Ny klimarapport: rekordvarmt år, oversvømmelser, brande og stigende risici
Med klimaforandringerne som en af vores tids største udfordringer står Europa over for et akut behov for at forstå, håndtere og tilpasse sig de nye realiteter. Europa oplevede sit varmeste år nogensinde i 2024 – et år præget af ekstremt vejr, ødelæggelser og en eskalerende klimakrise. En ny klimarapport fra EU’s overvågningstjeneste Copernicus og Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) viser, at over 413.000 mennesker blev direkte påvirket af vejrrelaterede katastrofer såsom oversvømmelser, storme, skovbrande og langvarige hedebølger.
Rapporten bekræfter, at 2024 var endnu et rekordår i en langvarig tendens med stigende temperaturer. Gennemsnitstemperaturen lå 1,2 grader over normalen for perioden 1991–2020, hvilket yderligere belastede sårbare økosystemer og samfundsstrukturer. Nogle regioner blev ramt af ekstrem tørke, andre af kraftig regn og oversvømmelser. Kombinationen af varme, tørke og voldsomme regnskyl skabte forhold, som mange lokalsamfund ikke var rustet til at håndtere.
Oversvømmelserne i Centraleuropa og det østlige Spanien i september og oktober resulterede i over 250 dødsfald – størstedelen af de i alt 335 dødsfald relateret til oversvømmelser i løbet af året. Tusindvis af mennesker blev tvunget til at forlade deres hjem, og store områder forblev ubeboelige i uger. Redningstjenesterne blev presset til det yderste, da veje, broer og elnet blev ødelagt af vandmasserne.
Samtidig hærgede skovbrande i Sydeuropa. I Portugal blev over 110.000 hektar skov ødelagt, hvilket direkte påvirkede mere end 42.000 mennesker. Tørre områder og kraftige vinde fik flammerne til at sprede sig ukontrolleret – ofte tæt på boliger og landbrugsjord. Brandene i 2024 betegnes nu som nogle af de mest omfattende i de sidste 20 år.
Sydøsteuropa blev desuden ramt af den længste hedebølge nogensinde registreret i regionen. Temperaturer på over 40 grader i flere uger lagde enormt pres på energisystemer og sundhedssektor. Landbrugstab i lande som Grækenland, Italien og Bulgarien var betydelige. Ældre og sårbare grupper var mest udsatte, med flere indlæggelser og dødsfald relateret til varmen.
Rapporten advarer også om klimaforandringernes påvirkning på havmiljøet. Havtemperaturerne i Atlanterhavet og Middelhavet var blandt de højeste nogensinde målt. Det påvirker fiskebestande, koralrev og kystsamfund. Alpernes gletsjere fortsatte med at smelte i alarmerende tempo, hvilket truer vandforsyningen til millioner af mennesker. Mindre sne og is fører til ujævn vandføring i floderne – med risiko for både forårsfloods og sommertørke.
Forskerne bag rapporten opfordrer til øjeblikkelig handling. De kræver et stop for nye fossile brændstofprojekter, hurtigere investeringer i vedvarende energi, klimavenlig byplanlægning og øgede investeringer i klimatilpasning i udsatte områder. “Uden klimatilpasning og reducerede udledninger vil ekstreme vejrhændelser blive både hyppigere og farligere,” advarer Copernicus.
Selvom nogle EU-lande har formået at reducere deres udledninger, er den samlede udvikling stadig langt fra tilstrækkelig. Ifølge WMO er der behov for en mere koordineret og videnskabsbaseret klimapolitik på europæisk plan, hvor både akutte og langsigtede risici håndteres med samme alvor.
Klimarapporten for 2024 er ikke bare statistik – den er en advarsel. Den viser, at klimakrisen allerede påvirker hverdagen i Europa. Menneskeliv, levebrød og infrastruktur står på spil. Spørgsmålet er ikke længere om klimaforandringerne vil påvirke os – men hvor hurtigt vi handler, før konsekvenserne bliver uoprettelige.
