At skabe en endnu mere integreret Øresundsregion for både erhvervsliv, kultur og turisme er broens vigtigste rolle. Det mener Linus Eriksson, der er Øresundsbro Konsortiets nye administrerende direktør fra 1. november.
– At være ansvarlig for en del af integrationen og væksten, som det kan give hele regionen, var faktisk det afgørende argument for, at jeg sagde ja til jobbet.
Efter næsten seks år som trafikdirektør for Skånetrafiken, overtager Linus Eriksson nu stafetten som administrerende direktør for Øresundsbro Konsortiet efter Caroline Ullman-Hammer. Først var det ikke indlysende at sige ja til opgaven, men broens muligheder for at skabe fortsat integration i regionen fik ham til at genoverveje det.
– Øresundsbron har haft en fantastisk rejse i disse 20 år, og jeg tror, at mange skåninger og sjællændere er meget stolte af broen og alt, hvad den har betydet for regionen. Samtidig indser jeg, at der er meget tilbage at gøre og et stort uforløst potentiale, siger Linus Eriksson, der i mange år som Malmøbo så, hvordan Øresundsbron påvirkede både vækst og tiltroen i byen.
Linus Eriksson sammenligner pendling over broen, som løber op i omkring 15.000 mennesker om dagen, med 38.000 mennesker der tager til Lund for at arbejde hver dag.
– Det viser, at der er så meget mere uforløst potentiale i at få styrket integrationen mellem landene. For eksempel ved at svenskerne kan få et job i Danmark, og danskerne kan bo i Sverige eller forbruge og drage fordel af valutaforskellen. At være ansvarlig for noget af den integration og vækst, det kan give hele regionen, var faktisk det afgørende argument for, at jeg sagde ja til jobbet, siger Linus Eriksson.
Han ønsker at bygge videre på Øresundsbrons vision om at være brobygger ved at skabe endnu stærkere bånd mellem landenes erhvervsliv, kultur og turisme.
– Jeg anser dette for at være broens vigtigste rolle, siger han.
Bæredygtig transport i fokus
En anden vigtig dimension er bæredygtig transport. I dag er der store ambitioner om at gøre hele Norden til et knudepunkt for bæredygtig samfundsudvikling. Bæredygtighed har også været højt på dagsordenen på regionalt niveau, herunder gennem Greater Copenhagens nye grønne charter. Linus Eriksson understreger, hvor vigtigt det er, at Øresundsbron også bliver en del af den bæredygtige udvikling og fortsætter med at arbejde for at kunne transportere både pendlere og varer på en miljøvenlig måde. Men til det kræver fortsatte investeringer i infrastruktur fra både svensk og dansk side.
– Vi kan ikke længere leve af opførelsen af Øresundsbron eller Citytunneln, der har vi bragt fordelene og potentialet hjem. For at kunne vokse yderligere er vi nødt til fortsat at fjerne flaskehalse på både svensk og dansk side. Danmark er længere fremme end Sverige, tror jeg, da de har investeret meget i infrastrukturen på grund af opførelsen af Femern Bælt-forbindelsen, siger han.
Han anser de svenske investeringer i for eksempel fire spor på jernbanen mellem Malmø og Lund for at være gode, men det er ikke nok. Sverige skal fortsætte med at udvide jernbanen i Skåne for at kunne håndtere både regional og national passager- og godstransport, siger han.
– Jeg har den indsigt med mig fra Skånetrafiken, at vi i både Sverige og Danmark har brug for at se Øresundsregionen som en helhed og ikke som to lande og et delt transportsystem. Skåningerne og sjællænderne bevæger sig uden grænser, og sådan skal det være.
Vil du se coronakrisen som en mulighed
Linus Eriksson overtager mildt sagt rollen som administrerende direktør for Øresundsbron i en speciel tid. Både broen og Skånetrafiken har et hårdt halvår bag sig på grund af coronapandemien, og rejsebegrænsninger og stikprøvegrænsekontroller karakteriserer nu rejser over broen. På trods af dette ønsker Linus Eriksson at prøve at se coronakrisen som en mulighed.
