- Fra 2028 skal nye bygninger være klimaneutrale
- Der vil være tiltag til at sænke energiregninger og bekæmpe klimaforandringer
- Der vil være støttetiltag til sårbare husstande
- Bygninger står for 36 % af drivhusgasudledningen i EU
I tirsdags vedtog Parlamentet et udkast til foranstaltninger, der skal øge renoveringsraten og reducere energiforbruget og drivhusgasudledningerne.
Den foreslåede revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne har som mål at reducere drivhusgasudledningerne og energiforbruget i EU’s byggesektor betydeligt inden 2030 og at gøre den klimaneutral inden 2050. Et yderligere mål er at øge renoveringsraten af energiineffektive bygninger og at forbedre vidensdeling om energimæssig ydeevne.
Udledningsreduktionsmål
Fra 2028 bør alle nye bygninger være klimaneutrale. Tidsfristen for nye bygninger, der anvendes, drives eller ejes af offentlige myndigheder, er 2026. Fra 2028 bør alle nye bygninger være udstyret med solenergiteknologi, forudsat at det er teknisk hensigtsmæssigt og økonomisk muligt. Beboelsesejendomme under omfattende renovering har indtil 2032.
På en skala fra A til G, hvor sidstnævnte svarer til de 15 % af bygningerne, der har den dårligste ydeevne i et medlemsland, vil beboelsesejendomme som minimum skulle opnå energiklasse E senest i 2030 og D senest i 2033. Erhvervsbygninger og offentlige bygninger bør opnå samme resultater senest i henholdsvis 2027 og 2030. Opgraderingen af den energimæssige ydeevne (hvilket kan ske ved at forbedre isoleringen eller varmeinstallationerne) skal finde sted, når en bygning bliver solgt eller gennemgår større renoveringer, eller i tilfælde af at bygningen lejes ud, når en ny lejekontrakt underskrives.
EU-landene skal selv fastlægge de tiltag, der er nødvendige for at opnå målene i deres nationale renoveringsplaner.
Støttetiltag mod energifattigdom
De nationale renoveringsplaner bør indeholde støtteordninger, der kan lette adgangen til tilskud og finansiering. EU-landene skal stille gratis informationssteder og omkostningsneutrale renoveringsordninger til rådighed. Finansielle tiltag bør skabe et anseeligt incitament til gennemgribende renoveringer, navnlig af bygningerne med den ringeste ydeevne, og målrettede tilskud og statsstøttede tilskud bør være tilgængelige for sårbare husstande.
Undtagelser
Monumenter vil blive undtaget fra de nye regler, og EU-landene kan beslutte også at undtage bygninger, der er beskyttet på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi, tekniske bygninger, bygninger, der bruges midlertidigt, samt kirker og religiøse steder. EU-landene kan også fritage offentlige sociale boliger, hvor renoveringer vil føre til huslejestigninger, der ikke kan kompenseres med besparelser på energiregningerne.
Parlamentet ønsker også at give EU-landene mulighed for at tilpasse de nye mål i en begrænset andel af bygningerne afhængigt af den økonomiske og tekniske gennemførlighed af renoveringen og tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft.
Citat
Ordfører for direktivet om bygningers energimæssige ydeevne Ciarán Cuffe (Greens/EFA, IE) udtalte: ”Stigende energipriser har sat fokus på energieffektivitet og energibesparelser. En forbedring af de europæiske bygningers ydeevne vil mindske regningerne og vores afhængighed af energiimport. Vi ønsker, at direktivet skal mindske energifattigdom og nedbringe udledningerne og skabe bedre indendørsklima for menneskers sundhed. Dette er en vækststrategi for Europa, der vil skabe hundredtusindvis af lokale arbejdspladser af god kvalitet inden for byggeri, renovering og vedvarende industrier, samtidig med at velfærden for millioner af mennesker, der bor i Europa, forbedres.”
Næste skridt
Parlamentet vedtog sin holdning med 343 stemmer for, 216 imod og 78 hverken/eller. Parlamentet vil nu indlede forhandlinger med Rådet for at nå til enighed om lovforslagets endelige udformning.
Baggrund
Ifølge Europa-Kommissionen står bygninger for 40 % af EU’s energiforbrug og 36 % af drivhusgasudledningen. Den 15. december 2021 vedtog Kommissionen et lovgivningsforslag om revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne som en del af den såkaldte Fit for 55-pakke. En ny europæisk klimalov (juli 2021) fastlagde både 2030- og 2050-målene i bindende europæisk lov.
