-2.7 C
Copenhagen
fredag, november 22, 2024

Energinet investerer en halv milliard kroner i udskiftning af elkabel over Øresund

EU

Energinet skal over de næste to år udskifte den ene af Øresunds fire elkabelforbindelser. Det oplyser Energinet i en pressemeddelelse og man har nu fået grønt lys fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at starte projektet. Hele projektet har et budget på 486 mio. kr., og den nye forbindelse forventes at være i drift i 2026.

Tre nye landkabler på dansk side nedgraves fra transformerstationen i Skibstrupgård ved Hornbæk til kysten og skal derefter forbindes med tre søkabler over Øresund. Disse vil efterfølgende blive forbundet med tre nye landkabler på den svenske side til transformerstationen i Kristinelund nær Helsingborg. En svensk godkendelse forventes i januar 2025, efterfulgt af en investeringsbeslutning fra Svenska Kraftnät, Sveriges pendant til Energinet, i april samme år. Hvis tidsplanen holder, forventes den nye forbindelse at stå færdig i november 2026.

Sjælland er forbundet med Sydsverige med fire forbindelser, som er vigtige for det østdanske elsystems funktion og drift. Forbindelsen sikrer, at Sjælland kan operere synkront med resten af Norden. Det er den såkaldte System 2-forbindelse på 400 kilovolt, der nu skal udskiftes. Forbindelsen er 37 år gammel, og den forventede levetid for denne type kabel er 40 år. I 2020 blev System 1 fornyet, hvilket er den anden 400 kilovolt forbindelse over Øresund.

- Advertisement - Oresunds Deals DK

Mere

- Advertisement - Oresunds Deals

Seneste artikel