Kommissionen foreslår en 1000 mia. euro klimafinansieringsplan

BIld av ElisaRiva från Pixabay

Find ud af hvordan Europa skal finansiere projekter til at tackle klimaforandringer og støtte de regioner, der påvirkes mest af overgangen til en grønnere økonomi.

Kun en måned efter præsentationen af den Europæiske Grønne Aftale fremlagde Kommissionen et detaljeret forslag til, hvordan den skal finansieres. Den Europæiske Grønne Investeringsplan er designet til at tiltrække minimum €1000 mia. i offentlige og private investeringer over det næste årti. Den blev diskuteret i Parlamentet tirsdag d. 14. januar.

Hvorfor er det vigtigt?

At gøre EU klimaneutralt fra 2050 vil kræve massive investeringer i grøn energiteknologi. Alene det at opnå målet om en reduction af CO2-udslippet på 40% fra 2030 vil kræve €260 mia. i ekstra årlige investeringer ifølge Kommissionens beregninger.

Find ud af mere om EU’s modsvar til klimaforandringerne.

Hvor kommer pengene fra?

Omkring halvdelen af pengene skal komme fra EU’s budget gennem forskellige programmer, der bidrager til klima- og miljøprojekter såsom landbrugsprogrammer, regionale udviklingsprogrammer, samhørighedsfonden, forskningsprogrammer osv.

Detrudover skal €114 mia. finansieres af medlemslandene. Omkring €300 mia. i private og offentlige investeringer ventes at blive mobiliset gennem InvestEU og ETS-midler og yderligere €100 mia. skal findes gennem den nye mekanisme for en retfærdig omstilling, der er etableret til at støtte de regioner og lokalsamfund, der bliver påvirket mest af den grønne overgang f.eks. de regioner, der er mest afhængige af kul.

Mekanismen for en retfærdig omstilling

Mekanismen vil blive til på baggrund af tre søjler: en Fond for Retfærdig Omstilling med €7.5 mia. af friske midler, InvestEU-finansiering og lån fra den Europæiske Investeringsbank og EU’s budget. Alle disse instrumenter skal mobilisere €100 mia. i offentlige og private investeringer – penge der kan bruges til at opgradere mdarbejderes færdigheder til fremtidens job, støtte virksomheder der skaber nye jobmuligheder, investeringer i ren energi og isolering af boliger.

Fondens investeringer skal især hjælpe de regioner, der er afhængige af fossile brændstoffer såsom kul, der stadig udgør en fjerdedel af EU’s elproduktion. 238.000 i EU er i job med direkte forbindelse til kulsektoren såsom kulminerne og kraftværkerne i mere end 100 europæiske regioner fra Polen til Spanien. I 2015 var der 128 kulminer i 12 medlemslande og 207 kulkraftværker i 21 medlemslande.

“Dette er et budskab til kulminerne rundt omkring i Europa og til de regioner, der er afhængige af olie og mange andre. Vi ved, at I står over for en sværere vej mod klimaneutralitet, og vi ved, at der er udsigt til en anderledes fremtid – en renere en – der måske ser skræmmende ud lige nu. Denne mekanisme for en refærdig overgang på minimum 100 mia. euro er et løfte om, at EU står ved jeres side i denne overgang,” sagde Frans Timmermans, Kommissionens ledende næstformand med ansvar for den Europæiske Grønne Aftale tirsdag, da han præsenterede forslaget for MEP’erne.

Hvad siger MEP’erne?

Siegfried Mureșan (EPP, Rumænien) opfordrede til at sikre, at der er nok ressourcer til at dæmme op for effekterne af overgangen. “Det skal heller ikke påvirke de nuværende effekter af politikken – hverken samhørighed, landbrug, forskning eller innovation. Det er en ekstra prioritet som skal finansieres ved siden af de andre.”

“Vi bliver nødt til at se på frisk finansiering, der kan understøtte denne sociale og økologiske transformation,” sagde Iratxe García Pérez (S&D, Spanien). Hun ønsker at bruge minimum 30% af EU’s næste langsigtede budget til at tackle klimaforandringer.

Dragoș Pîslaru (Forny Europa, Rumænien): “Jeg opfordrer alle medlemslande til at bruge disse værktøjer og fokusere investeringerne på de vigtigste ressourcer for Europa nemlig borgerne.”

Niklas Nienaß (De Grønne/EFA, Tyskland): “Vi kan støtte dette forslag, hvis det står for en klar og retfærdig overgang med konkrete udfasningsplaner for alle kulregionerne.”

“Det er ikke helt sikkert, hvor ressourcerne skal komme fra,” sagde Gianantonio Da Re (ID, Italien). “Kriterierne for, hvem modtagerne skal være, og hvordan pengene skal distribueres, skal også besluttes.”

Johan Van Overtveldt (ECR, Belgien), der er formand for Budgetudvalget, nævnte også, at der er en manglende klarhed over, hvor pengene skal komme fra. “Vi er for en cirkulær økonomi, men imod at ‘genbruge fondsmidlerne’.”

Younous Omarjee (GUE/NGL, Frankrig), der er formand for udvalget for Regional Udvikling: “Vi bliver nødt til at mindske de sociale udgifter og støtte de regioner, der skal gennem overgangen.”

Du kan se hele debatten her.

Kommissionens forslag vil nu blive gennemgået i de relevante parlamentsudvalg, hvor MEP’erne vil diskutere det i dybden og komme med ændringsforslag, hvorefter forhandlingerne med Rådet om den endelige lovgivningstekst kan begynde.

Annonce