Ved at opbygge tillid til datadeling skal EU’s lovgivning stimulere innovation og facilitere den grønne omstilling til gavn for borgerne.
Big data kan spille en rolle for EU’s digitale omstilling med store nye muligheder på områder som bl.a. landbrug og sundhed.
Men datadeling er nødvendigt for at kunne udnytte dets fulde potentiale. Datadeling handler om at gøre den samme datakilde tilgængelig til flere brugere – både virksomheder og offentlige myndigheder.
I øjeblikket bliver data ikke genbrugt så meget, som det kunne blive på grund af lav tillid til datadeling, forskellige økonomiske incitamenter og teknologiske udfordringer. EU ønsker at øge tilliden til datadeling med to lovgivningsdele.
Forordningen for datastyring (DGA), som Parlamentet vedtog den 6. april 2022, skal øge mængden af datadeling i EU, så virksomheder får adgang til mere data, som de kan bruge til at udvikle nye produkter og tjenester. Adgang til big data er vigtigt for at kunne udnytte det fulde potentiale for kunstig intelligens.
Parlamentet vedtog sin holdning til dataakten i marts 2023, der bygger på datastyringsakten. Den skal gøre det lettere for virksomheder at få adgang til større mængder industriel data af høj kvalitet, der især kommer fra tingenes internet.
Hvad er fordelene ved datadeling?
Øget datadeling skal øge EU’s økonomis innovation og konkurrencedygtighed. F.eks. er adgang til big data nødvendig for at kunne udnytte potentialet for kunstig intelligens, fordi kunstig intelligens skal bruge enorme mængder data for at kunne træne algoritmer.
Grøn omstilling
Data kan hjælpe med at mindske karbonfodprintet og energiforbruget f.eks. ved at afbøde trafikpropper og optimere energieffektiviteten i bygninger og biler. Fabrikker, landbrug og bygningsselskaber vil kunne optimere deres produktionslinjer og leveringskæder takket være udvalget af data om funktionerne blandt industrielt udstyr. Data fra satellitter og sensorer vil gøre det muligt for landmænd at håndtere vand og afgrøder bedre og optimere produktiviteten.
Data om miljøet vil forbedre modsvar til nødssituationer som oversvømmelser og skovbrande.
Styrkelse af innovation
Med mere tilgængelig data vil virksomhederne kunne udvikle nye produkter og tjenester. Udbydere af tjenester som reparation vil kunne konkurrere på lige fod med lignende tjenester udbudt af producenterne, hvilket kan mindske priserne og øge innovationen.
Til gavn for borgerne
Personer, der bruger forbundne enheder, skal have flere muligheder, når det gælder udbydere af reparations- og vedligeholdelsestjenester. Nye, mere innovative produkter og mere skræddersyet medicin kan forekomme. Byer kan blive smartere og grønnere. Data kan også hjælpe til med at håndtere folkesundhedskriser bedre.
Se mere om definition, fordele og udfordringer ved big data i vores infografik.
Hvordan vil ny datadelingslov hjælpe med at opbygge tillid?
Datastyringsakten
Datastyringsakten skal opbygge tillid til datadeling, gøre det mere sikkert, lettere og være på linje med databeskyttelseslovgivningen. Dette opnås gennem en lang række værktøjer, fra tekniske løsninger såsom anonymisering og sammenlægning af data til lovligt bindende aftaler med brugerne.
Reglerne skal gøre, at den indsamlede data bruges bedre i den offentlige sektor. De vil også kunne skabe et fælles europæisk datarum på vigtige områder: Sundhed, miljø, energi, landbrug, mobilitet, finans, manufaktur og offentlig administration.
De nye regler for datamarkedspladser (f.eks. online platforme hvor brugere kan købe eller sælge data) skal hjælpe nye mellemmænd med at blive anerkendte dataorganisatører. Reglerne vil også gøre det lettere at dele data, der gavner samfundet, lettere for virksomheder, individer og offentlige organisationer.
Reglerne vil skabe et alternativ til de store big data-platforme, der besidder en kæmpe mængde data.
Dataakten
Dataakten skal fjerne problemer, der står i vejen for at genbruge industriel data. For virksomheder og forbrugere, der genererer data, vil den klargøre, hvem der kan bruge disse data og under hvilke forhold.
Forbrugere og virksomheder, der bruger forbundne enheder, vil få adgang til den data, de genererer (hvilket i øjeblikket næsten kun høstes af producenterne) og vil få ret til at dele denne data med tredje parter.
Loven skal også beskytte mikro-selskaber og SMV’er for unfair vilkår i datadelingskontrakter pålagt af stærkere virksomheder.
For at kunne forebygge at konkurrenter bruger retroingeniørtjenester eller enheder takket være øget dataadgang ønsker MEP’erne at styrke forordningerne til at beskytte handelshemmeligheder.
Lovgivningen vil gøre det lettere for forbrugere at skifte mellem skytjenesteudbydere og øge sikkerhedsforanstaltningerne mod ulovlig adgang til ikke-personlig data i EU.
Lovgivningen vil også definere, hvordan offentlige myndigheder kan få adgang til data fra private virksomheder, hvilket kan være nødvendigt under særlige forhold, såsom i sundhedskriser eller ved naturkatastrofer.
Næste skridt
Forordningen for datastyring blev vedtaget af Parlamentet og Rådet og vil træde i kraft i september 2023.
Nu da Parlamentet er blevet enig om sin holdning til dataakten, kan det påbegynde forhandlinger med Rådet.
