COVID-19
Overalt på kloden kæmper sundhedsmyndigheder for at øge andelen af coronavaccinerede. En del regeringer overvejer sågar at give befolkningen penge for at lade sig vaccinere. Men kan man virkelig få folk til at trække ærmet op for et par hundrede kroner? Ja, til en vis grad, viser et forskningsprojekt, der er forankret i Center for Economic Behaviour and Inequality, Københavns Universitet.
Siden marts 2020 har myndigheder og politikere gjort alt for at få verdens befolkninger med på forskellige indsatser mod covid-19-pandemien. En stor del af strategien har ligget i det talte alvorsord. Men selvom der er blevet talt dunder, kæmper flere lande med at hæve vaccinationsraten.
Derfor har myndigheder brugt båd pisk og gulerod i forsøget på at få de skeptiske og tøvende vaccineret. En af gulerødderne er et økonomisk tilskud, varierende lige fra 5 dollars i Vancouver til 150 euro i Grækenland.
Men kan man som regering virkelig købe sig til en højere vaccinationsprocent? Det har en international forskergruppe, anført af bl.a. Pol Campos-Mercade (postdoc ved Center for Economic Behavior and Inequality, Københavns Universitet), undersøgt.
”Vi gennemførte et randomiseret, kontrolleret forsøg i Sverige fra maj til juli 2021. Vi havde 8.286 deltagere i alderen 18-49 år, og en gruppe af disse blev tilbudt 200 svenske kroner for at lade sig vaccinere”, forklarer Pol Campos-Mercade.
Kroner eller nudging?
Undersøgelsen forløb sideløbende med Sveriges generelle udrulning af covid-19-vaccinen. Forskerne kunne således tydeligt se, om 200 svenske kroner kunne få flere til at takke ja til vaccinen. Og ’lommepengene’ havde en tydelig effekt.
”Det økonomiske incitament øgede vaccinationsraten med 4,2 procentpoint. Mens andelen af vaccinerede blandt dem, der ikke modtog penge, lå på 71,6% (hvilket svarer til tendensen i andre EU-lande, red.), lod 75,8 % af deltagerne, der fik 200 svenske kroner, sig vaccinere”, konstaterer Pol Campos-Mercade.
Forskergruppen undersøgte samtidig effekten af forskellige ’nudging’-tiltag fra myndighederne. Disse nudges, forstået som påvirkninger, der ikke griber ind i befolkningens handlemuligheder eller økonomi, er f.eks. gentagne påmindelser om, at man nu kan bestille tid til sin vaccination.
”Nudging er blevet brugt med varierende succes i forbindelse med covid-19-pandemien. Men nu, hvor de fleste velhavende lande har høje vaccinationsrater, argumenterer nogle for, at nudging-effekten er ved at nå sin grænse. I vores forskning har vi heller ikke fundet nogen signifikant nudging-indvirkning på vaccinetilslutningen”, siger Pol Campos-Mercade.
Et kontroversielt middel
Mens nudging-grænsen synes at være nået, peger Pol Campos-Mercades studie altså i retning af, at økonomiske incitamenter kan øge vaccinetilslutningen – selv i velhavende befolkninger med høje vaccinationsrater.
”Det er et relevant studie, ikke mindst fordi det er kontroversielt at bruge penge som tilskyndelse til en sundere adfærd. Det gør det bestemt ikke mindre kontroversielt, når det handler om noget så afgørende som covid-19-vaccinationsprogrammet”, mener Pol Campos-Mercade.
Mens monetære incitamenter i nogle tilfælde kan bane vejen for en sundere adfærd, kan selvsamme incitamenter være ineffektive eller ligefrem kontraproduktive i andre tilfælde, nævner forskeren.
”Man har frygtet, at betaling for at lade sig vaccinere mod covid-19 kunne signalere, at vaccinationen er uønskelig eller endda farlig. Man kunne også forestille sig, at det fjernede folks opmærksomhed på, at man skal lade sig vaccinere for at hjælpe andre. Vores resultater indikerer dog, at et beskedent beløb kan øge tilslutningen til vaccinen”, fremhæver Pol Campos-Mercade og uddyber:
”Men det er vigtigt at bemærke, at vores fund ikke konkluderer, at det er rigtigt at betale folk for at blive vaccineret. Vores undersøgelse tager ikke stilling til, hvorvidt det er etisk korrekt at købe sig til en højere vaccinationsrate. Det må de folkevalgte og myndighederne vurdere”, slutter han.
Kilde: Københavns Universitet.
