Ud over selve sygdommen har covid-19-pandemien også haft andre, indirekte effekter på menneskers sundhed. I et nyt studie har forskere ved blandt andet Uppsala Universitet undersøgt, hvordan niveauet af depressive symptomer blandt universitets- og universitetsstuderende i 26 forskellige lande hænger sammen med de forskellige beskyttelsesforanstaltninger, der blev implementeret som reaktion på det første covid-19-udbrud.
At studere på et universitet eller college involverer en række potentielle stressfaktorer for unge voksne, såsom at flytte hjemmefra, få nye venner, krav om akademiske præstationer og lære at blive økonomisk uafhængig.
I undersøgelsen, offentliggjort i European Journal of Public Health, analyserede Miia Bask, en sociologiforsker ved Uppsala Universitet, sammen med internationale kolleger svar fra 78.312 studerende i 26 lande for at finde svar på, hvordan graden af lukning og beskyttelsesforanstaltninger påvirkede deres niveauer af depressive symptomer. 1.070 af de studerende kom fra Sverige og studerede ved Uppsala Universitet.
Resultaterne viser, at de gennemsnitlige niveauer af depressive symptomer blandt elever var højere i lande med strenge foranstaltninger vedrørende skolelukning, lukning af arbejdspladser og restriktioner for at blive hjemme. Restriktionerne fik væsentlig indflydelse på elevernes hverdag gennem ændrede sociale kontakter, fritidsaktiviteter og undervisningsmetoder.
De nordiske lande og Frankrig havde de laveste gennemsnitlige niveauer af depressive symptomer blandt de lande, der var repræsenteret i undersøgelsen. Island havde det laveste gennemsnitsniveau og Sverige det fjerdelaveste. Der var meget lidt, der adskilte disse lande.
Resultaterne er i overensstemmelse med forskning i den generelle befolkning, som fandt ud af, at skole- og universitetslukninger, efterfulgt af karantæne og social distancering, blev opfattet som at have den største effekt på dagligdagen, især i begyndelsen af pandemien. Andre foranstaltninger, såsom aflyste offentlige arrangementer, restriktioner på sociale aktiviteter og sammenkomster samt på internationale rejser og offentlig transport, så ikke ud til at påvirke elevernes trivsel under den første bølge af pandemien. Disse tiltag er formentlig i mindre grad direkte relateret til elevernes hverdag og de vigtigste sociale interaktioner, eller også vil deres effekter først blive synlige efter en længere periode.
En begrænsning ved undersøgelsen er, at det er sandsynligt, at studerende, der oplevede stress på grund af covid-19-pandemien, var mere tilbøjelige til at reagere på invitationen til at deltage i undersøgelsen. Fordi depressive symptomer ikke blev målt før covid-19-pandemien, kunne årsagssammenhængen mellem restriktionerne og depressive symptomer ikke undersøges, og heller ikke i hvilket omfang depressive symptomer ændrede sig over tid.
