Hvor rejsende over Øresundsbroen ser ud over en vidtstrakt overflade af gråkoldt eller glitrende blåt vand, ser Bo Landén et kort over ynglepladser, strøm og grund. Som fisker har han fulgt broen, siden byggeriet begyndte. Over for det store bygningsværk og det omgivende hav føler han både fascination og bange anelser for, at øresundsfiskeriets dage er talte.
– Jeg har fået spørgsmålet om, hvordan Øresundsbroen har påvirket fiskeriet, mange gange, og jeg vil sige, at det går ad helvede til, for det har det gjort. Men når fiskeriet går ned globalt, kan man ikke sige, at det kun er på grund af broen, siger han.
Bo Landén skulle egentligt ikke have været fisker. Han havde det ikke fra fremmede med en morfar, som var erhvervsfisker, og en far, der fiskede om natten og havde et andet arbejde om dagen. Men hans mor syntes, at Bo Landén skulle have et ordentligt job, så han blev i stedet installationstekniker. 12 år tog det, inden havet trak så meget, at han skiftede bane.
Nu kan han se tilbage på 41 år som erhvervsfisker af primært ål og sild og udpege billeder af sig selv på væggene i den lille stue, som tilhører Limhamns Fiskareförening Öresund. I havnen, lige udenfor, ligger hans nye, mindre båd, som han ikke kunne lade være med at købe, efter at han gik på pension og solgte den gamle. Hans seneste projekt er at fange strandkrabber, som han kløver, panerer og steger.
– Jeg forsøger at skabe en ny niche for fiskeriet, siger han.
Igennem sit aktive arbejdsliv deltog Bo Landén blandt andet som talsperson for de svenske erhvervsfiskere i forhandlingerne om byggeriet af Øresundsbroen. Med støtte fra kyndige eksperter lykkedes det fiskerne at få en aftale om erstatning for tabt indtægt i byggeperioden og for de fiskeområder, som forsvandt. Han husker, at nogle hævdede, at de kun var ude efter penge. Det gjorde ham vred.
– Jeg er erhvervsfisker, fordi det er i mit hjerte, og fordi jeg vil arbejde med naturen, siger han med eftertryk.
Bo Landén har oplevet, hvordan Øresundsbroen har ændret forudsætningerne i sundet, hvor strømmene har ændret sig, så gamle fiskeområder ikke længere giver nogen fangst. På den anden side kan der findes fisk, hvor der før ikke var nogen. Han er blevet imponeret af det store byggeri men husker også, hvordan indhyrede russiske pramme uden ordentlig belysning gjorde farvandene risikable for fiskerbådene i konstruktionsperioden. Nu er han mere urolig for regnvandet, der løber af vejbanerne på Øresundsbroen.
– Vandet fosser lige ud i havet med så meget næring fra broen, gummi fra dækslitage, oliespild, udstødning. Alt ryger direkte ud, siger han.
Til tider møder han danske fiskere ude på sundet, men noget større samarbejde mellem dem og svenskerne har der ikke været ifølge Bo Landén. Han mener, at forskellige vilkår for fiskerne i de to lande er en forklaring.
– De har det, som vi ser det, meget bedre, for Danmark holder af sine fiskere. I Sverige ses vi som en pittoresk faggruppe som Jokkmokks-Jokke eller Enok Sarri, siger han med henvisning til to kendte nordsvenske originaler fra 1960’erne og -70’erne.
Efter at Sverige har stoppet fiskeriet af ål i store dele af året, har danske fiskere kunnet overtage ålefiskeriet i nogle områder i Øresund, fortæller han og mener, at udviklingen måske ikke ligefrem har fremmet gode relationer.
Bo Landén gør et engageret indtryk og er fuld af gode historier. Men når det gælder fiskeriets fremtid, er han dyster. De kystnære netfiskere, som udgår fra Limhamn, konkurrerer på samme marked som store trawlere, der desuden gerne opkøber mindre både for at ophugge dem og selv få ret til større fartøjer. Det, Bo Landén oplever som det største problem, er dog konkurrencen fra havfugle og sæler.
– Eftersom det er Moder Natur, vi ”slås” med, må vi følge med hende. Men skal jeg være helt ærlig, så tror jeg, at det er slut med fiskeriet om tre år på grund af sælen og skarven, siger han.
Samtidig kan han ikke lade være med at lægge et lille forbehold til.
– Jeg har et håb om, at det bliver bedre.
News Øresund – Anna Palmehag
Fodnote: Siden 2017 har Øresundsbroen regelmæssigt udført prøver på vandet, der løber af broen og rapporterer til Malmös miljøforvaltning. Fra starten havde broen en automatisk målestation, men målingerne ophørte i 2008 i samråd med Malmö Stad, fordi værdierne indtil da havde ligget betydeligt under grænseværdierne. Målestationen blev senere afmonteret, da udstyret var nedslidt. Værdierne overvåges nu gennem manuelle målinger, og indtil videre indikerer disse målinger ikke nogen større ændringer i stoffer og værdier i vandet, der løber af broen, meddeler Øresundsbro Konsortiet
Fakta: Øresundskonventionen
I 1937 indgik svenskerne og danskerne den såkaldte Øresundskonvention, som slår fast, at begge nationaliteter har ret til at fiske på hinandens vand ned til en dybde på syv meter. Det indebærer, at fiskerbådene på visse pladser har ret til at fiske helt ind til 30 meter fra nabolandet.
Trawlerfiskeri har været forbudt i Øresund siden 1930’erne.
