Næsten halvdelen af alle demenstilfælde kan skyldes risikofaktorer, som vi selv kan påvirke – for eksempel rygning og forhøjet blodtryk. En ny undersøgelse fra Lunds Universitet viser, hvilke risikofaktorer der er forbundet med to af de mest almindelige demenssygdomme: Alzheimers sygdom og vaskulær demens.
Gennem livet påvirkes risikoen for at udvikle demens af forhold, som vi ikke kan ændre – såsom alder, køn og gener. Men der findes også faktorer, som vi selv kan påvirke, herunder rygning, hjerte-kar-sygdom, forhøjede blodfedtstoffer, fysisk aktivitet, alkoholforbrug, hørenedsættelse og forhøjet blodtryk. Da demens ikke er én enkelt sygdom, men et symptom på flere underliggende lidelser, varierer risikoprofilen også mellem forskellige typer af demens. I studiet fra Lunds Universitet viser forskerne, hvordan forskellige risikofaktorer påvirker hjernens forandringer, der er knyttet til de to mest udbredte demenssygdomme – Alzheimers sygdom og vaskulær demens.
Forskellige risikofaktorer bag forskellige former for demens
– Meget af den eksisterende forskning i risikofaktorer, som vi selv kan påvirke, tager ikke højde for, at demens kan have forskellige årsager. Derfor har vi haft begrænset viden om, hvordan enkelte risikofaktorer påvirker de underliggende sygdomsmekanismer i hjernen, forklarer Sebastian Palmqvist, lektor i neurologi ved Lunds Universitet og overlæge ved Hukommelsesklinikken på Skånes Universitetshospital.
Studiet omfattede næsten 500 personer med en gennemsnitsalder på 65 år og bevaret kognitiv funktion. Over en periode på fire år blev forandringer i hjernens hvide substans målt – de nervebaner, som ofte påvirkes ved vaskulær demens – samt niveauer af amyloid β og tau, de proteiner, der er forbundet med Alzheimers sygdom. Formålet med studiet var at undersøge, hvordan både påvirkelige og ikke-påvirkelige risikofaktorer hænger sammen med ændringer i hjernen over tid.
– Vi så, at de fleste påvirkelige risikofaktorer – herunder rygning, hjerte-kar-sygdom, forhøjede blodfedtstoffer og forhøjet blodtryk – var forbundet med skader i hjernens blodkar og hurtigere ophobning af såkaldte forandringer i den hvide substans. Disse skader forringer blodkarrenes funktion og fører til vaskulære hjerneskader, som på sigt kan udvikle sig til vaskulær demens, siger Isabelle Glans, ph.d.-studerende ved Lunds Universitet og reservelæge i neurologi ved Skånes Universitetshospital.
Sund livsstil kan også spille en rolle ved Alzheimers sygdom
Forskerne identificerede også risikofaktorer, der er knyttet til Alzheimers-relaterede proteiner.
– Diabetes var forbundet med øget ophobning af amyloid β, mens personer med lavere BMI havde en hurtigere ophobning af tau. Disse fund skal dog undersøges nærmere og valideres i fremtidige studier, fortsætter Isabelle Glans.
At leve sundt og ændre de risikofaktorer, som det er muligt at påvirke, kan muligvis bidrage til at udskyde debutten af symptomer ved Alzheimers sygdom. Det er særligt vigtigt, fordi mange personer med demens i praksis har en kombination af flere underliggende mekanismer – for eksempel både vaskulære forandringer og alzheimerforandringer. Sebastian Palmqvist understreger derfor betydningen af en sund livsstil også i relation til Alzheimers sygdom:
– Et fokus på vaskulære og metaboliske risikofaktorer kan fortsat være med til at reducere de samvirkende effekter af flere samtidige hjerneforandringer, afslutter han.
Artiklen er oprindeligt offentliggjort på Lunds Universitets hjemmeside:
https://www.lu.se/artikel/sa-kan-din-livsstil-paverka-risken-demens?ref=pressrelease – Lunds Universitet