Med nationale valg i sigte i 2026 fremlægger både København og Stockholm finanspolitiske pakker, der skal styrke husholdningernes købekraft. Danmark sænker elafgift og afgifter på dagligvarer, mens Sverige kombinerer skattelettelser med midlertidig momsreduktion på fødevarer. For Øresundsregionen stiller tiltagene nye krav til sammenligning og strategi.
To nordiske statsapparater, to politiske landskaber – men én fælles drivkraft. Både Danmark og Sverige satser frem mod 2026 på ekspansiv budgetpolitik med det erklærede mål at afbøde lavkonjunktur, håndtere stigende leveomkostninger og samtidig sikre vælgeropbakning forud for valget.
I Danmark indebærer finanslovsforslaget en lempelse svarende til ca. 0,9 % af BNP, omtrent 28 mia. danske kroner. Blandt de centrale tiltag er en midlertidig sænkning af elafgiften til EU’s minimumsniveau (0,8 øre/kWh) i 2026–2027 samt en permanent afskaffelse af punktafgifter på kaffe, chokolade og sukkervarer. Ifølge Bloomberg Tax beskrives dette som “den største reform af punktafgifter på fødevarer i over ti år”.
I Sverige foreslår regeringen skattelettelser på omkring 30 mia. svenske kroner i 2026, rettet mod indkomster, pensioner og el. Derudover planlægges en midlertidig halvering af momsen på fødevarer fra 12 % til 6 % i perioden 1. april 2026 til 31. december 2027 – et initiativ, der anslås at koste 16 mia. SEK i 2026 og 21 mia. SEK i 2027. Finansminister Elisabeth Svantesson udtrykte hensigten klart:
“Nu får almindelige familier og hårdtarbejdende mennesker flere penge i pungen.”
Refleksion:
Begge lande har et tydeligt fokus på at styrke husholdningernes økonomi – men med forskellige metoder. Danmark vælger at reducere forbrugsomkostningerne permanent, mens Sverige satser på en kombination af brede skattelettelser og midlertidige momsreduktioner, med særlig betydning for børnefamilier og lavindkomstgrupper.
For Øresundsregionen betyder dette, at prisforskelle og incitamenter kan påvirke pendling, handel og beslutninger for både virksomheder og husholdninger. Den afgørende udfordring er ikke kun, hvordan budgetterne for 2026 lindrer de aktuelle problemer, men også om reformerne formår at skabe langsigtet vækst uden at undergrave de offentlige finanser.
Kilder:
- Bloomberg Tax / Daily Tax Report – om dansk finanslov
- Reuters – om svenske skattelettelser i 2026
- SVT Nyheter – om halveret fødevaremoms
- Regeringskansliet – budgetmateriale og pressemeddelelser
