- Återhämtningsfonden måste införlivas i EU:s långtidsbudget, men inte utgöra ett argument för att minska storleken på budgeten
- Kommissionen bör avstå från att använda ”ekonomiska tricks” eller tvivelaktiga beräkningar
- Pengar bör fördelas huvudsakligen via bidrag
I en beslutning om ændring af EU’s budget efter 2020 og planerne for økonomisk genopretning kræver MEP’erne en stærk pakke, der fokuserer på borgernes behov og bygger på EU-budgettet.
Resolutionen blev vedtaget fredag med 505 stemmer for, 119 imod og 69 hverken for eller imod.
“De europæiske borgere skal stå i centrum af genopretningsstrategien”, understreger MEP’erne og tilføjer, at Parlamentet vil stå fast på at forsvare borgernes interesser. Genopretningsindsatsen skal have en stærk social dimension med fokus på sociale og økonomiske uligheder og behovene hos dem, der er hårdest ramt af krisen.
Parlamentet insisterer på, at den nye “genopretnings- og omstillingsfond” skal være på 2 billioner EUR, finansieret “gennem udstedelse af langsigtede obligationer” og “udbetales gennem lån og primært gennem tilskud, direkte betalinger for investeringer og egenkapital”. De opfordrer indtrængende Kommissionen til ikke at anvende “finansielle fiksfakserier og tvivlsomme multiplikationsfaktorer” og ikke anvende vildledende overordnede tal, da EU’s troværdighed står på spil.
Genopretningsinvesteringer skal komme oven i EU’s langsigtede budget
Midlerne til genopretningsplanen skal lægges oven i den næste flerårige finansielle ramme (FFR), som er EU’s langsigtede budget, og ikke ske på bekostning af eksisterende og kommende EU-programmer, advarer medlemmerne af Europa-Parlamentet. Derudover insisterer de på, at den flerårige finansielle ramme skal øges, og understreger, at Parlamentet vil bruge sin vetoret, hvis Parlamentets krav ikke opfyldes.
Midlerne til genopretningen “bør gå til programmer inden for EU’s budget” for at sikre parlamentarisk kontrol og deltagelse. Parlamentet skal også inddrages fuldt ud “i udformningen, vedtagelsen og gennemførelsen af genopretningsfonden”. De advarer Kommissionen om at afstå fra “ethvert forsøg på at udforme en europæisk genopretningsplan, der ligger uden for fællesskabsmetoden, og som anvender mellemstatslige midler”.
Planen skal fokusere på prioriteterne under den grønne aftale og den digitale dagsorden
Den “omfattende genopretningspakke”, som medlemmerne af Europa-Parlamentet allerede anmodede om i sin nylige beslutning fra april, skal vare længe nok til, at den kan tackle den “forventede dybe og langvarige virkning af den nuværende krise”. Den skal “omdanne vores økonomier” ved at støtte SMV’er og “øge jobmulighederne og kvalifikationerne for at afbøde virkningerne af krisen for arbejdstagere, forbrugere og familier”. De opfordrer til, at investeringer prioriteres i henhold til den grønne aftale og den digitale dagsorden, og kræver, at der oprettes et nyt særskilt europæisk sundhedsprogram.
EU’s indtægtsreform bliver afgørende
Medlemmerne gentager deres opfordring til at indføre nye “egne indtægter” (kilder til EU-indtægter) for at forhindre en yderligere stigning i medlemslandenes direkte bidrag til EU-budgettet, som ellers vil være nødvendigt for at opfylde behovene i den flerårige finansielle ramme og genopretnings- og omstillingsfonden. Da loftet for EU’s indtægter er udtrykt i BNI, og som forventes at falde betydeligt på grund af krisen, opfordrer medlemmerne af Europa-Parlamentet også til en øjeblikkelig og permanent forhøjelse af loftet for egne indtægter.
Baggrund
Kommissionen forventes snart at forelægge et forslag til en moderniseret FFR og en genopretningsfond for at tage hensyn til sundhedskrisen og dens konsekvenser.
Da det nuværende langsigtede EU-budget udløber den 31. december 2020, har EU brug for en ny budgetplanlægningshorisont for de næste syv år. Kommissionen fremlagde således planer for den næste FFR for 2021-2027 i maj 2018. Europa-Parlamentet vedtog sin holdning i november 2018 og bekræftede den i oktober 2019. Rådet har endnu ikke kunnet nå til enighed om en holdning.
