5.5 C
Copenhagen
søndag, december 22, 2024

Europa-Kommissionen forbedrer beskyttelsen af europæisk intellektuel ejendom på globale markeder

EU

Europa-Kommissionen har i dag offentliggjort den seneste rapport om beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) i tredjelande. Selv om der er sket ny udvikling i sagen siden offentliggørelsen af den foregående rapport, er der fortsat betænkeligheder vedrørende en række områder, hvor der skal ske forbedringer eller foretages yderligere tiltag. Krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder på et globalt niveau resulterer i tabte indtægter på milliarder af euro i europæiske virksomheder og bringer hundredtusindvis af arbejdspladser i fare. I dagens rapport påpeges det, at der er tre grupper af lande som EU vil koncentrere sin indsats om.

Kommissær med ansvar for handel, Phil Hogan udtalte: ”Det har afgørende betydning for EU’s økonomiske vækst og vores evne til at fremme innovation og forblive konkurrencedygtige, at beskytte intellektuel ejendom såsom varemærker, patenter eller geografiske betegnelser. Hele 82 % af al EU- eksport er dækket af sektorer, der er afhængige af intellektuel ejendom. Krænkelser af intellektuel ejendom, herunder tvungen teknologioverførsel, tyveri af intellektuel ejendom, varemærkeforfalskning og piratkopiering, udgør hvert år en trussel mod hundredtusindvis af arbejdspladser i EU.  Oplysningerne, der er indsamlet i forbindelse med denne rapport, vil gøre det muligt for os at blive endnu mere effektive med hensyn beskyttelse af EU-virksomheder og arbejdstagere mod krænkelser af intellektuelle ejendom, såsom varemærkeforfalskning og piratkopiering.”

De geografiske og tematiske prioriteter for EU-tiltaget vedrørende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er baseret på omfanget af økonomisk skade for EU’s virksomheder. Rapporten vil bidrage til et yderligere målrettet indsats. Den opdaterede list over prioriterede lande i rapporten er opdelt i tre kategorier, der afspejler problemernes omfang og varighed: 1) Kina; 2) Indien, Indonesien, Rusland, Tyrkiet, Ukraine; 3) Argentina, Brasilien, Ecuador, Malaysia, Nigeria, Saudi-Arabien og Thailand.

Kina står bag en dominerende andel af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer, der ankommer til EU, både hvad angår værdi og mængde. Mere end 80 % af de varemærkeforfalskede og piratkopierede varer beslaglagt af toldmyndighederne i EU kommer fra Kina og Hongkong.

Et højt niveau for beskyttelse af intellektuel ejendom er et standardelement i alle EU’s handelsaftaler. Kommissionen deltager også i dialoger, arbejdsgrupper og tekniske programmer med centrale lande og regioner, såsom Kina, Latinamerika, Sydøstasien eller Afrika. De specifikke foranstaltninger omfattede i løbet af de sidste to år følgende:

  • Teknisk bistand til godkendelse af internationale aftaler på området intellektuelle ejendomsrettigheder
  • Oplysningsseminar for små virksomheder med fokus på betydningen af intellektuelle ejendomsrettigheder
  • Kurser for toldembedsmænd, dommere og politiet om IPR-håndhævelse
  • Kurser for patentundersøgere
  • Kurser om udstedelse af licenser til beskyttede plantesorter.

Kommissionen er også en aktiv bidragyder til beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på multilaterale niveauer såsom Verdenshandelsorganisationen (WTO), Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Rapporten lægger også vægt på intellektuel ejendom i forbindelse med plantesorter. Planteavl kan spille en vigtig rolle i at øge produktiviteten og kvaliteten i landbruget, samtidig med at den mindsker presset på miljøet. EU ønsker at tilskynde til investeringer og forskning på dette område, herunder udvikling af nye afgrøder, der kan tåle tørke, oversvømmelse, varme og saltholdighed for bedre at kunne reagere på de negative konsekvenser af klimaforandringer. Derfor bliver beskyttelsen af plantesorter én af Kommissionens prioriteter i den kommende periode.

Baggrund

Effektive, velkonstruerede og afbalancerede systemer for intellektuel ejendomsret (IP-systemer) er nøglen til at fremme investeringer, innovation, vækst samt vores virksomheders globale aktiviteter. I den sammenhæng er Europa-Kommissionen aktivt involveret i styrkelse af beskyttelse og håndhævelse af IP rettigheder, herunder gennem sin handelsdagsorden, i tredjelande.

Erhvervsgrene, der anvender intellektuel ejendom i vidt omfang, tegnede sig for ca. 84 millioner europæiske job og 45 % af EU’s samlede BNP i perioden 2014-2016. 82 % af EU eksport blev genereret af erhvervsgrene, der bruger intellektuelle ejendom intensivt. I disse sektorer har EU et handelsoverskud på ca. 182 mia. EUR. Det anslås også, at 121 mia. EUR svarende til 6,8 % af al import til EU er varemærkeforfalskede eller piratkopierede.

Yderligere oplysninger

Rapport om beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande

EU’s handelspolitik og intellektuel ejendom

- Advertisement - Oresunds Deals DK

Mere

- Advertisement - Oresunds Deals

Seneste artikel