, så platformene fjerner indhold på en måde der er proportionel og ikke diskriminerer og ikke fjerner indhold, der ikke er ulovligt.
MEP’erne vil have at den endelige beslutning om lovligheden af brugergenereret indhold bestemmes af et uafhængigt retsvæsen og ikke af private og kommercielle enheder.

Måder at tackle skadeligt indhold på

Til at adressere problemet med skadeligt indhold såsom hadske ytringer eller misinformantion foreslår MEP’erne at øge kravene til gennemsigtighed for platformene på den ene side og også at øge brugernes mediekendskab på den anden.
Parlamentet har noteret sig, at en af grundene til, at misinformation spredes så hurtigt, er platformenes forretningsmodeller, der gavner sensationelt indhold, som brugerne skal klikke på for at øge profitten. Til at tackle de negative konsekvenser af denne praksis vil MEP’erne have gennemsigtighed angående de online platformes forretningspolitikker.

Flere valg for brugerne om hvad de ser online

MEP’erne ønsker at give brugerne mere kontrol over det indhold, de ser, og mulighed for helt at fravælge indholdskuratering.
De opfordrer til at få en mere striks regulering af målretterede reklamer til fordel for mindre påtrængende, kontekstualiseret reklame, der er baseret på, hvad en bruger kigger på nu og ikke søgehistoriken.
Derudover ser de gerne, at Kommissionen undersøger muligheden for at regulere målrettet annoncering og eventuelt forbyder dem. Kommissionen ventes at komme med et forslag til akten for Digitale Tjenester ved udgangen af 2020.

- Advertisement - Oresunds Deals DK

Mere

- Advertisement - Oresunds Deals

Seneste artikel