USA, Kina og EU er involveret i en enorm forskningssatsning, der kan føre til betydelig teknologisk udvikling i fremtiden: kvantecomputere.
Gennem århundreder har nationer konkurreret om magt og indflydelse og signaleret status på forskellige måder. En ny æra med digitalisering bringer nye udfordringer, der kræver nye løsninger. Dette kan derfor udvikle sig til et nyt slags teknologisk kapløb mellem Kina og USA, da begge lande har investeret i udviklingen af kvantecomputere. På det seneste er også EU blevet mere interesseret i at gennemføre forskningssatsninger og intensivere investeringerne i denne nye teknologi, hvilket gør feltet stadig mere konkurrencepræget.
En grundlæggende introduktion til emnet
Med den teknologiske udvikling er generativ AI opstået, hvilket betyder, at processen, som AI bruger til at skabe forskellige typer indhold, har haft en betydelig indflydelse på menneskers liv. Med denne type kunstig intelligens er det muligt at generere tekster, billeder, musik og andre former for indhold (herunder kreativt indhold), hvilket vil kunne mærkes i mange aspekter af menneskers liv, både i arbejdslivet og under uddannelse. Den teknologiske udvikling er dog ikke stoppet her, men har fortsat med at udvikle sig til en ny form for databehandling gennem kvantecomputere. Denne type fremskridt kunne muliggøre, at AI kan anvendes inden for flere områder.
Kvantecomputere kan muliggøre en anden form for kodning ved at introducere såkaldte “qubits”, der fungerer som en multivariant af de “bits”, der findes i den mere traditionelle form for kodning. I det nuværende binære sprog bruges “bits”, som består af 0’er og 1’er i bestemte rækkefølger, men “qubits” kan muliggøre en version, hvor disse findes som en blanding af de bestemte rækkefølger. Denne type forandring vil især kunne mærkes i industrien. Denne metode, der baserer sig på kvantemekanik, hvor information overføres ved hjælp af qubits i stedet for bits, forventes at være betydeligt hurtigere. Qubits er subatomare partikler, hvilket betyder, at ikke alle opfører sig på samme måde. Dette er et eksempel på kommende udfordringer i håndteringen af qubits.
Udviklingen i USA
I USA har store virksomheder investeret i denne nye teknologi, der baserer sig på qubits. Microsoft, sammen med Quantinuum, har meddelt, at de har opnået fremskridt inden for udviklingen og dermed understreget, at vi er kommet et skridt nærmere kommerciel anvendelse. Hvis udviklingen forløber som planlagt, kan det snart blive muligt at skabe en såkaldt kvantecomputer, der vil kunne sende information betydeligt hurtigere end en moderne supercomputer. Det er dog ikke kun Microsoft, der investerer i kvantekodning. Google og IBM har også engageret sig i kvantekodning i en delvis intern og delvis ekstern konkurrence om, hvilket firma eller projekt der lykkes først.
Udviklingen i Kina
I Kina investerer man i et nyt kommunikationsnetværk baseret på kvantekodning, og landet rapporteres at bruge mere end noget andet land på forskning inden for kvantefeltet. I 2016 opsendte Kina en kvantesatellit, der skulle bruges til at etablere en forbindelse til det nye kommunikationsnetværk på jorden. Året efter testede kinesiske myndigheder at afholde en kvantekrypteret telekonference, samtidig med at landet opbyggede et jordbaseret kommunikationsnetværk. Kina investerede også i uddannelse af kinesiske studerende inden for kvantefeltet ved at finansiere ph.d.-uddannelser i andre lande og som et skridt til at få befolkningen til at akkumulere specialiseret viden blev flere kinesiske forskere sendt ud til førende kvantelaboratorier i udlandet.
En generelt vigtig prioritering
Kodning baseret på kvantemekanik kan bruges til for eksempel at bryde sikkerhedskoder. Dette betyder, at følsomme oplysninger om militære og sikkerhedsmæssige forhold samt anden følsom krypteret information kan lække eller tilgås af uautoriserede parter. Denne bekymring er blevet rapporteret siden december sidste år, hvor man forklarede detaljerne bag nutidens kryptering og hvordan den kunne brydes af den nye teknologi. Når den nye kvantekodning først er etableret, kan enorme mængder af følsomme data lække ud, helt uventet for den berørte part. Både virksomheder og privatpersoner kan blive berørt; virksomheder kan få deres forretningsdata lækket, mens privatpersoner kan få deres personlige oplysninger lækket gennem for eksempel sundhedsdatabaser.
Øgede politiske spændinger omkring data
Både USA og Kina anklager hinanden for at forsøge at indsamle så meget information som muligt og lagre data gennem metoder som “data mining” for at kunne dekryptere det senere, når teknologien fungerer. USA har nu taget sikkerhedsforanstaltninger som at sikre, at information, der sendes ud, følger en ny krypteringsstandard, og Kina har foretaget investeringer i at opbygge et netværk specifikt til kvantecomputere.
Hvordan vil det ende?
Det er ikke kun den teknologiske potentiale, der ligger i kvantecomputere og qubits, selvom den nye teknologiske udvikling kunne bruges til at forbedre forskning inden for andre områder. Adgangen til følsomme oplysninger gør denne problemstilling – eller snarere konkurrence – til et bekymringsmoment, med stigende spændinger indtil en nation bliver den første til at bryde koden.
