-0.6 C
Copenhagen
torsdag, november 21, 2024

E-affald i EU: fakta og tal (infografik)

EU

E-affald er den hurtigst voksende affaldsstrøm i EU, og mindre end 40% genanvendes. Se fakta og tal i vores infografik.

Elektronisk udstyr og elektrisk udstyr er bestemmende for det moderne liv, og det er svært at forestille sig et liv et uden vaskemaskiner og støvsugere, smartphones og computere. Men det affald, der genereres heraf er blevet en hindring for EU’s bestræbelser på at reducere sit økologiske fodaftryk.

Læs mere for at finde ud af, hvordan EU håndterer e-affald i overgangen til en mere cirkulær økonomi.

Hvad er e-affald?

Elektronisk og elektrisk affald eller e-affald omfatter en række forskellige produkter, der smides væk efter brug.

Store husholdningsapparater, såsom vaskemaskiner og elektriske ovne er de mest indsamlede og udgør mere end halvdelen af alt indsamlet e-affald.

Dette efterfølges af it- og telekommunikationsudstyr (bærbare computere, printere), forbrugerudstyr og fotovoltaiske paneler (videokameraer, lysstofrør) og små husholdningsapparater (støvsugere, brødristere).

Alle andre kategorier, såsom elektrisk værktøj og medicinsk udstyr, udgør tilsammen kun 7,2% af det indsamlede e-affald.

Infografik, der viser procentdelen af e-affald pr. apparattype i EU.
Infografik, der viser procentdelen af e-affald pr. apparattype i EU 

Genanvendelsesprocent for e-affald i EU

Mindre end 40% af alt e-affald i EU genanvendes, resten sorteres ikke. Genanvendelsesmetoderne varierer medlemsstaterne imellem – i 2017 genanvendte Kroatien 81,3% af alt elektronisk og elektrisk affald, mens tallet i Malta var 20,8%.

Infografik, der viser genanvendelsesprocenterne for e-affald i de enkelte EU-lande
Infografik, der viser genanvendelsesprocenterne for e-affald i de enkelte EU-lande. 

Hvorfor vi er nødt til at genanvende elektronisk og elektrisk affald?

Kasseret elektronisk og elektrisk udstyr indeholder potentielt skadelige materialer, der forurener miljøet og øger risikoen for personer, der er beskæftiget med genanvendelse af e-affald. For at imødegå dette problem har EU vedtaget lovgivning for at forhindre brugen af visse kemikalier, såsom bly.

Mange sjældne mineraler, der er nødvendige inden for moderne teknologi, kommer fra lande, der ikke respekterer menneskerettighederne. For at undgå utilsigtet støtte til væbnede konflikter og krænkelser af menneskerettighederne har MEP’erne vedtaget regler, der kræver, at europæiske importører af sjældne mineraler foretager baggrundskontrol af deres leverandører.

Hvad gør EU for at mindske omfanget af e-affald?

I marts 2020 fremlagde Kommissionen en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi, der fastsætter reduktion af elektronisk og elektrisk affald som en af sine vigtigste prioriteter. Forslaget skitserer specifikt umiddelbare mål såsom “retten til reparation” og generel forbedring af genbrugelighed, indførelse af en universaloplader og indførelse af et belønningssystem for at tilskynde til genanvendelse af elektronik.

Europa-Parlamentets holdning

Parlamentet skal stemme om en initiativbetænkning om handlingsplanen for den cirkulære økonomi i februar 2021.

Parlamentets ordfører, Jan Huitema (Renew Europe, Holland), sagde om Kommissionens plan: “Det er vigtigt, at vi anlægger en holistisk tilgang til handlingsplanen for den cirkulære økonomi. Cirkularitetsprincipperne skal gennemføres i alle faser af en værdikæde, hvis den cirkulære økonomi skal blive til en succes.”

Han sagde, at der bør lægges særlig vægt på e-affaldssektoren, da genanvendelsen i denne sektor halter efter produktionen. “I 2017 genererede verden 44,7 mio. ton e-affald, og kun 20% blev genanvendt korrekt.”

Huitema siger også, at handlingsplanen for den cirkulære økonomi kan bidrage til den økonomiske genopretning. “Stimulering af nye innovative forretningsmodeller vil skabe den nye økonomiske vækst og de jobmuligheder, som Europa har behov for for at komme på fode igen.”

Læs mere om cirkulær økonomi og affald:

- Advertisement - Oresunds Deals DK

Mere

- Advertisement - Oresunds Deals

Seneste artikel