Gitte og Michael blev plejefamilie ved et tilfælde

Foto: Gitte Schnoor med sin 17-årige plejesøn. Kilde: Familieplejen i Helsingør Kommune

Det er både udfordrende og livsbekræftende at være plejefamilie, fortæller Gitte og Michael Schnoor, der har åbnet deres hjerter og hjem for tre plejebørn

59-årige Gitte Schnoor og hendes mand Michael på 60 blev plejefamilie første gang i 1998. Ved lidt af et tilfælde faktisk.

Familien bestod dengang af mor og far og tre små børn. Så der var travlt og brug for en barnepige, der kunne hente familiens yngste fra institution ved behov.

Vi fandt en rigtig sød barnepige på 14 år fra lokalområdet. Hun hentede og passede børnene flere eftermiddage om ugen. Det viste sig dog, at hun havde det rigtig svært derhjemme, og hendes mor havde store psykiske vanskeligheder. Så hun kom mere og mere i vores hus, fortæller Gitte Schnoor.

Det endte med – efter lidt tovtrækkeri med kommunen – at pigen kom i fuldtidspleje hos familien Schnoor.

Overskud og hjerterum

Det var ikke en beslutning, som familien tænkte meget eller længe over. Pigen kom rigtig meget i hjemmet i forvejen, så det kom naturligt – også for børnene – at hun pludselig også sov der om natten. Både Michael og Gitte Schnoor er ansat ved politiet, så det med at hjælpe mennesker i problemer var ikke fremmed for dem.

Vi havde mulighed for at hjælpe, så det gjorde vi. Vi følte, at vi havde det mentale overskud og hjerterum, der skulle til – og vi har aldrig fortrudt, at vi tog det valg – selvom det har kostet mange kræfter og timers hårdt arbejde med svære samtaler og mange timer med lektiehjælp ved skrivebordet, siger Gitte.

Fuldtid fremfor deltid

Barnepigen, der blev plejebarn, var det første af de i alt tre børn, som er kommet fast i Michael og Gittes familie. Da hun flyttede, fik de en 8-årig pige i aflastning hver anden weekend. Et forløb der varede til pigen blev 16 år og ikke længere havde samme behov.

At være aflastningsfamilie er noget andet end at have et barn på fuld tid. Det er forfra hver gang. Vi så hende kun hver anden weekend, og så var det svært at støtte hende til fx at blive glad for skolen. Derfor besluttede vi efterfølgende, at vi hellere vil være på 100 pct. af tiden end kun 25, siger Michael.

En hård start på livet

Lige nu er det 17-årige Ken, der er en del af familien – på fuld tid – og har været det siden hans elleve års fødselsdag.

De første tre år af Kens liv boede han i bydelen Bakoteh i Banjul i Gambia med sin afrikanske mor og danske far. Men moren blev syg og døde tre år efter familien var kommet til Danmark. Da var Ken seks år. Faren gik ned med flaget og efter en turbulent tid på institution og hos en midlertidig plejefamilie, endte Ken hos Gitte og Michael.

Da Ken Havde boet her et års tid, begyndte han i den lokale skole – og så blomstrede han op. Han har nu fået studiearbejde, tjener sine egne penge, passer sin skole og har mange interesser. Vi er meget stolte af ham, siger Gitte.

Kontakten til de to store piger er fortsat god – og det går dem godt i livet. Så noget tyder på familien har fat i noget, der virker.

Kommunen ringer jævnligt og spørger om vi er interesserede i at få flere børn i pleje. Men det er vi nu ikke. Ikke lige nu i hvert fald, siger Gitte.


Familien er nemlig ikke interesserede i at have mere end et plejebarn af gangen. For det er vigtigt, at plejebarnet føler sig som noget særligt, understreger de.

Struktur og rutiner er nøglen

Når børnene klarer sig godt, skyldes primært en vigtig ting, mener Gitte og Michael; At familien insisterer på en struktureret hverdag med faste tidspunkter for måltider, lektielæsning osv. Og selvfølgelig en stor portion omsorg og opmærksomhed til det enkelte barn.

