Har du bemærket noget anderledes ved lågene på plastflasker for nylig? Det er bare en af de foranstaltninger, der er blevet indført for at tackle plastforurening. Plastik er et vigtigt materiale i vores økonomi og findes overalt i vores daglige liv, men det kan have negative miljø- og sundhedsmæssige effekter, når det bruges på den forkerte måde.
Siden den 3. juli skal engangsplastflasker, der sælges i EU, være udstyret med fastsatte låg eller propper. Dette kan synes som en lille ændring, men dens indvirkning kan være enorm. Plastkapsler eller plastlåg udgør en del af de næsten 26 millioner ton plastaffald, der genereres hvert år i Europa og som i høj grad skylles op på strande verden over. Cirka 80 % af det marine affald er plast. Hvorfor blev ændringen af lågene indført? Det er blot et af resultaterne af EU-lovgivning om engangsplast.
Loven er en del af en bredere EU-strategi for plast for at beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at reducere plastforurening og marint affald samt fremskynde vores overgang til en cirkulær og ressourceeffektiv plastøkonomi. Strategien beskriver, hvordan EU planlægger at reducere plastaffaldet i hele spektret af plastikproduktion. Direktiv om engangsplast er ikke “mod plast”. Det er mod uhensigtsmæssig brug og forurening med plast. Her er nogle af de områder, hvor EU arbejder på at mindske plastforureningen:
Engangsplast Engangsplastprodukter anvendes kun én gang eller i en kort periode, før de kasseres. Ifølge EU-reglerne for engangsplast håndterer EU de ti mest almindelige engangsplastprodukter, der findes på Europas strande, og fremmer bæredygtige alternativer.
De 10 punkter er: • Vatpinde • Bestik, tallerkener, sugerør og omrørere • Balloner og ballonstænger • Fødevarebeholdere • Drikkekopper • Drikkebeholdere • Cigaretfiltre • Plastposer • Emballage og omslag • Vådservietter og hygiejneartikler
Hvis bæredygtige alternativer er let tilgængelige og overkommelige, er engangsplastartikler forbudt på EU-markedet. Dette gælder vatpinde, bestik, tallerkener, sugerør, omrørere, ballonstænger samt mad- og drikkevarer af udvidet polystyren og alle produkter af oxo-nedbrydelig plast. For andre engangsplastartikler fokuserer EU på at begrænse anvendelsen ved at indføre designkrav, såsom at knytte låg til flasker.
Plastposer Lette plastbæreposer bruges ofte kun én gang, men de tager århundreder at nedbryde helt i naturen. De er en af de ti mest forurenende genstande i Europa. Ifølge direktivet om plastposer skal EU-lande tage skridt til at sikre, at forbruget af tynde plastbæreposer begrænses, og at målene for det årlige forbrug opfyldes. Direktivet kræver også, at EU-landene ikke må tillade, at sådanne plastbæreposer tilbydes gratis på salgssteder, medmindre der er et lige effektivt alternativ.
Plastemballage EU-regler om emballage harmoniserer nationale tiltag for emballagedesign og håndtering af emballageaffald og sikrer et højt niveau af miljøbeskyttelse. Den seneste ændring af disse regler indeholder opdaterede foranstaltninger til at forhindre produktion af emballageaffald og fremme genbrug, materialegenanvendelse og andre former for genanvendelse af emballageaffald i stedet for endelig bortskaffelse. Reglerne fastsætter et mål for materialegenanvendelse på 50 % af plastemballagen senest i 2025 og 55 % senest i 2030.
Mikroplast Mikroplast er små plastpartikler, typisk mindre end 5 mm. De er langtidsholdbare, meget mobile og svære at fjerne fra naturen. En voksende mængde mikroplast findes i miljøet, herunder i havet, jorden samt i fødevarer og drikkevand. Det er blevet anslået, at der årligt slippes mikroplast ud i miljøet, som svarer til mellem 200 og 600 olympiske svømmebassiner.
I 2023 vedtog EU-Kommissionen en begrænsning i henhold til REACH-forordningen for mikroplast, der tilsættes produkter med vilje, samt et lovforslag om at forhindre udslip af plastpellets i miljøet. EU har som mål at reducere udslippet af mikroplast med 30 % inden 2030.
