Kommissionen glæder sig over den foreløbige politiske aftale, der netop er indgået mellem Europa-Parlamentet og Rådet om en EU-forordning om skovrydningsfrie forsyningskæder. Når den nye lovgivning er trådt i kraft og anvendes, vil den nye forordning sikre, at en række vigtige varer, der markedsføres i EU, ikke længere bidrager til skovrydning og skovforringelse i EU og andre steder i verden. Eftersom EU er en stor økonomi og forbruger af disse råvarer, vil dette skridt bidrage til at bremse en betydelig del af den globale skovrydning og skovforringelse, hvilket igen nedbringer drivhusgasemissionerne og mindsker tabet af biodiversitet. Denne vigtige aftale kommer lige inden starten på en milepæl, nemlig biodiversitetskonferencen (COP15), som skal fastlægge naturbeskyttelsesmål for de kommende årtier.
Når de nye regler træder i kraft, skal alle relevante virksomheder udvise streng due diligence, hvis de inden for EU markedsfører eller herfra eksporterer palmeolie, kvæg, soja, kaffe, kakao, træ og gummi samt afledte produkter (f.eks. oksekød, møbler eller chokolade). Disse råvarer er udvalgt på grundlag af en grundig konsekvensanalyse, der identificerer dem som den vigtigste årsag til skovrydning som følge af udvidelsen af landbruget.
Den politiske aftale kommer blot 12 måneder efter Kommissionens forslag fra 2021. Den endelige udgave bygger på de centrale elementer, som Kommissionen har foreslået, nemlig bekæmpelse af skovrydning, uanset om den er lovlig eller ulovlig, strenge sporbarhedskrav, der knytter varerne til det landbrugsareal, hvor de er produceret, og et landebenchmarkingsystem.
Nye due diligence-regler for virksomheder
Den nye forordning fastsætter strenge obligatoriske due diligence-regler for virksomheder, der ønsker at markedsføre relevante produkter i EU eller eksportere dem. Aktører og forhandlere skal bevise, at produkterne både er skovrydningsfrie (produceret på arealer, der ikke har været udsat for skovrydning efter den 31. december 2020) og lovlige (i overensstemmelse med alle relevante gældende love i produktionslandet).
Virksomhederne vil også skulle indsamle præcise geografiske oplysninger om det landbrugsareal, hvor de råvarer, de tilvejebringer, er dyrket, så disse råvarer kan kontrolleres for overholdelse. Medlemsstaterne skal sikre, at manglende overholdelse af reglerne fører til effektive og afskrækkende sanktioner.
Listen over råvarer, der er omfattet, vil regelmæssigt blive revideret og ajourført under hensyntagen til nye data såsom ændrede skovrydningsmønstre.
Kommissionen vil anvende et benchmarkingsystem, som vil vurdere lande eller landsdele og risikoen for, at de udsættes for skovrydning og skovforringelse — høj, middel eller lav — også under hensyntagen til udvidelsen af landbruget til produktion af de syv råvarer og de afledte produkter. Virksomhedernes forpligtelser vil afhænge af risikoniveauet. Dette vil også være en rettesnor for EU’s samarbejde med partnerlandene om at standse skovrydning, samtidig med at der lægges særlig vægt på situationen for lokalsamfund og oprindelige folk.
Internationalt vil EU intensivere sit engagement, både bilateralt med producent- og forbrugerlande og i relevante multilaterale fora, for at sikre, at den nye lovgivning anvendes effektivt og for om nødvendigt at bistå producentlande. De nye regler vil ikke blot nedbringe drivhusgasemissioner og mindske tabet af biodiversitet, men også bidrage til at sikre livsgrundlaget for millioner af mennesker, herunder oprindelige folk og lokalsamfund i hele verden, som er stærkt afhængige af skovøkosystemer.
Næste skridt
Europa-Parlamentet og Rådet vil nu formelt skulle vedtage den nye forordning, før den kan træde i kraft. Når forordningen er trådt i kraft, har aktører og forhandlerne 18 måneder til at gennemføre de nye regler. Mikrovirksomheder og små virksomheder vil få en længere tilpasningsperiode samt andre særlige bestemmelser.
Baggrund
Skovrydning og skovforringelse er vigtige årsager til klimaforandringerne og tabet af biodiversitet — de to vigtigste miljømæssige udfordringer i vor tid. FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) anslår, at 420 mio. ha skov — et område, der er større end Den Europæiske Union — gik tabt som følge af skovrydning mellem 1990 og 2020. Med hensyn til nettoarealtabet (dvs. forskellen mellem skovområder, der ryddes, og nye skovområder, der tilplantes eller genskabes) anslår FAO, at verden i samme periode mistede ca. 178 mio. ha skov — et område, der er tre gange så stort som Frankrig.
Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) anslår, at 23 % af de samlede menneskeskabte drivhusgasemissioner (2007-2016) stammer fra landbrug, skovbrug og andre former for arealanvendelse. Omkring 11 % af de samlede emissioner stammer fra skovbrug og anden arealanvendelse, hovedsagelig skovrydning, mens de resterende 12 % er direkte emissioner fra landbrugsproduktion, bl.a. fra husdyrhold og gødningsstoffer.
