Skånes udledning af drivhusgasser falder hurtigere end for hele Sverige. Men for at Skåne kan nå sit klimamål i 2030 om 80 pct. lavere udledning sammenlignet med 1990, skal reduktionen i drivhusgasudledningen reduceres med yderligere 64 pct. i forhold til 2022-niveauet, som er det seneste år med tilgængelige statistikker. Det viser en rapport om kortlægningen af klimaomstillingen i Skåne og Øresundsregionen, som Øresundsinstituttet har udarbejdet på vegne af Sparbanken Skåne. På den danske side af Øresund faldt udledningen af drivhusgasser mere end i Skåne i 2022, ikke mindst i Region Sjælland med næsten 10 pct. Mens Skånes vigtige landbrugssektor er udfordret af klimaforandringer i form af tørke og oversvømmelser, som stiller krav til fremtidens afgrøder, er det også den branche, der står for den næststørste udledning i Skåne Län.
I 2022 faldt Skånes udledning, sammenlignet med året før, med 6,8 pct. til 4,7 millioner tons kuldioxidækvivalenter, CO2e. Til sammenligning faldt udledningen på nationalt plan med fem pct. i samme periode. Samtidig er der store forskelle inden for Skåne med hensyn til udledningsreduktioner, med større fald primært i den sydlige og nordvestlige del af länet.
– I samarbejde med Øresundsinstituttet har vi udarbejdet denne rapport for at bidrage til bredere viden om bæredygtighedsarbejde og klimaomstilling i vores region, sagde Patricia Håkansson, bæredygtighedschef i Sparbanken Skåne, onsdag tidligere på ugen, da rapporten blev præsenteret på et netværksmøde for interessenter inden for bæredygtighedsområdet i Skåne.
Rapporten ”Vår Framtid” er den første i en tilbagevendende årsrapport om klimaomstilling og bæredygtighedsarbejde i Skåne og til dels også i Københavnsområdet, som blev udgivet den 22. august.
Skånes store landbrugssektor tegner sig for næsten en fjerdedel af Skånes udledninger
Skåne skiller sig ud fra et svensk perspektiv med en relativt stor landbrugssektor, som også lagde grunden til länets tunge og vigtige emballage- og fødevareindustri. Samtidig står landbruget for næsten en fjerdedel af länets udledning, og mellem 2021-2022 steg udledningen i sektoren. Siden 1990 er udledningen i den skånske landbrugssektor således faldet med 14 pct, lidt mere end landsgennemsnittet på 12 pct. for branchen i samme periode.
Udledningen faldt mere på den danske side af Øresund i 2022
Øresundsregionens samlede udledning af drivhusgasser faldt med 8,5 pct. i 2022 sammenlignet med året før. Reduktionen var større på dansk side i perioden med henholdsvis 9,7 og 8,9 pct. lavere udledning i Region Sjælland og Region Hovedstaden. I alt udledte regionen 15,2 mio. tons CO2e i 2022, hvilket betyder 3,6 tons CO2e pr. indbygger, med Region Sjælland i top med 6,4 tons CO2e pr. indbygger.
Rapporten blev præsenteret i denne uge i Lund for inviterede bæredygtighedseksperter. I forbindelse med præsentationen og med udgangspunkt i rapporten blev der også arrangeret rundbordssamtaler. Patricia Håkansson, bæredygtighedschef i Sparbanken Skåne, taler sammen med Alexandra Bagger fra Sparbanken Skåne. Foto: News Øresund
Der er behov for et styrket samarbejde mellem den offentlige og den private sektor
Der er store muligheder for øget samarbejde mellem den offentlige og private sektor for at bidrage til at fremskynde klimaomstillingen. Det bemærkede flere embedsmænd på bæredygtighedsområdet i Skåne under en rundbordsdiskussion i forbindelse med en foreløbig præsentation af rapporten tidligere på ugen.
Den offentlige sektor kan blandt andet bidrage til at øge forståelsen af direktiver, når det kommer til bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder, påpegede Anna Norman, bæredygtighedschef i Sydsvenska Industri- och Handelskammaren.
Den offentlige sektor kan også skabe rammer, der gør det muligt for den private sektor at bruge nye tilgange i sit klimaarbejde, siger John Hultén, formand for Lunds klimapolitiske råd.
– Rapportering er fantastisk, men det er også et værktøj for os til at opnå at gøre tingene på en alternativ måde. Her har den offentlige sektor en rolle i at skabe forudsætningerne for at kunne gøre tingene på en anden måde. Skal landmændene kunne omstille fra diesel til noget andet? Så kan det være nødvendigt at udarbejde regler eller iværksætte forskellige støttesystemer. Der skal man arbejde meget sammen og se systemet som en helhed, sagde han.
