Kvinder og enlige mødre kæmper mere end mænd med at kunne betale deres energiregninger. Få mere information om konsekvenserne af den seneste leveomkostningskrise.
Energifattigdom er et markant problem i mange dele af Europa, mens husholdninger kæmper med at betale de stigende energiomkostninger. Data fra Eurofound fra 2022 viser, at enlige mødre og enlige kvinder oftere har svært ved at betale energiregningerne end enlige mænd. Det skyldes ofte den lavere gennemsnitlige indkomst og den højere forekomst af kvinder i lavbetalte, deltids- eller usikre job. Forskellen på lønniveauet mellem kønnene i EU var stadig 13% i 2020, og det har kun marginalt ændret sig det seneste årti. Det betyder, at kvinder i gennemsnittet tjener 13% mindre i timen end mænd.
Leveomkostningskrisen har en negativ indvirkning på kvinders økonomiske og sociale inklusion, sundhed og grundlæggende rettigheder. Det gør det sværere for kvinder uden indkomst eller med en lav indkomst at komme fri af misbrug og vold i hjemmet fra en partner, som de er økonomisk afhængig af.
Parlamentet arbejder på at nedsætte en social klimafond til at sikre, at hver europæer, særligt dem i sårbare situationer, har adgang til prisvenlig energi. Fonden skal finansiere konkrete tiltag til at adressere energi- og mobilitetsfattigdom både på kort og lang sigt.
Udvalget for Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM) vil mødes med MP’er fra EU-landene den 1. marts til at markere Kvindernes Internationale Kampdag (8. marts) og diskutere de kønsmæssige aspekter af energifattigdom. FEMM-udvalgets formand Robert Biedroń er vært, mens gæsterne bl.a. er Katharina Habersbrunner fra Women Engage for a Common Future og Juliana Whalgren, der er direktør for Det Europæiske Anti-fattigdomsnetværk. Arrangementet er en mulighed for at udveksle information, erfaringer og bedste praksisser i at tackle energikrisen og dens sociale og økonomiske konsekvenser for kvinder.
