FInd ud af hvordan EU hjælper med til at forme den digitale omstilling i Europa til gavn for borgerne, virksomhederne og miljøet.
Den digitale omstilling er blandt EU’s vigtigste prioriteter. Parlamentet er med til at forme den politik, der skal styrke Europas kapaciteter inden for nye digitale teknologier, åbne mulighederne for virksomheder og forbrugere, støtte EU’s grønne omstilling og blive klimaneutralt fra 2050, støtte borgernes digitale færdigheder og oplæring af arbejdstagerne og hjælpe med at digitalisere de offentlige tjenester, mens man sikrer, at de grundlæggende rettigheder og værdier respekteres.
I maj 2021 vedtog Parlamentet en rapport om, hvordan Europas digitale fremtid skal se ud og opfordrer Kommissionen til yderligere at tackle de udfordringer, som den digitale omstilling har især med hensyn til at drage fordele af mulighederne ved et digitalt indre marked og ved at forbedre brugen af kunstig intelligens (KI).
Finansiering af EU’s digitale prioriteter
Det digitale område spiller en vigtig rolle i alle EU’s politikker. Covid-19-krisen har forstærket behovet for et fremtidcentrisk modsvar til at gavne samfundet og konkurrencedygtigheden på lang sigt. Digitale løsninger er vigtige muligheder og er essentielle i at sikre Europas genopretning og konkurrencemæssige position i den globale økonomi. EU’s plan for den økonomiske genoprening kræver, at medlemslandene bruger mindst 20% af de €672,5 mia. fra Genopretnings- og Resiliensfaciliteten på den digitale omstilling. Investeringsprogrammer som f.eks. det forsknings- og innovationscentrerede Horisont Europa og det infrastrukturcentrerede Connecting Europe Facility tildeler også væsentlige beløb til digitale fremskridt.
Mens den generelle EU-politik er at forfremme de digitale målsætninger gennem alle programmer, findes der også investeringsprogrammer og nye regler der specifikt skal hjælpe til med at opfylde dem.
Digitalt Europaprogram
Parlamentet forventes at stemme i plenarforsamlingen i april om det Digitale Europaprogram, der er EU’s første finansielle instrument med særligt fokus på at bringe teknologien til virksomhederne og borgerne. Det skal investere i digital infrastruktur, så strategiske teknologier kan øge Europas konkurrencedygtighed, den grønne omstilling og sikre teknologisk selvstændighed. Det vil investere €7,5 mia. på fem områder: supercomputere (€2,2 mia.), KI (€2,1 mia.), cybersikkerhed (€1,7 mia.), advancerede digitale færdigheder (€577 mio.) og sikre at en række digitale teknologier kommer i brug på tværs af økonomien og samfundet (€1,1 mia.).
Sikkerhed online og platformøkonomi
Online platforme er en vigtig del af økonomien og borgernes liv. De har store forudsætninger som markedspladser og er vigtige kommunikationskanaler. Men der er også store udfordringer. EU arbejder på en ny digital tjenestelovgivning, der skal give konkurrencedygtighed, innovation og vækst samtidig med, at den online sikkerhed, tackling af ulovligt indhold og sikring af den frie tale, pressefriheden og demokratiet fastholdes. Parlamentet ventes at stemme om Kommissionens forslag sent i 2021.
Læs mere om hvordan EU vil regulere platformøkonomien
Blandt tiltagene til at sikre sikkerheden online stemmer Parlamentet om nye regler, der skal forebygge dissemination af terrorindhold online i april 2021. MEP’erne overvejer også nye regler for et nyt europæisk cybersikkerhedscenter.
Cybersikkerhed
Da det digitale og fysiske liv flettes sammen, opstår nye farer, der gør cybersikkerhed vigtigt på områder som forbrugersikkerhed online, hospitaler, vand- og energiforsyninger.
MEP’erne opfordrede for nyligt til, at EU får fælles cyberforsvarskapaciteter og arbejder for at sikre et højt fælles niveau for cybersikkerhed i EU.
Parlamentet vedtog for nyligt regler for et nyt europæisk cybersikkerhedscenter og til at forebygge spredning af terrorindhold online.
Til at beskytte europæerne og virksomhederne bedre mod cybertrusler opfordrede MEP’erne EU til at få fælles cyberforsvarkapaciteter, og den 11. november 2021 vedtog de deres forhandlingsposition om direktivet til at sikre et højt niveau af cybersikkerhed i EU.
Parlamentet har også for nylig vedtaget regler om et nyt europæisk center for cybersikkerhed til at forebygge spredningen af terrorindhold online.
Læs mere om hvorfor cybersikkerhed er vigtigt.
Kunstig intelligens og datastrategi
KI kan gavne borgerne med forbedret sundhedspleje, sikrere biler og skræddersyede tjenester. Det kan også forbedre produktionsprocesserne og give en konkurrencemæssig fordel til europæiske virksomheder; også inden for områder hvor EU-virksomheder i forvejen står stærkt: den grønne og cirkulære økonomi, maskiner, landbrug, turisme osv.
Til at sikre at Europa får det bedste ud af mulighederne ved KI, har MEP’erne understreget behovet for en menneskecentrisk KI-lovgivning, der skal etablere en lovgivningsramme for KI, der skal sikre tillid, implementere etiske standarder, støtte job og hjælpe med at opbygge en konkurrencemæssig ‘KI lavet i Europa’ og påvirke de globale standarder. Kommissionens forslag for KI fremlægges den 21. april 2021.
Læs mere om hvordan MEP’erne ønsker at regulere KI
KI-udviklingens succes i Europa er i høj grad afhængig af den europæiske datastrategi. Parlamentet har understreget potentialet for industriel og offentlig data for virksomheder i EU og forskere og opfordret til at få europæiske dataområder, big data-infrastruktur og lovgivning, der skal bidrage til dets troværdighed.
Læs mere om hvordan Parlamentet ønsker den europæiske data strategi skal se ud
Digitale færdigheder og uddannelse
Pandemien har vist, hvor vigtige digitale færdigheder er for arbejdspladsen og interaktioner, men har også vist en stor forskellighed i færdigheder og behovet for at øge den digitale uddannelse. Parlamentet ønsker, at den europæiske færdighedsdagsorden skal sikre, at borgere og virksomheder fuldt ud kan benytte sig af teknologiske fremskridt.
Fair beskatning af den digitale økonomi
De fleste skatteregler blev etableret før den digitale økonomi eksisterede. Til at undgå skatteundgåelse vil MEP’erne have en global minimumsskattesats og nye skatteregler, der skal sikre, at skat betales, hvor værdien blev skabt, og ikke hvor skattebasen er lavest.
