Parlamentet bakker op om mere magt til Europol til at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet, da det står over for nye udfordringer fra pandemien og den digitale omstilling.
Mere magt til Europol
Europols opgave er at bekæmpe terrorisme, handlen med stoffer, hvidvaskning af penge, menneskehandel, seksuelt misbrug og udnyttelse bl.a. ved at støtte og styrke samarbejdet mellem myndighederne i EU’s medlemslande.
Nye teknologier, globaliseringen, den digitale omstilling og på det seneste pandemien er faktorer, der har været med til at øge mængden af cyberkriminalitet. De har været med til at øge udfordringerne for retshåndhævelsesmyndighederne i EU, og det har ført til et større behov for at behandle større datasæt og bruge kryption til at bekæmpe kriminalitet.
Parlamentet har tidligere opfordret til at forstærke EU’s agenturer, deriblandt Europol, til at imødekomme internetbasserede udfordringer og finansiel kriminalitet. Ved majs og junis plenarsessioner bakkede MEP’erne op om forslag til at give Europol mere magt til at bekæmpe kriminalitet og terrorisme. Dette skal gøre det muligt for Europol at forbedre delingen af information gennem øget samarbejde med private interessenter, bedre behandling af større og komplekse datasæt og styrkelse af agenturets rolle inden for forskning og innovation for lovhåndhævelsen.
Når Europol skal håndtere terrorindhold eller seksuelt misbrug af børn, vil agenturet kunne modtage data fra private virksomheder, f.eks. kommunikationsudbydere. For øjeblikket kan Europol kun modtage data fra private indirekte. Derudover vil reformen fastsætte klare regler og en lovmæssige ramme for behandlingen af store og komplekse datasæt.
Ved hjælp af forskning og innovation kan Europol også identificere nye teknologier til at styrke myndighederne og udstyre dem med moderne IT-værktøjer såsom kunstig intelligens eller beslutningstagende algoritmer.
De nye regler vil også gøre det muligt at styrke samarbejdet med ikke-EU lande, gennem bl.a. at modtage personlig data fra tredje lande, da alvorlig kriminalitet og terrorisme ofte trækker tråde uden for EU.
Derudover vil Europol også være i stand til at foreslå, at medlemslandene tilføjer varslinger fra ikke-EU lande angående mistænkte og kriminelle, f.eks. fremmedkrigere, til Schengeninformationssystemet (SIS). Derudover kan Europol og EU-landene dele mere information med frontlinjeofficerer om bevægelser bl.a. terrorister, der ikke er EU-borgere.
Informationsdelingssikringer
Som en del af reformen til Europols mandat har Parlamentet bedt om garantier for, at de grundlæggende rettigheder beskyttes sammen med brugernes data via en styrket beskyttelseslovramme.
Takket være den Fælles Parlamentsgranskningsgruppe vil der komme til at være et stærkere parlamentstilsyn. Europol vil udpege en ‘grundlæggende rettighedsofficer’ og EU’s Databeskyttelsestilsynsmyndighed (EDPS) – EU’s databeskyttelsesmyndighed for EU’s myndigheder – vil føre tilsyn med Europols databehandling. Europol vil også samarbejde tættere med Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).
