Forud for Kvindernes Internationale Kampdag 2020 kan du her se mere om den økonomiske ulighed, der fortsat består mellem mænd og kvinder i EU.
I 2020 er det 25 år siden, at FN vedtog Beijing-erklæringen om kvinders fremgang på kloden, tiåret for FN’s Kvinder om ligestilling og kvinders indflydelse og fem år siden de Bæredygtige Udviklingsmål, hvoraf en handler om ligestilling, blev vedtaget.
Så hvor står vi? Der er sket fremskridt, men uligheden mellem mænd og kvinder består f.eks. på arbejdsmarkedet. I gennemsnittet tjener kvinder mindre end mænd i EU.
Hvor store er lønforskellen i EU?
Kvinder i EU tjener i gennemsnittet næsten 15% mindre i timen end mænd. Der er dog store forskelle landene imellem: den største forskel findes i Estland (23%), mens den i Danmark er på 14,5%.
En mindre kønsmæssig lønforskel betyder ikke nødvendigvis mere ligestilling. Den findes oftere i lande, hvor kvinderne har en lav beskæftigelse. En høj lønforskel kan betyde, at kvinderne er mere koncentrerede i lavbetalte sektorer, eller at en stor del af dem arbejder deltid.
Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet
Der findes ikke en enkelt grund til, at der ikke er ligeløn mellem mænd og kvinder. Mange faktorer skal tages i betragtning. Det er forbundet med mange flere problemstillinger end lige løn for lige arbejde.
Forklaring af kønsmæssige lønforskelle
- Den kønsmæssige lønforskel er forskellen i den gennemsnitlige løn mellem mænd og kvinder.
- Den ikkejusterede kønsmæssige lønforskel er forskellen mellem den gennemsnitlige bruttoindtjening per time for mænd og kvinder per procent af mandens indtjening. Den tager ikke uddannelse, alder, arbejdstid og jobtype i betragtning.
- Dataen omhandler kun virksomheder med 10 eller flere ansatte.
Selvom flere kvinder end mænd tager en lang uddannelse i EU, er de mindre repræsenterede på arbejdsmarkedet. Næsten 30% af kvinderne i EU har deltidsjob, og de holder oftere pauser i deres karrierer for at passe børn og andre familiemedlemmer.
Lønforskellen ændrer sig med alderen. Den er ofte mindre i starten af karrieren og udvider sig efterhånden, selvom mønstret varierer fra land til land. Lønforskellen er også forskellig fra industri til industri. I 2017 var den også højere i den private sektor end i den offentlige sektor for flertallet af EU-landene.
En vigtig grund til den manglende ligeløn er at kvinder er overrepræsenterede i de lavbetalte sektorer og underrepræsenterede i de højtbetalte sektorer. F.eks. var der i gennemsnittet i EU i 2018 flere mandlige end kvindelige forskere og ingeniører – 59% mod 41%. Kvinderne står også kun for 33% af lederstillingerne i EU.
Den manglende ligeløn etyder, at kvinder har større risiko for at leve i fattigdom, når de bliver gamle. I 2018 var pensionen for kvinderne over 65 år i EU 30% lavere end mændenes pension. Situationen mellem medlemslandene er også her meget forskellig – fra en pensionsforskel på 43% i Luxembourg til 1% i Estland.
