EU arbejder på at gøre USB type-C til en fælles opladningsstandard for små elektroniske enheder. Find ud af hvad MEP’erne ønsker af en ny lovgivning.
At have forskellige opladere til forskellige apparater er ubekvemt for forbrugerne og producerer tonsvis af unødigt e-affald. Til at hjælpe med at nå sine miljømæssige målsætninger og mindske omkostningerne vil EU introducere en universaloplader.
Universalopladeren er kommet et skridt tættere på efter, at Parlamentet bakkede op om Kommissionens forslag om at lancere en enkelt oplader for mobiltelefoner og andre små elektroniske enheder såsom iPads, kindles og smarte kameraer ved majs plenarsamling.
84% Procentandel af forbrugere der har oplevet problemer med opladere de seneste to år ifølge et studie af Europa-Kommissionen fra 2019.
Hvad vil MEP’erne have?
MEP’erne har foreslået forbedringer til Kommissionens forslag:
Inkluder flere enheder
Kommissionens forslag dækker mobiltelefoner, tablets, digitale kameraer, høretelefoner, headsets, håndholdte videospilskonsoller og bærbare højtalere. MEP’erne vil gerne tilføje e-bogslæsere, strømbesparende bærbare computere, keyboards, mikrofoner, earbuds og elektronisk legetøj.
Krav til trådløs opladning
– til at kunne følge med nyere teknologier foreslår MEP’erne, at Kommissionen holder igen med at harmonisere trådløse opladningsløsninger og inkorporering af de mest passende teknologier eller relevante standarder til lovgivningen indtil udgangen af 2016.
Ikke behov for køb af ny enhed med oplader
Den nye lov ‘løsner’ enheder fra opladere og giver forbrugere mulighed for at købe et nyt apparat med eller uden en oplader. MEP’erne vil have, at et almindeligt køb er uden oplader. Dertil kan en indikation på, hvis en oplader følger med
Forbedre overvågning af markedet
– deriblandt sikring mod produkter, der ikke lever op til kravene eller de forpligtende informationskrav.
Tilsyn med nye teknologier
-til at evaluere tilpasningen af loven til nye opladningsteknologier.
Baggrund
Parlamentet har skubbet på for at få en universaloplader i over 10 år. Selvom nogle virksomheder har været en del af frivillige initiativer og mindsket antallet af opladertyper, har de ikke været gode nok til at imødekomme EU’s målsætninger om at mindske e-affaldet. Europa-Kommissionen fremlagde sit forslag til en universaloplader i september 2021. Nu hvor Parlamentet er nået til enighed om sin holdning, kan forhandlinger med Rådet om den endelige udformning af reglerne begynde.