– Det er klart, at dette er en krise, der berører os alle, men samtidig er det også en mulighed. Måske er der ting, vi burde have gjort, men ikke har gjort af forskellige årsager. Nu har vi muligheden, og vi er tvunget til at gennemgå, hvordan vi arbejder. Så måske kan corona fremskynde processer, der ellers ville tage længere tid. Jeg vil se det, som noget at tage afsæt i, for at se på, hvordan vi vil arbejde i fremtiden, siger han.
Samtidig påpeger han, at broens udvikling har fået ridser i lakken i løbet af de sidste fem år gennem grænsekontrol, der har ført til længere rejsetider. Som administrerende direktør for Skånetrafiken er han klar over, hvordan det har påvirket hverdagen for tusinder af pendlere. Derfor har han også et håb om, at broen bliver en så naturlig del af regionen, at det bliver lettere og enklere at rejse og ikke omvendt, siger han.
– Broen har været genstand for nogle nationale beslutninger, som vi ser, påvirker regionen. Som en parallel ville det være utænkeligt at lejlighedsvist kræve paskontrol mellem Stockholm og Uppsala eller at man skulle gå ud af toget – det sker ikke. Nu er det tilfældigvis to lande, og så er det muligt – men i et vækstperspektiv og for integration er det vigtigt at forsøge at sikre, at denne vigtige arbejdsmarkedsregion fortsætter med at udvikle sig.
Fra Malmø brandvæsen til Øresundsbron
Linus Eriksson blev skåning i en alder af 11 år, ved en flytning fra Skövde til Helsingborg. Da blev Danmark en naturlig del af hverdagen, blandt andet gennem dansk tv og mange ture over til Helsingør. Derefter bosatte han sig i Malmø, hvor han blev uddannet brandingeniør og til sidst begyndte at arbejde i Malmøs brandvæsen, som i dag er Räddningstjänsten Syd. Der fik han også de første erfaringer med Øresundssamarbejdet.
– Jeg begyndte at arbejde i Malmøs brandvæsen i 1998, og i 1999 lagde vi en enorm mængde arbejde i at koordinere redningstjenesterne i Sverige og Danmark – for at kunne handle, hvis der var en ulykke på broen, siger han.
Det var også ved Malmøs brandvæsen, at Linus Erikssons i dag 20-årige karriere som leder begyndte, da han blev chef for redningstjenesten og derefter stedfortrædende brandchef. I 2009 skiftede han til Banverket, som senere blev den svenske Trafikverket, i rollen som leder for trafikstyring og trafikinformation for veje og jernbaner i det sydlige Sverige. Derefter tiltrådte han som trafikdirektør hos Skånetrafiken.
I dag bor Linus Eriksson på en gård i Eslöv i det centrale Skåne med Annika og fem børn, hvoraf tre er hans egne og to er bonusbørn. Derudover har de heste og katte. Det er på gården, at han slapper af efter arbejdsdagen, helst ved at tage arbejdsskoene på og harve ridebanen.
Bliver nu Øresundspendler
Når Linus Eriksson bliver administrerende direktør for Øresundsbro Konsortiet den 1. november, betyder det også, at hans tidligere pendling fra gården i Eslöv til Skånetrafikens hovedkontor i Hässleholm nu skifter retning mod København. Og som pendler i Øresund er han fast besluttet på at fortsætte med at tage toget på arbejde. Togturen er en tid på dagen, som han værdsætter og bruger til at arbejde og se mails igennem.
– Jeg ser frem til at blive Øresundspendler. Hele ideen med forbindelsen er, at det skal være så let som muligt at pendle, så det er godt at være en del af det for at se, hvad der kan gøres bedre, siger Linus Eriksson.
– Og så ved jeg jo, hvem jeg skal ringe til, hvis der er togproblemer, siger han og griner.