Vi har masser af struktur på vores hverdag, og det er utrolig vigtigt, når man kommer fra rod og kaos, som plejebørnene ofte gør. Lektielæsning foregår omkring skrivebordet, så vi kan hjælpe. Vi spiser sammen kl 18.30, og alle fortæller lidt om deres dag. Det kan godt tage lang tid for børnene at vende sig til, hvis de har været vant til at spise kl 20.30 foran fjernsynet. Men de faste rutiner gør dem også trygge, fortæller Michael.

Børneopsparing til alle

Hos Michael og Gitte bliver der ikke gjort forskel på egne børn og plejebørn. Alle får lige store fødselsdagsgaver og julegaver, og der venter en børneopsparing til alle, når man bliver 21 år. Også fra bedsteforældre.

I princippet kan kommunen opsige os med en måneds varsel, og flytte Ken et andet sted hen. På den måde fungerer det at være plejefamilie jo som et ansættelsesforhold. Men netop derfor kræver det også, at vi tydeligt viser børnene, at de har en særlig plads i familien, siger Gitte.

Et tæt samarbejde med barnets familie er også ekstremt vigtigt for barnets trivsel.

Der har vi været heldige hele vejen igennem, synes jeg. Vi har en god dialog med Kens far, som kommer til os, hvis han undrer sig over noget. Som da han opdagede en kniv i Kens lomme. Han ringede og var selvfølgelig bekymret, men så kunne vi fortælle, at det var en opsprætterkniv, han brugte på sin avisrute, som han lige den dag havde glemt at tage op, fortæller Michael.

Et godt match

Samarbejdet med kommunen har også altid – i det store hele – fungeret godt.

Vi er meget glade for vores familieplejekonsulent, der har været god til at matche børnene med vores familie. Hun har kigget på, hvad vi kunne tilbyde og på det enkelte barn og lavet et rigtig godt match hver gang – det betyder, at børnene har kunnet trivedes og udvikle sig hos os, siger Michael.

Ken bliver boende hos familien indtil han er færdig med gymnasiet – på bevilliget efterværn som det hedder. Familiepleje-ordningen slutter ellers, når barnet fylder 18 år. Men til den tid er Ken stadig i gymnasiet.

Nu er der ro på til, at han gøre gymnasiet færdigt – det er virkelig vigtigt. Så må vi se, hvad han har lyst til bagefter, smiler Gitte Schnoor.

FAKTA OM PLEJEFAMILIER

Der er 43 plejefamilier i Helsingør Kommune, der dækker over aflastningsfamilier (deltidsfamilier) og døgnfamilier (fuldtidsfamilier)

Helsingør Kommune har 75 børn anbragt i plejefamilier – inden og uden for kommunen.

En plejefamilie kan modtage børn fra en hvilken som helst kommune, men umiddelbar nærhed til den biologiske familie vægter højt, når der skal findes et match.

Der er to måder at blive plejefamilie. Man kan blive ’konkret-godkendt’ plejefamilie til et barn man kender i forvejen via Familieplejen i Helsingør Kommune eller man kan blive ’generelt-godkendt’ af Socialtilsynet.

Læs mere om at blive godkendt som plejefamilie

Hvad kræver det at være plejefamilie?

Tid og overskud til at ”være på arbejde, når man er derhjemme”
At man kan holde til at se på, at børn i perioder har det svært
At man kan holde til, at ens familie bliver bedømt af andre ift. om man er ’god nok’
At ens egne børn kan dele forældrene med andre børn

Hvad får man med sig?

Man kan være med til at gøre en forskel for et barn eller en ung
Man får et nyt medlem af familien, som man vil kende også i årene efter, at barnet er flyttet
Man bliver et vidne til et barn eller en ungs liv, med de glæder og sorger, der følger med

(Kilde: Familieplejen i Helsingør Kommune)

Vil du vide mere om at være plejefamilie, så kontakt gerne Familieplejen i Helsingør Kommune

Skriv til familieplejen@helsingor.dk

Annonce