Danmark, Sverige og Norge ansøger i fællesskab om EM i håndbold

Danmark, Norge og Sverige ønsker at være værter for EM-turneringerne i håndbold for mænd og kvinder i enten 2026 eller 2028. Billede fra da Sverige mødte Danmark ved VM i håndbold i 2011 i Malmö arena. Foto: News Øresund.

I december 2023 skal Danmark, Sverige og Norge for første gang arrangere et håndboldmesterskab sammen, når de sammen er værter for damernes VM i håndbold. Nu har de tre lande også ansøgt om at være fælles værter for EM i håndbold. Der er tale om en fælles ansøgning fra de tre nationale håndboldforbund om at være vært for de europæiske håndboldmesterskaber for herrer og damer i enten 2026 eller 2028. Hvis ansøgningen imødekommes, foreslås det, at mændenes kampe skal spilles i byer som Malmø, Kristianstad, Aarhus og Kolding, mens finalekampene skal afvikles i Herning og København. Damerne forventes at spille i Helsingborg og Göteborg i Sverige og i Herning, Århus, København og Kolding i Danmark, mens den sidste runde spilles i Oslo. Herrene spiller i januar og damerne i december.