Vigtigste resultater
EU’s ledere nåede til enighed om en genopretningspakke og budgettet for 2021-2027, der skal hjælpe EU med at komme på fode igen efter pandemien og støtte investeringer i den grønne og digitale omstilling.
Vi er nået frem til en aftale om genopretningspakken og EU-budgettet. Det har naturligvis været svære forhandlinger i en meget svær tid for alle europæere. En maraton, der endte med succes for alle 27 medlemsstater, men især for borgerne. Det er en god aftale. Det er en stærk aftale. Og vigtigst af alt er det den rette aftale for Europa lige nu.Formand Charles Michel på Det Europæiske Råds pressekonference
De socioøkonomiske konsekvenser af covid-19-krisen kræver en fælles og innovativ indsats på EU-plan for at støtte medlemsstaternes økonomiers genopretning og resiliens.
For at opnå det ønskede resultat og være bæredygtig bør genopretningsindsatsen sammenkædes med den traditionelle FFR, der har formet EU’s budgetpolitikker siden 1988 og giver et langsigtet perspektiv.
EU’s ledere er nået til enighed om en omfattende pakke på 1 824,3 mia. €, der kombinerer den flerårige finansielle ramme (FFR) og en ekstraordinær genopretningsindsats under instrumentet Next Generation EU (NGEU).
Langsigtet EU-budget
Den nye flerårige finansielle ramme (FFR) dækker de syv år fra 2021 til 2027. FFR, forstærket af Next Generation EU, vil også være det vigtigste instrument til gennemførelse af genopretningspakken for at håndtere de socioøkonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien.
Den flerårige finansielle rammes størrelse – 1 074,3 mia. € – vil gøre det muligt for EU at nå sine langsigtede mål og bevare genopretningsplanens fulde kapacitet. Forslaget bygger i vidt omfang på det forslag, Charles Michel forelagde i februar, og som afspejlede to års drøftelser mellem medlemsstaterne.
FFR dækker følgende udgiftsområder:
- det indre marked, innovation og det digitale område
- samhørighed, resiliens og værdier
- naturressourcer og miljø
- migration og grænseforvaltning
- sikkerhed og forsvar
- naboområder og verden
- europæisk offentlig forvaltning
Rabatter
Der opretholdes faste rabatbeløb – i det årlige bidrag, der er baseret på bruttonationalindkomsten – for Danmark, Tyskland, Nederlandene, Østrig og Sverige.
Genopretningsfond
Genopretningsfonden vil gennem NGEU give Unionen de nødvendige midler til at håndtere udfordringerne i forbindelse med covid-19-pandemien. Ifølge aftalen vil Kommissionen kunne optage lån på op til 750 mia. € på markederne. Disse midler kan anvendes til back-to-back-lån og til udgifter, der kanaliseres gennem FFR-programmerne. Kapital optaget på de finansielle markeder vil blive tilbagebetalt senest i 2058.
De beløb, der er til rådighed under NGEU, vil blive tildelt syv individuelle programmer:
genopretnings- og resiliensfaciliteten, ReactEU, Horisont Europa, InvestEU, udvikling af landdistrikterne, Fonden for Retfærdig Omstilling og rescEU.
Lån og tilskud
390 mia. € fra pakken vil blive fordelt i form af tilskud til medlemsstaterne og 360 mia. € i form af lån.
Tildeling fra genopretnings- og resiliensfaciliteten
Forslaget sikrer, at pengene går til de lande og sektorer, der er mest berørt af krisen: For 70 % af midlerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten vil der blive indgået forpligtelser i 2021 og 2022, og for 30 % vil der blive indgået forpligtelser i 2023.
Tildelinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2021-2022 vil blive fastsat i overensstemmelse med Kommissionens tildelingskriterier under hensyntagen til medlemsstaternes respektive levestandard, størrelse og arbejdsløshedsprocenter.
For tildelinger i 2023 vil arbejdsløshedskriteriet blive erstattet af et fald i BNP i 2020 og 2021.
Forvaltning og konditionalitet
I overensstemmelse med principperne for god forvaltningsskik skal medlemsstaterne udarbejde nationale genopretnings- og resiliensplaner for 2021-2023.De skal være i overensstemmelse med de landespecifikke henstillinger og bidrage til den grønne og digitale omstilling. Mere specifikt skal planerne stimulere vækst og jobskabelse og styrke den “økonomiske og sociale resiliens” i EU-landene. Planerne tages op til revision i 2022. Vurderingen af disse planer skal godkendes af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.
Tilskud vil kun blive udbetalt, hvis de aftalte delmål og slutmål i genopretnings- og resiliensplanerne opfyldes.
Hvis der exceptionelt er en eller flere medlemsstater, der mener, at der er er alvorlige afvigelser fra tilfredsstillende opfyldelse af de relevante delmål og slutmål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at forelægge sagen for det næste Europæiske Råd.
Klimaindsats
30 % af de samlede udgifter fra FFR og Next Generation EU målrettes til klimarelaterede projekter. Udgifterne under FFR og Next Generation EU vil overholde EU’s mål om klimaneutralitet senest i 2050, EU’s klimamål for 2030 og Parisaftalen.
Retsstatsprincippet
Unionens finansielle interesser vil blive beskyttet i overensstemmelse med de generelle principper i EU-traktaterne, navnlig de værdier, der nævnes i artikel 2 i TEU. Det Europæiske Råd understreger også vigtigheden af overholdelsen af retsstatsprincippet. På den baggrund indføres der en ordning med konditionalitet for at beskytte budgettet og Next Generation EU.
Egne indtægter
EU’s ledere blev enige om at indføre nye indtægter til EU til at tilbagebetale de midler, der tilvejebringes under Next Generation EU. De blev enige om en ny plastafgift, der vil blive indført i 2021. Samme år forventes Kommissionen at fremsætte forslag til en CO2-tilpasningsforanstaltning og en digital afgift, der begge vil blive indført inden udgangen af 2022.
Kommissionen vil derefter vende tilbage med et revideret forslag om EU’s emissionshandelssystem (ETS) og eventuelt udvide det til luftfart og søfart. Andre nye indtægter, f.eks. en afgift på finansielle transaktioner, kan også komme på tale. Provenuet fra de nye egne indtægter, som indføres efter 2021, vil blive anvendt til førtidig tilbagebetaling af NGEU-lån.
Der vil blive oprettet en brexitreserve på 5 mia. € til at støtte de medlemsstater og økonomiske sektorer, der er hårdest ramt af brexit.
Baggrund
10. juli fremlagde Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, sit forslag til FFR og genopretningspakken.
“Det kan siges med 3 ord, hvad målene for vores genopretning er: konvergens, resiliens og omstilling. Det betyder, at vi skal reparere skaderne efter covid-19, reformere vores økonomier og ombygge vores samfund,” sagde han.
Efter bilaterale drøftelser med EU’s ledere har formand Charles Michel identificeret 6 “byggesten” til en mulig aftale.
19. juni udvekslede EU’s ledere via videokonference synspunkter om forslaget til en ny genopretningsplan og til den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027, som Kommissionen fremlagde 27. maj 2020.
Efter mødet indledte Charles Michel, Det Europæiske Råds formand, politiske forhandlinger med EU’s ledere.
23. april 2020 besluttede Det Europæiske Råd at arbejde hen imod oprettelsen af en genopretningsfond som reaktion på covid-19-krisen. Lederne pålagde Europa-Kommissionen hurtigst muligt at fremsætte et forslag samt at præcisere sammenhængen mellem genopretningsfonden og EU’s langsigtede budget.
