Unge og fremtidens Europa: Tilmeld dig EYE2020 nu

EYE 2020.

Er du ung og interesserer dig for klimaet, muligheder for unge eller Europas fremtid? Så læs videre!

Hvert andet år samles tusinder af unge i Strasbourg til Det Europæiske Ungdomsarrangement (EYE) for at dele deres ideer om fremtidens Europa. EYE tilbyder unge en chance for at få en stemme i det europæiske demokrati. Ca. 9.000 europærere mellem 16 og 30 år forventes at deltage, dele deres ideer om fremtidens Europa og diskutere dem med MEP’erne og andre beslutningstagere.

I år er fjerde gang, at EYE finder sted (29.-30. maj 2020 i Strasbourg) under sloganet: “Fremtiden er nu” og programmet kommer til at handle om klimaet, migration og Brexit såvel som uddannelse, teknologi og sundhed. Programmet vil også inkludere for første gang sportsaktiviteter og et særligt arrangement for unge journalister.

De ideer, der foreslås under arrangementet, vil blive samlet i en rapport og delt med MEP’erne. De vigtigste ideer vil blive præsenteret i parlamentsudvalgene under ‘ungdomshøringer’ i efteråret i 2020.

Tilmelding

Tilmedlinger skal ske mellem 10. januar til 29. februar 2020. Alt, hvad du skal gøre, er at samle en gruppe på minimum 10 deltagere og udfylde onlineformen.

Arrangementet er åbent for alle europæere mellem 16 og 30 år. Deltagelse er gratis, men deltagerne skal dække deres egne udgifter til transport, ophold og måltider.

Fotokonkurrence på Instagram

Deltag i vores fotokonkurrence på Instagram, hvor du kan vinde en invitation til EYE.

Del et foto med sloganet ‘fremtiden er nu’, tag @europeanparliament@ep_eye og tilføj hashtagget #eye2020. Fortæl os hvad der betyder mest for dig og hvad du synes, EU skal fokusere på. Find eksempler her og bliv inspireret.

Vi udvælger fire vindere og en femte vinder, vil blive valgt ud fra flest likes på Parlamentets profil. Alle de fem vindere bliver inviteret til EYE2020 i Strasbourg.

Konkurrencen løber fra 10. januar til 2. marts 2020. Se konkurrencereglerne på EYE’s Instagram-profil og på Parlamentets.

Mere

KILDEEuropa-Parlamentet
Tidligere artikelŠKODA sætter salgsrekord
Næste artikelQatar Airways Announces New Seasonal Flights to Santorini, Greece and Dubrovnik, Croatia in 2020