En ny undersøgelse fra Lunds Universitet viser, at personer med tatoveringer kan have en let forhøjet risiko for at udvikle melanom – den mest aggressive form for hudkræft. Sammenhængen er statistisk og kræver yderligere forskning.
Forskningsstatus om tatoveringer og kræft
Sammenhængen mellem tatoveringer og kræft har længe været uklar. Tidligere forskning har primært undersøgt det kemiske indhold i tatovørfarver og hvordan visse pigmenter ændrer sig ved UV-eksponering. Laboratoriestudier har vist, at nogle farvestoffer kan nedbrydes til stoffer, der kan påvirke hudceller eller immunsystemet.
Der har dog manglet større epidemiologiske studier på befolkningsniveau. Den nye undersøgelse fra Lunds Universitet udfylder derfor en vigtig videnmangel.
Flere og flere tatoverede i Sverige
Tatoveringer er i dag meget udbredte, især blandt yngre voksne. Det betyder, at en stor del af befolkningen har permanente pigmenter i huden, ofte på store områder. I takt med at antallet af tatoverede stiger, øges behovet for at forstå de langsigtede sundhedseffekter af tatoveringer – herunder eventuelle risici forbundet med hudkræft.
Studiet: tatoveringer og risikoen for melanom
Forskerne analyserede data fra 2.880 personer mellem 20 og 60 år, som var diagnosticeret med melanom, og sammenlignede dem med tre kontrolpersoner af samme køn og alder. Via et spørgeskema blev det registreret, om deltagerne havde tatoveringer, og analysen blev justeret for andre kendte risikofaktorer som hudtype, solvaner og brug af solarium.
Resultaterne viste en øget relativ risiko på gruppeniveau: personer med tatoveringer havde i gennemsnit ca. 29 procent højere risiko for at udvikle melanom sammenlignet med personer uden tatoveringer. Blandt dem, der fik melanom, havde 22 procent tatoveringer – mod 20 procent i kontrolgruppen. Forskellene er små, men kan få betydning i en befolkning, hvor tatoveringer er meget udbredte.
Forskerne understreger, at undersøgelsen viser en statistisk sammenhæng, ikke et bevist årsagsforhold. Der er behov for yderligere studier for at forstå de mekanismer, der kan ligge bag resultaterne.
Mulige biologiske forklaringer
En mulig forklaring er, at visse pigmenter og kemiske stoffer i tatovørfarver ændrer sig ved UV-eksponering og danner reaktive substanser, som kan påvirke huden. En anden mulighed er, at immunsystemets langvarige reaktion på farvepartikler kan påvirke, hvordan kroppen håndterer celleforandringer.
Disse teorier er endnu ikke videnskabeligt bekræftet og kræver yderligere forskning.
Hvad betyder resultaterne for offentligheden?
For personer med tatoveringer betyder undersøgelsen først og fremmest, at man bør være opmærksom på hudforandringer – især på tatoverede områder. Regelmæssige hudtjek og konsekvent solbeskyttelse anbefales allerede i dag, og resultaterne understreger vigtigheden af disse forebyggende tiltag.
På samfundsniveau kan undersøgelsen bidrage til øget debat om tatovørfarver, sikkerhedsregler og forbrugerinformation i takt med, at tatoveringer bliver stadig mere populære.
Behovet for yderligere forskning
Undersøgelsen fra Lunds Universitet er et første skridt mod at forstå tatoveringers eventuelle betydning for risikoen for melanom. Forskerne efterlyser mere forskning, der undersøger forskelle mellem pigmenttyper, størrelse og placering af tatoveringer samt graden af UV-eksponering.
Resultaterne er ikke tilstrækkelige til at drage konklusioner om årsag, men markerer begyndelsen på en vigtig forskningsretning.
Fakta: Hvad er melanom?
- Den mest aggressive form for hudkræft
- Udvikles i hudens pigmentceller (melanocytter)
- Kan sprede sig hurtigt, hvis den ikke opdages i tide
- Advarselssignaler: ændringer i farve, form, størrelse eller kant på modermærker
- UV-eksponering er den vigtigste kendte risikofaktor
Kilde: Lunds Universitet
