Stop illegal handel med hunde og katte

MEPerne vil have obligatorisk EU-system til registrering af katte og hunde
  • Obligatorisk EU-system til registrering af katte og hunde
  • Bedre håndhævelse og hårdere sanktioner for ulovlig handel
  • Opfordre borgere til at adoptere i stedet for at købe kæledyr

MEPerne opfordrer til en EU-handlingsplan for at sikre dyrevelfærd, kæledyrsejeres rettigheder og beskytte folkesundheden.

Med 607 stemmer for, 3 stemmer imod og 19 hverken for eller imod, vedtog Parlamentet onsdag en ikke-bindende beslutning, der kræver handling mod ulovlig handel med kæledyr, fordi det betyder, at dyrene lider, sygdomme bliver spredt, og ofte er en indtægtskildefor organiseret kriminalitet.

MEPerne ønsker tiltag, så som:

  • et obligatorisk EU-system til registrering af hunde og katte,
  • en EU-definition af store, kommercielle avlsfaciliteter, kendt som hvalpefabrikker,
  • bedre håndhævelse og hårdere sanktioner,
  • opfordring til at adoptere – i stedet for at købe – kæledyr.

Baggrund

Det anslås, at 46.000 hunde bliver solgt mellem EU-lande hver måned, og de fleste bliver ikke registreret. Kommercielle opdrættere misbruger EU’s love om flytning af kæledyr (Forordning (EU) Nr. 576/2013), der er beregnet til ikke-kommercielle flytninger af dyrene – f.eks. i forbindelse med ferie i andre EU lande.