Kornsorter med lange og korte rødder skal samarbejde for at overvinde tørke

Den overordnede idé med forsøget er, at man måske kan sikre landmanden et stabilt udbytte, uanset om der er tørke eller ej. Her forskerne Carsten W. Müller og Camilla Ruø Rasmussen. Foto: Michael Skov Jensen

PLANTER Nogle henter vand dybt nede i jorden, mens andre suger næring til sig i overfladen med brede rodnet. Marker med en blanding af korn med forskellige egenskaber kan være fremtiden for landmanden for at beskytte afgrøderne mod lange tørkeperioder, mener forskere fra Københavns Universitet.

Tæt på halvdelen af Europa er truet af tørke, som i stort omfang har reduceret afkastet af sommerens høst, viser en ny rapport fra EU’s fælles forskningscenter (JRC), som udkom 22. august. Tørken rammer mange landsbrugsafgrøder hårdt, fordi de ikke er fremavlet til at kunne modstå de nye klimaekstremer, som i disse år bliver mere og mere normale. 

Derfor undersøger forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet i øjeblikket, hvordan man kan fremme afgrøders modstandskraft over for tørke.

”Vi har en hypotese om, at hvis vi bruger forskellige kornsorter, som har forskellige egenskaber, så kan de supplere hinanden. Man kan sige, at vi leder efter en synergi-effekt, som gør hele marken mere robust. Det håber vi kan give et mere stabilt udbytte i perioder med tørke og ruste vores afgrøder bedre til en virkelighed med klimaforandringer,” forklarer lektor Carsten W. Müller fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.  

Den overordnede idé med forsøget er, at man måske kan sikre landmanden et stabilt udbytte, uanset om der er tørke eller ej, ved at blande sorter med forskellige egenskaber, der både kan klare tørke og mere normale perioder.

Deles om ressourcerne
Forskerne begyndte eksperimentet i foråret, hvor de såede flere områder med to forskellige sorter af byg på en mark på Københavns Universitets forsøgsgård i Taastrup. Nogle af bygsorterne har få og lange rødder, der vokser dybt ned i jorden og andre sorter har et vidtforgrenet rodnet, som mest vokser i overfladen. På nogle af forsøgsfelterne står bygsorter blandet sammen, mens andre kun indeholder sorter med henholdsvis lange og overfladiske rodnet.

Ved hjælp af små halvtage med plastikoverdækning, som forhindrer regnen i at nå afgrøderne, simulerer forskerne en tørke. Idéen er at se, hvilke forsøgsfelter, der klarer sig bedst og opnår det bedste udbytte, når tørkeeksperimentet er slut. 

”De sorter, der har dybe rødder fungerer som en hydraulisk pumpe, som pumper vand op fra undergrunden til de sorter, der har mere overfladiske rodnet. De er til gengæld bedre til at finde næringsstoffet fosfor og har et større optag af kulstof. På den måde deles sorterne om ressourcerne i jorden og nyder godt af hinandens forskellige styrker. Det er i hvert fald vores teori,” siger Carsten W. Müller. 

Tysk eksperiment viste positive effekter
Kornsorterne med de store overfladiske rodnet har desuden en evne til, at tiltrække flere mikroorganismer. De er vigtige hjælpere i planternes liv, og altså til fælles gavn for alle kornsorterne. Der findes op mod 100 millioner levende bakterier pr. gram jord, som medvirker til at nedbryde næring i jorden og gøre den lettere for planterne at optage.

Og hvad der foregår under jordoverfladen kan forskerne følge med i ved hjælp af underjordiske kameraer og sensorer, som bl.a. tager billeder af røddernes udvikling og deres reaktion på tørken.

Forsøget er inspireret af et berømt eksperiment i Tyskland, som for år tilbage demonstrerede, hvordan artsrigdom på græsmarker havde en positiv effekt på jordfrugtbarheden og kulstofbinding.

”Den viden vi har fra det tyske eksperiment, forsøger vi at overføre på kornsorterne. Vi leder efter svar på om den ene sort vil dø, mens den anden trives eller om de rent faktisk hjælper hinanden,” slutter Carsten W. Müller.

Forskerne skal nu i gang med at analysere alle resultaterne af forsøget.

Annonce