Laura Ramberg – dansker med svensk afstamning – har en passion for det nordiske. Men i hendes arbejde som administrativ chef for Husets Teater i København er det ikke altid let at koble det dansk-svenske i praksis.
I sommeren 2018 præsenterede Husets Teater en afgangsforestilling af elever fra flere nordiske skoler, blandt andet Teaterhögskolan i Malmø.
– Jeg blev frygtelig skuffet, fordi de viste sig at være danskere, siger Laura Ramberg.
Det mindre, delvist offentligt støttet teater, som ligger på Vesterbro i København lokker ofte kendte, danske skuespillere til sine produktioner. Men aldrig svenskere. Også da Husets Teater for nogle år siden tog imod en praktikant fra Teaterhögskolan i Göteborg, var han dansker.
– Det er det her med sproget. Jeg, som er privilegeret og nordisk, skulle vel mene, at vi kan gøre som på film, hvor alle taler lidt på hver deres måde, men det har vi ikke gjort endnu, siger hun.
Laura Ramberg blev født i en nordisk familie med en svensk far, som flyttede sammen med hendes danske mor i København i forbindelse med, at Laura skulle fødes. Det har givet hende en særlig relation til begge sprog. Som lille talte hun også dansk med sin far, som svarede tilbage på dét, Laura Ramberg kalder ”skandigrød” – svensk med danske anstrøg.
I sine teenageår begyndte Laura Ramberg endda at tale svensk, hvilket hun behersker helt flydende parallelt med dansk, som stadigvæk er hendes modersmål.
– Egentlig synes jeg, at det er virkelig trist, at jeg følte mig tvunget til at begynde at tale svensk. Men jeg havde jo 19 svenske fætre og kusiner, som nægtede at forstå mig, og jeg var enebarn, så jeg havde et vældigt stort behov for at være sammen med dem og have en familie, siger hun.
Interessen for sprog og det nordiske, som hun har med sig fra barndommen, har indimellem påvirket hendes karriere som teaterproducent. Blandt andet har hun drevet et projekt, hvor skuespillere fra alle de nordiske lande rejste til Færøerne og indøvede tekster, der var udvalgt som de bedste i det forgangne år fra de respektive lande.
– Jeg synes, at det var så fantastisk, at de blev fremført på originalsproget, siger Laura Ramberg, som efterfølgende dog synes, at projektet var alt for ”udtænkt”.
– Forudsætningerne var, at her får I de her fantastiske tekster, de her fantastiske skuespillere og tre instruktører. Men det blev et tvangsægteskab. Det var rigtig sjovt i de uger, vi var væk, og vi rejste til Norge med forestillingen. Men det var meget arbejde og meget dyrt, siger hun.
Planen var at få lokale teatre til at betale for gæstespillet rundt om i Norden, men så godt som alle mente, at det var bedre at oversætte teksterne til det nationale sprog.
– Og så døde idéen lidt for mig, siger Laura Ramberg, som tror, at det er klogere at satse på at lade allerede vellykkede forestillinger turnere i Norden i stedet for at forsøge at opbygge nye konstellationer for samarbejdets skyld.
Hun åbner forsigtigt døren til salen og scenen på Husets Teater, hvor skuespillere øver til en forestående præmie. For ikke at forstyrre dem viser Laura Ramberg i stedet rundt i den lille kostumestue på loftet, hvor hvert hjørne er fyldt med tekstiler, beklædningsgenstande og farver samt i baren i kælderen med konkurrencefordelen, at publikum gerne må tage deres drikkevarer med ind i salen. Hun er en af syv fastansatte på teateret, der midlertidigt tager de personer ind, som behøves til hver forestilling.
Bagom scenen er personaleudvekslingen mellem Danmark og Sverige større, og det gælder ikke blot Husets Teater.
– Som lyd- og lysdesigner er sproget jo ingen hindring, siger Laura Ramberg.
– Ansøgere fra Stockholm synes, at det var vanskeligt at tage et arbejde i Malmø, men dem, som var fra København, synes, at det var spændende. Og som teater er det jo sjovere at være sammen med dem, som synes, at det er vildt spændende i stedet for dem, som bare synes ”åh, jeg kan ikke komme hjem i weekenden”, siger hun.
Fremover håber hun, at flere lokale dansk-svenske teaterværksteder kan udbredes, og at flere svenskere vil indfinde sig som publikum i teatrene i København. Måske kan det hjælpe, hvis forestillingerne tekstes, tror hun.
– Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at man bare kan begynde at blande sprogene. Altså jeg forsøger jo altid, men det er jo fordi, at jeg gerne vil have det her skandinaviske. Jeg forsøger altid at forhindre folk i at tale engelsk. Det føles fjollet, når man kunne lære 200 ord og derefter forstå og tale med hinanden på hver sit sprog, siger hun.
News Øresund – Anna Palmehag
Interviewserie i News Øresund – Øresundsbroen 20 år
I år fylder Øresundsbroen 20 år. News Øresund sætter fokus på dette jubilæum, med en serie interviews med personer som lever og er aktive i regionen, eller som har spillet en vigtig rolle i dens udvikling.
De fleste af interviewsne indgår også i bogen ”Checkpoint 2020 – mennesker, grænser og visioner i Øresundsbrons tid” (Makadam förlag), der udgives af Øresundsinstituttet og Centrum för Öresundsstudier ved Lunds universitet i foråret 2020.
