Hvordan påvirkes arbejdsmiljøet i Arlanda og andre lufthavne, når ny teknologi indføres? Det undersøger forskere fra Institut for Informationsteknologi i projektet ”Automatiseringens, robotiseringens og AI’s indvirkning på arbejdsmiljøet for jordpersonale i lufthavne” (TARA). Vi stillede nogle spørgsmål til Åsa Cajander, professor i menneske-maskine-interaktion og leder af projektet.
Hvilken slags automatisering taler vi om?
– I TARA-projektet studerer jeg sammen med min ph.d.-studerende Jonathan Källbäcker teknologi, der anvendes af jordpersonalet – det vil sige bagagehåndterere, tankningspersonale og teknikere – i svenske lufthavne. Det drejer sig blandt andet om bagagerobotter, digitale scannere til bagagehåndtering samt automatiserede beslutningsstøttesystemer til logistik. Disse teknologiske løsninger bruges i den daglige drift og påvirker, hvordan arbejdsopgaver planlægges, udføres og følges op.
Hvilke udfordringer opstår, når ny teknologi indføres?
– En udfordring er, at teknologien nogle gange implementeres uden fuldt ud at tage højde for arbejdsmiljøkonsekvenserne. Hvis teknologien ikke fungerer som den skal – for eksempel ved netværksproblemer – skaber det stress i et allerede presset tidsskema. Der findes også eksempler på, at arbejdsopgaver bliver mere fragmenterede, når flere digitale værktøjer skal bruges samtidig. Derudover opstår der ofte uventede situationer, som kræver, at personalet selv kan fejlsøge og løse problemer på stedet. Det betyder, at arbejdet nu kræver et højere niveau af digital kompetence end tidligere.
Hvordan påvirker det arbejdsmiljøet?
– Teknologien påvirker arbejdsmiljøet både positivt og negativt. Positivt ved at tunge opgaver lettes, men negativt gennem nye former for belastninger. Det gælder eksempelvis hånd- og skulderskader som følge af gentagne bevægelser, teknologisk stress når systemer svigter, og vanskeligheder med at nå det hele inden for den korte turnaround-tid. Arbejdet bliver også i højere grad styret af teknologien – f.eks. via automatiske systemer og digitale instruktioner – hvilket kan reducere medarbejderens handlefrihed og fleksibilitet.
Er der noget, som ledere særligt bør være opmærksomme på?
– For at implementeringen af ny teknologi skal lykkes, skal ledere tage hensyn både til anvendeligheden i praksis og til selve processen for implementering. Det er ikke nok, at teknologien fungerer teknisk – det er mindst lige så vigtigt, hvordan den introduceres i organisationen.
Et brugerdrevet perspektiv er afgørende. Det betyder, at personalet involveres tidligt, at deres erfaringer og behov inddrages, og at der etableres strukturer for feedback og løbende tilpasning. Teknologien skal være robust, fungere i koldt klima og må ikke føre til nye problemer i hverdagen.
Derudover er det vigtigt, at arbejdsmiljøhensyn integreres fra begyndelsen i digitaliseringsarbejdet – ikke som en eftertanke. Til sidst bør ledere samarbejde tæt med arbejdsmiljørepræsentanter og fagforeninger for at sikre en bæredygtig forandringsproces.
Hvorfor er det vigtigt at undersøge dette?
– Fordi arbejdsmiljøet for jordpersonale sjældent er i fokus, når ny teknologi indføres, selv om deres arbejde er fysisk krævende og foregår i et komplekst og reguleret miljø. Ved at studere, hvordan automatisering og digitalisering påvirker disse faggrupper, kan vi identificere risici i tide, styrke det der fungerer godt og bidrage til bedre arbejdsforhold. Det er også afgørende for at gøre disse job mere attraktive i en tid, hvor branchen har svært ved at rekruttere.
