Danmark er blandt de lande, der genererer mest affald i EU, men er også blandt de bedste til affaldshåndtering. Læs mere her om hvordan husholdningsaffaldet håndteres i EU.
Selvom det kommunale affald står for mindre end en tiendedel af det samlede tons affald i EU om året (på 2,5 mia. tons), er det meget synligt. Derudover er det komplekst i sin natur pga. kompositionen, de forskellige kilder og linket til forbruget.
I 2018 fastlagde EU nye ambitiøse mål for genbrug, emballage og affald, der ender på lossepladsen. Målene for disse nye regler er et skifte til en mere bæredygtig model som en del af den cirkulære økonomi. I marts 2020 afslørede Kommissionen sin plan for den cirkulære økonomi, der skal mindske mængden af affald gennem bedre håndtering af ressourcer. Parlamentet ventes at stemme om sin egen rapport på området i begyndelsen af 2021.
Affaldshåndtering i Europa
Mellem 2005-2018 faldt den årlige andel af kommunalt affald per person med 7% i EU, men der har været forskellige tendenser i de forskellige lande. I Danmark, Tyskland, Grækenland, Malta og Tjekkiet har man oplevet en stigning, men man har set et fald i Bulgarien, Spanien, Ungarn, Rumænien og Holland.
I absolutte tal per person genererer Danmark mest affald sammen med Malta, Cypern og Tyskland, mens Rumænien, Ungarn, Tjekkiet og Polen genererer mindst. Rigere lande har tendens til at producere mest skrald, mens lande som Cypern og Malta også oplever, at turisme bidrager til deres høje rater.
Affaldshåndtering
Den bedste løsning for affaldshåndtering for miljøet er ikke at generere noget affald i første omgang. Men hvert eneste objekt vi forbruger skal før eller siden behandles. Ifølge ”affaldshåndteringshierakiet” i EU-reglerne er forebyggelse og genanvendelse (at give et produkt et andet liv, før det bliver til affald) den bedste løsning efterfulgt af genbrug (f.eks. kompostering) eller udvinding (f.eks. brænding af affald til at generere varme) og til sidst at smide det på lossepladsen, hvilket i sidste ende kanvære en dyr løsning, der skader miljøet og og den offentlige sundhed.
Ifølge data fra 2017 blev 46% af al kommunalt affald i EU genbrugt eller komposteret. Men affaldshåndteringspraksisserne varierer markant mellem EU-landene, og en del lande ser fortsat lossepladsen som en foretrukket løsning.
At smide skrald på lossepladsen sker næsten ikke i nordeuropæiske lande som Danmark, Belgien, Holland, Sverige, Finland, Tyskland og Østrig, hvor forbrænding spiller en vigtig rolle sammen med genbrug.
Men affaldet ender ofte på lossepladsen i Øst-og Sydeuropa. I 12 lande ender mere end halvdelen af det kommunale affald på lossepladsen. I Grækenland, Malta og Cypern er det 80% eller mere. I Kroatien, Rumænien, Slovakiet og Bulgarien er det over 60%.
Ved aprils plenarforsamling stemte MEP’erne for en opdatering af de nuværende regler for affaldshåndtering, der indeholder nye mål for genbrug, emballage og mængden af affald, der ryger på lossepladsen.
