Europa-Kommissionen har i dag (6 sept. 23) fremsat et lovgivningsforslag, der vil gøre det lettere for personer med handicap at udøve retten til fri bevægelighed ved at sikre, at de på lige fod har adgang til særlige vilkår, positiv særbehandling og ret til handicapparkering, når de besøger en anden medlemsstat. Kommissionens forslag indfører et standardiseret EU-handicapkort og forbedrer det nuværende EU-parkeringskort for personer med handicap. Begge kort vil være anerkendt i hele EU.
EU-handicapkortet
Hvis personer med handicap ikke kan få deres status anerkendt i udlandet, har de ikke adgang til særlige vilkår og positiv særbehandling som eksempelvis gratis og/eller prioriteret adgang, rabatter eller personlig assistance under besøg i andre EU-lande. For at løse dette problem foreslår Kommissionen, at der indføres et standardiseret EU-handicapkort.
EU-handicapkortet fungerer som et anerkendt bevis for handicap i hele EU og giver lige adgang til særlige vilkår og positiv særbehandling inden for offentlige og private tjenester, herunder eksempelvis transport, kulturelle arrangementer, museer, fritids- og sportscentre eller forlystelsesparker. Kortet vil blive udstedt af de nationale kompetente myndigheder og supplerer de eksisterende nationale kort eller attester.
Forbedring af EU-parkeringskortet
For mange personer med handicap er privat kørsel stadig den bedste eller eneste mulighed for at rejse og komme rundt på egen hånd og sikre deres autonomi. De foreslåede forbedringer af det nuværende EU-parkeringskort vil give personer med handicap samme ret til handicapparkering, som de har i et andet EU-land. Kortet får et bindende fælles format, som erstatter de nationale parkeringskort for personer med handicap, og vil være anerkendt i hele EU.
Sikring af kortenes tilgængelighed
For at lette anvendelsen og mindske den administrative byrde indeholder det foreslåede direktiv krav om, at EU-landene skal:
- udstede kortene i både en fysisk og digital version
- sørge for, at betingelser og regler for udstedelse eller inddragelse af kortene er offentligt tilgængelige i lettilgængelige formater
- sikre, at tjenesteudbydere giver oplysninger om særlige betingelser og positiv særbehandling for personer med handicap i lettilgængelige formater.
For at sikre overholdelse af reglerne skal EU-landene sørge for, at personer med handicap, deres repræsentative organisationer og relevante offentlige organer kan træffe foranstaltninger i henhold til national lovgivning, hvis det bliver nødvendigt. Når direktivet er gennemført i national ret, vil EU-landene blive bedt om at pålægge bøder og korrigerende foranstaltninger i tilfælde af overtrædelser.
Næste skridt
Kommissionens forslag skal nu drøftes i Europa-Parlamentet og Rådet. Efter vedtagelsen har EU-landene ifølge forslaget 18 måneder til at indarbejde direktivets bestemmelser i national ret.
Baggrund
Det foreslåede direktiv om indførelse af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap blev bebudet i EU-strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030. Forslaget bidrager til EU’s gennemførelse af De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, som EU og alle medlemslandene er part i (UNCRPD). UNCRPD indeholder forpligtelser for deltagerlandene til at anerkende retten for personer med handicap til at bevæge sig frit på lige fod med andre. Deltagerlandene anmodes også om at træffe effektive foranstaltninger til at sikre personlig mobilitet med størst mulig uafhængighed for personer med handicap, bl.a. ved at lette personlig mobilitet for personer med handicap på den måde og på det tidspunkt, de ønsker, og til en overkommelig pris. Forslaget er også i overensstemmelse med principperne om lige muligheder og inklusion af personer med handicap fra den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Initiativet bygger på resultaterne af pilotprojektet for EU-handicapkort, som blev gennemført i Belgien, Cypern, Estland, Finland, Italien, Malta, Rumænien og Slovenien mellem 2016 og 2018. Det integrerer desuden viden fra en netop afholdt offentlig høring, som indsamlede over 3 300 besvarelser, hvoraf 78 % kom fra personer med handicap.
