EU´s indsats vedrørende pesticider har kun ført til beskedne fremskridt

Ifølge en ny beretning fra Den Europæiske Revisionsret er der kun sket begrænsede fremskridt med hensyn til at måle og begrænse risiciene ved pesticidanvendelse i EU. Adskillige medlemsstaters fuldstændige gennemførelse af direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider er forsinket, og landbrugerne har stadig kun svage incitamenter til at anvende alternative metoder. Endvidere er Europa-Kommissionen ikke i stand til præcist at overvåge virkningerne eller risiciene ved pesticidanvendelse, siger revisorerne.

Plantebeskyttelsesmidler (pesticider) anvendes til at beskytte afgrøder mod skadelige organismer, skadegørere og sygdomme. Disse midler, f.eks. insekticider, fungicider og herbicider, kan belaste miljøet og udgøre risici for menneskers sundhed. EU har haft fælles regler for deres godkendelse og anvendelse siden 1991 og vedtog i 2009 direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider. Revisorerne vurderede, om EU’s indsats på dette område havde været vellykket.

Adskillige EU-medlemsstaters gennemførelse af direktivet i national ret var forsinket, og der blev indledt traktatbrudssager mod to medlemsstater i 2012. Revisorerne konstaterede også, at Europa-Kommissionen ikke havde foretaget tilstrækkelig kontrol af, om gennemførelsen var fuldstændig eller korrekt. F.eks. var det ikke alle medlemsstater, der i national ret havde gennemført kravet om, at landbrugere skal anvende integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM). Revisorerne anerkender imidlertid, at Kommissionen siden 2016 har øget indsatsen for at håndhæve gennemførelsen af direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider.

Ligesom direktivet er IPM-principperne blevet gjort obligatoriske for landbrugerne. IPM indebærer, at der kun bruges pesticider, hvis forebyggelse og andre metoder slår fejl eller ikke virker effektivt. Der er imidlertid ingen klare kriterier eller specifikke krav, der gør det muligt at håndhæve principperne og vurdere overholdelsen. Endvidere har Kommissionen oprettet kategorien “lavrisikoplantebeskyttelsesmidler”. Denne betegnelse er dog indtil videre kun givet til 16 ud af 487 stoffer, eller 3 %, hvilket er utilstrækkeligt, siger revisorerne.

Revisorerne bemærker også, at landbrugerne kun har få incitamenter til at reducere deres afhængighed af pesticider. Navnlig påpeges det i beretningen, at anvendelse af IPM-principperne ikke er en betingelse for at modtage betalinger under den fælles landbrugspolitik.

Indtil videre har Europa-Kommissionen ikke været i stand til i væsentlig grad at reducere og kontrollere de risici, der er forbundet med landbrugeres pesticidanvendelse,” siger Samo Jereb, det medlem af Den Europæiske Revisionsret, der er ansvarligt for beretningen. “Ved udformningen af den nye fælles landbrugspolitik, der træder i kraft i 2021, var der en mulighed for at gøre noget ved dette forhold, men den blev desværre ikke udnyttet.”

Annonce