En ny global klimaundersøgelse viser, at 56 procent af verdens kystsamfund er begyndt at trække sig væk fra havet. Alligevel fortsætter mennesker med at bo, bygge og investere langs kysterne – selv om risikoen vokser hurtigere end beskyttelsen.
En stille, men afgørende forandring
Forskere ved Københavns Universitet har analyseret udviklingen i 1.071 kystregioner i 155 lande. Resultatet, offentliggjort i Nature Climate Change, viser, at mere end halvdelen af verdens kystnære bosættelser siden 1990’erne har rykket sig længere ind i landet.
Tilbagetrækningen sker gradvist – gennem ændret bebyggelse, tab af kystnære zoner og nye planlægningsgrænser. Det er en langsom, men tydelig omformning af verdens kyster, drevet af stigende havniveauer, erosion, tilbagevendende stormfloder og øget sårbarhed.
Studiet viser også, at 16 procent af de analyserede regioner bevæger sig i modsat retning og fortsætter med at bygge tæt på havet. Kysten tiltrækker stadig – men risikoen er større end tidligere.
Risikoen vokser hurtigere end beskyttelsen
Ifølge Copernicus Marine Service stiger havniveauet i accelererende tempo, samtidig med at ekstreme vejrhændelser bliver mere almindelige. Store økonomiske værdier koncentreres i kystområder – men beskyttelsen følger ikke med.
I Danmark rapporterer DR, at kystsikringen fortsat er utilstrækkelig et år efter en større stormflod. Det afspejler en bredere europæisk udfordring: klimatilpasning forsinkes ofte af delt ansvar, manglende finansiering og administrative barrierer.
OECD påpeger i rapporten Responding to Rising Seas, at mange lande mangler koordinerede og langsigtede strategier. NIVA (Norwegian Institute for Water Research) konstaterer, at eksisterende sikringssystemer gennemføres ujævnt – selv dér, hvor ambitionerne er høje.
Europa: når byerne rykker tættere på havet
Paradoxet er særligt tydeligt i Nordeuropa. I Danmark fortsætter København med at udvikle nye områder mod vandet gennem store projekter som Nordhavn, Sydhavn og Refshaleøen. Det planlagte anlægsprojekt Lynetteholm flytter byens tyngdepunkt endnu tættere på kysten – samtidig med at risikoen ifølge forskningen stiger.
Manglen på tilstrækkelig stormflodsbeskyttelse, som DR har fremhævet, er blevet et centralt tema i den danske klimadebat.
En tilsvarende udvikling ses i det sydlige Sverige. Malmö har skabt den moderne bydel Västra Hamnen på tidligere havnearealer og delvist opfyldt kyst. Helsingborg udvikler Oceanhamnen – et område, der ligger direkte ved vandet og er en af regionens største kystnære satsninger.
SMHI understreger, at dele af Sydsverige er særligt udsatte, fordi landhævningen her ikke opvejer de stigende havniveauer. Det betyder, at behovet for robuste strategier mod oversvømmelser, erosion og stormfloder vokser i takt med udbygningen af attraktive kystområder.
Til dem, der drømmer om livet ved havet
Interessen for kystnært boligliv er fortsat stor – ved Middelhavet, i Øresundsregionen og mange andre steder. Men forskningen gør det tydeligt, at livet ved havet kræver større bevidsthed end tidligere.
Det handler om at:
• gennemgå lokale klimatilpasningsplaner og beskyttelsesniveauer
• forstå forsikringsvilkår og risikozoner
• følge, hvordan ejendomsværdier påvirkes over tid
• være realistisk i forhold til fremtidige klimaforandringer
Kystnært byggeri giver udsigt og høj livskvalitet – men også en relation til et hav i forandring. Drømmen består, men den må kombineres med viden og beredskab.
Konklusion
Kysterne gennemgår en afgørende omdannelse. Verden trækker sig væk fra havet – samtidig med at mennesker fortsætter med at søge dertil. Fremtiden ved kysten afgøres ikke af drømmen, men af hvor hurtigt samfund kan tilpasse sig et hav i bevægelse.
Kilder
• Nature Climate Change – Global coastal settlement retreat study (Københavns Universitet)
• DR Nyheder – rapportering om utilstrækkelig kystsikring efter stormflod
• OECD – Responding to Rising Seas
• NIVA – Mapping the Governance of Sea Level Changes (2024)
• SMHI – vejledning om stigende havniveauer
• Copernicus Marine Service – data om globalt havniveau
