CO2-udslip fra luft- og skibsfart: Fakta og tal

Kilde: Europa-Parlamentet

Drivhusgasudslip fra international luftfart er mere end fordoblet de seneste to årtier. Hvad med skibsfart? Tjek vores infografik og se mere.

Selvom international lufts- og skibsfart hver udgør mere end 3,5% af EU’s samlede CO2-udslip, er de de hurtigst voksende kilder af de udslip, der bidrager til klimaforandringerne.

Dette skyldes hovedsageligt, at flytrafikken slår rekord med flere passagerer og handelsvolumen. Disse sektorer er først for nyligt begyndt at finde tiltag til at skære i drivhusgasudslippet både på EU-plan og globalt.

I en betænkning vedtaget forud for COP25-klimakonferencen har Europa-Parlamentet opfordret til at skære i udslippet fra luft- og skibsfart i langt højere grad f.eks. ved at styrke de markedsbaserede tiltag til at mindske drivhusgasudslippet.

Få flere fakta og tal om klimaforandringer.

Udviklingen for drivhusgas
Udviklingen for drivhusgas. 

De hurtigstvoksende CO2-kilder

Udslip fra international luft- og skibsfart er vokset med næsten 130% og 32% hver over de seneste to årtier. Det er den højeste vækst i hele transportsektoren – den eneste sektor hvor CO2-udslippet er vokset siden 1990.

På trods af forbedret brændstofsforbrug forventes udslip fra fly i 2050 at være mellem 7-10 gange højere end niveauet i 1990, mens udslip fra skibe forventes at stige mellem 50%-250%.

Transportudledninger
Transportudledninger. 

Mere trafik i luften og på vandet

Drivhusgasudlip fra luft- og skibsfart er primært drevet af øget trafik. Antallet af flypassagerer i EU er tredoblet siden 1993, og størrelsen på den internationale flåde er ligeledes øget markant over de seneste to årtier.

Voksende bekymringer omrking miljøet kan få flere til at overveje deres kulstofsaftryk. Indtil videre er det kun en ud af ti, der gør det ifølge en Eurobarometer-undersøgelse. Få mere information om hvor stort et CO2-udslip dit fly har.

Flypassagerer i EU
Flypassagerer i EU. 

Hvad er blevet gjort for at tackle udslippet fra luftfart?

EU har taget flere skridt til at mindske CO2-udslippet fra luftfart gennem sit system til at handle med CO2-kvoter. Derudover ønsker Parlamentet at tilføje skibsfart til systemet. Med de nuværende regler i EU og globalt er ejerne af større skibe forpligtede til at informere om CO2-udslip fra brændstosforbruget på deres skibe.

EU arbejder også sammen med den Internationale Civile Luftfartsorganisation om at implementere de globale markedsbaserede tiltag, kendt som Corsia, hvor flyselskaber kan udligne deres CO2-udslip ved at investere i grønne projekter som f.eks. at plante træer.

Hvordan EU skubber på for at få en effektiv, fair og ren søtransport

Den 16. september stemte Europa-Parlamentet for at inkludere skibsfart til EU’s ETS fra 2022 og at fastsætte bindende krav til shippingselskaber til at mindske deres CO2-udslip med minimum 40% fra 2030.

Ifølge medlemmerne var Kommissionens oprindelige forslag til at revidere EU’s regler om overvågning af CO2-udslip og brændstofforbrug ikke ambitiøst nok til at kunne bringe det på linje med de globale regler pga. det presserende behov for at decarbonisere alle sektorer i økonomien.

Den 27. april gentog Parlamentet behovet for at få markante CO2-reduktioner fra shippingindustrien, og at den kommer ind under EU’s ETS. Parlamentet understregede også vigtigheden af se på påvirkningerne for konkurrencedygtigheden, job og riskoen for kulstoflækage.
Parlamentet ønsker at de følgende tiltag i sekstoren skal gøre den renere og mere effektiv i omstillingen til et klimaneutralt:
• udfasning af fossile brændstoffer med en kompensation såsom skattefordele ved brugen af alternative brændstoffer
• decarbonisering, digitalisering og automatisering af europæiske havne 
• reguleret adgang til EU’s havne for de mest forurenende skibe
• tekniske forbedringer som hastighedsoptimisering og hydrodynamik

Indtil nu har der ikke været krav i EU for skibsfartselskaber om at mindske deres CO2-udslip.

Mere

KILDEEuropa-Parlamentet
Tidligere artikelFlere badesteder på vej i København
Næste artikelMalmø positionerer sig i stigende grad som en by for hovedkontorer