Genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten til en værdi af 672,5 mia. euro bliver det vigtigste værktøj i EU’s genopretningsplan efter Covid-19.
Ved februars plenarsession vil MEP’erne stemme om regler til at oprette genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten, der er et af de vigtigste programmer som en del af EU’s genopretningsplan efter Covid-19 til en samlet værdi på 750 mia. euro. Parlamentet og Rådet nåede frem til en foreløbig aftale om værktøjet i december 2020.
Det vil tilbyde støtte til EU-landene til de investeringer og reformer, der er behov for for at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af pandemien og forberede EU’s økonomier på en bæredygtig og digital fremtid.
Tilskud og lån
Pengene vil blive gjort tilgængelige i form af tilskud og lån. Tilskudene beløber sig til 312,5 mia. euro i 2018-priser.
Udbetalingen af tilskud vil blive baseret på flere kriterier: i den indledende fase, indtil udgangen af 2022, vil disse inkludere befolkningstal, BNP per indbygger og arbejdsløshed i 2015-2019. Senere vil udviklingen for økonomien i 2020 og 2021 blive taget i betragtning i stedet for arbejdsløshed. Kommissionen vil skulle udarbejde sine forpligtelser ved udgangen af 2023 for det fulde beløb af tilskud til EU-landene og pengene vil blive udbetalt ved udgangen af 2026.
Lånene vil givet efter efterspørgsel fra medlemslandene fra udgangen af 2023 med et samlet beløb på op til 360 mia. i 2018-priser. Loftet for et lån for hvert land vil blive 6,8% af landets BNP.
Hvad pengene bliver investeret i
I forhandlingerne med Rådet insisterede MEP’erne på, at landene skal bruge pengene, så de stemmer overens med EU’s prioriteter. “EU’s genopretningspenge skal gå til EU’s prioriteter. EU-genopretningen er ikke en hæveautomat til nationale politikker og indenrigspolitiske dagsordener,” sagde Dragoş Pîslaru (Forny Europa, Rumænien), en af Parlamentets ordførere efter aftalen med Rådet blevet offentliggjort.
En anden ordfører, Eider Gardiazabal (S&D, Spanien), understregede, at mens pengene skal være med til hurtigt at afbøde konsekvenserne af krisen, skal de også støtte EU’s langsigtede mål såsom den grønne overgang og digitaliseringen. “Vi skal have de vigtigste investeringsprogrammer for fremtiden in mente, og vi skal udnytte muligheden [til at lave reformer],” sagde hun.
Reglerne fastlægger seks områder, som genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten vil støtte:
• den grønne overgang
• den digitale transformation
• smart, bæredygtig og inklusiv vækst
• social og territorial sammenhæng
• opbygge robusthed og kriseparathed
• politikker for den næste generation, inklusiv for uddannelse og færdigheder
Nationale planer skal øremærke mindst 37% af budgettet til klima og biodiversitet og yderligere 20% skal gå til digitale tiltag. Reglerne forbyder finansiering af tiltag, der er skadelige for miljøet.
Hvordan det vil virke
For at kunnne modtage støtten skal medlemslandene forberede genopretnings- og modstanddygtighedsplaner, der kommer med en række reformforslag og offentlige investeringsprojekter, der skal implementeres frem mod 2026. Disse planer vil blive integreret i det europæiske semester, EU’s økonomiske koordination, og de skal indsendes inden 30. april.
Kommissionen vil evaluere planerne og komme med forslag til Rådet omkring, hvor mange tilskud og lån, hvert land kan få, og hvilke mål og milepæle, der skal nås. Rådet skal derefter vedtage planerne.
Nationale tiltag i forbindelse med Covid-19, der er foretaget siden februar 2020, kan også komme i betragtning til at modtage støtte.
Udbetalingerne vil ske, når der er enighed om målene og milepælene med medlemslandene, men landene kan bede om før-finansiering på op til 13% af det samlede beløb, som vil blive udbetalt, når planen er vedtaget i Rådet.
Medlemslandene vil rapportere om de fremskridt, man har gjort, to gange om året.
Demokratisk legitimitet
I forhandlingerne skubbede Parlamentet på for mere gennemsigtighed. Aftalen med Rådet har en forestilling om, at Kommissionen sender al information omkring de nationale planer og dets forslag samtidigt til både Rådet og Parlamentet.
Hver anden måned vil Kommissionen blive inviteret til at diskutere situationen for EU’s genopretning og medlemslandenes fremskridt med at nå deres mål i parlamentsudvalg.
Kommissionen er ligeledes påkrævet at forberede årlige rapporter om implementeringen af værktøjet og andre evalueringsrapporter.
Parlamentets medordfører Siegfried Mureşan (EPP, Rumænien) roste, at Parlamentet vil blive involveret i alle faser af processen. “Det er gode nyheder… genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten skal have demokratisk legitimitet,” sagde han.
Find ud af hvad EU gør for den økonomiske genopretning.
