Den vigtigste mineral i moderne elbilbatterier er litium. Kina dominerer i dag fuldstændigt markedet, og der udvindes ikke litium i Europa. Men et nyt studie viser, at Europa har et betydeligt potentiale for egenproduktion af litium – en mulighed, der kan styrke både konkurrenceevne, klima og økonomisk sikkerhed. Samtidig påviser studiet de komplekse handelsafhængigheder, der præger den globale forsyningskæde.
Den europæiske bilindustri, som i dag udgør ca. 6% af EU’s BNP, risikerer at miste fodfæste, hvis Europa ikke formår at etablere egen produktion af elbiler og batterier. I øjeblikket er 20% af de nyproducerede biler i EU eldrevne, og EU har som mål at udfase forbrændingsmotorer inden 2035.
I dagens batterier – både til biler og forbrugerelektronik som telefoner, elværktøj og ure – er litium det centrale grundstof. Andre metaller som kobolt og nikkel kan erstattes, men ikke litium. Der forskes ganske vist i alternativer baseret på natrium (salt), men disse har lavere ydeevne og usikker kommercialisering.
Kort sagt: Den, der kontrollerer udvinding og raffinering af nøglemetaller, sidder med en stærk hånd — og det gør Kina.
”Den kinesiske stat har i årevis støttet kinesiske grønne teknologivirksomheder strategisk. Hvis EU skal styrke sin egen produktion, må unionen muligvis tage lignende skridt for at indhente det tabte. For de enkelte lande er investeringerne og risiciene simpelthen for store,” siger André Månberger, forsker og ekspert i kritiske metaller ved Lunds Universitet.
Risiko for økonomisk pres
Sammen med sin tidligere ph.d.-studerende Qifan Xia har Månberger analyseret de internationale handelsafhængigheder i litiumforsyningen. Resultaterne bekræfter Kinas dominans og viser komplekse globale afhængigheder – ikke kun i selve udvindingen, men også i raffinering, komponentproduktion og den endelige batterifremstilling.
”Faren er ikke kun tab af europæisk bilindustri og velfærd, men også risikoen for, at Europa kan udsættes for økonomisk pres i tilfælde af globale konflikter,” advarer Månberger.
Importbehov kan halveres
I et nyt studie publiceret i Cell Reports Sustainability har Månberger og Xia kortlagt de litiumforekomster, geologer har identificeret i Europa, Kina og USA, og som har potentiale for udvinding. I Europa er enkelte projekter i gang, men der er endnu ingen kommerciel udvinding. De største europæiske forekomster findes i Spanien, Portugal, Tyskland, Frankrig, Serbien og Finland. I Sverige er der foretaget prospektering, men ingen fund anses endnu som økonomisk rentable.
Konklusionen er, at hvis disse ressourcer udnyttes, kan EU reducere sin importafhængighed med mere end halvdelen frem mod 2030. Forskerne vurderer et produktionspotentiale på cirka 325.000 ton litiumkarbonat ved årtiets udgang.
Vejen er fuld af dilemmaer
Vejen til storskala udvinding i Europa er dog brolagt med udfordringer: høje investeringsomkostninger, lokal modstand, risiko for grundvandsforurening, miljøpåvirkninger og komplekse ansvarsspørgsmål.
”Der testes lovende geotermiske teknologier i Tyskland, hvor litium udvindes sammen med varmt vand til jordvarme. Litiumet filtreres derefter fra med nye membranteknologier. Metoden skåner miljøet og mindsker risikoen for lokale konflikter. Desværre dækker disse forekomster kun en mindre del af behovet, og traditionelle miner vil stadig være nødvendige, hvis Europa for alvor vil mindske sin afhængighed,” forklarer Månberger.
Han håber, at studiet kan bidrage til debat og prioritering.
”Importuafhængighed må ikke blive et mål i sig selv. Der er også behov for flere studier, der undersøger andre muligheder såsom diversificering af import og mere effektiv udnyttelse af materialer for at dæmpe efterspørgslen,” tilføjer han.
Men har Europa overhovedet en reel chance for at få sat gang i egen batteriproduktion, når Kinas produkter er så billige, og der ovenikøbet tales om, at Kina vil oversvømme det europæiske marked – især hvis USA indfører højere toldsatser?
”Det bliver ikke let. EU arbejder i øjeblikket på flere fronter for at udvikle hele batteriværdikæden inden for unionen og styrke konkurrenceevnen. Viden om batteriteknologi kan blive afgørende for udviklingen af fremtidens elbiler. Hvis energiomstillingen fører til tab af store industrigrene, kan det også sætte opbakningen til ambitiøse klimamål på spil,” konkluderer Månberger.
